Fortsæt til indhold

Motormekaniker til 1 ISRBTN ved Efterretningsregimentet i Varde


Motormekaniker til 1 ISRBTN ved Efterretningsregimentet i Varde

Er du klar på en spændende, varieret og travl hverdag, præget af opgaver med stor betydning? Så er stillingen som motormekaniker ved 1 ISRBTN lige noget for dig.
Om os
1. Intelligence Surveilance Reconnaissance Bataljon er nyetableret operativ bataljon i rammen af 1. Brigade med ansvar for brigadens efterretningstjeneste.

Bataljonen der har ca. 270 medarbejdere fordelt på en stab, en stabsdeling, en analyseenhed og to underafdelinger med speciale i henholdsvis elektronisk krigsførelse og Unmanned Arial Systems fordelt i henholdsvis Fredericia og Varde. Derudover har vi en opklaringseskadron fra Bornholm, som er fast tilknyttet til os i forbindelse med operative opgaver.

Bataljonen er kendetegnet af dygtige og hjælpsomme kolleger, hvor professionalisme, trivsel og samarbejde er nøgleord i en dynamisk hverdag. Bataljonen støtter kontinuerligt internationale operationer med et varieret og professionelt bidrag, og denne højt prioriterede opgave vil selvfølgelig præge hverdagen.

Vedligeholdelsessektionen varetager driften af bataljonens køretøjer, der blandt andet omfatter PIRANHA III og V, EAGLE V, lastvognsarv UNIMOG og MAN og Merc G270.

I vedligeholdelsessektionen har vi en anerkendende og positiv tilgang til såvel andre personer som til opgaverne, hvor vi lægger vægt på selvstændighed, åbenhed og ærlighed, samt det gode arbejdsmiljø og forventer at du bidrager hertil.
Om stillingen
Du vil indgå i et dynamisk miljø, hvor omstillingsparathed er krævet, dine primære arbejdsopgaver vil være diagnosticering, eftersyn og reparationer af person- og lastvogne samt pansrede hjulkøretøjer. Herudover vil arbejdet indebære vejledning og uddannelse af det personel der bruger køretøjerne.

Du vil komme til, at indgå i et erfarent team som hjælper og støtter hinanden bestående af: Sektionsfører, næstkommanderende VMEK, motormekaniker MMEK, dig som MMEK og elektronikmekaniker EMEK.

Vi bruger tid på idræt, det giver et godt sammenhold og styrker vores indsættelse i den operative struktur.
Om dig
Du har gennemført en militær grunduddannelse og har et svendebrev som mekaniker.

Du er stærk på dit felt, hvor din faglige stolthed skinner igennem. Du er en løsningsorienteret erfaren mekaniker, der kan omsætte viden og erfaring på køretøjer du ikke er typeuddannet på endnu.

Du skal kunne indgå i et team hvor vi alle er forskellige, men efterstræber et fælles mål. Der vil være tider med spidsbelastning, hvor du som teamplayer netop gør forskellen.
Du skal være glad, for at komme på arbejde sammen med de bedste kollegaer i vedligeholdelsessektionen.

Det er et krav, at du:
- Har erhvervet kørekort kategori B og C.
- Kan honorere de gældende krav til Forsvarets Fysiske Basistest.

Det er ønskeligt, at du:
- Har typeuddannelse på vores køretøjer.
- Har erhvervet kørekort kategori CE.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Varde.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt sektionsfører OS Morten Tauchi på telefon 41 38 53 72 eller mail EFR-1B-004A@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-ba-bs249@mil.dk eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 7. marts 2021. Samtaler gennemføres i uge 10. Ansættelse pr. 1. april 2021 eller hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste. Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren.

Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 260 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året.
Endvidere er 1 Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen. Bataljonen tilhører 1. brigade og har 286 fastansatte.

EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.

Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job.
Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder.
I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer.

Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.vardekommune.dk/flyt-til-varde-kommune.

Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent Varde Kommune Mona Hansen, 7994 7493, monh@varde.dk og Bosætningskoordinator Esbjerg Kommune Pia Enemark, piene@esbjergkommune.dk, +45 20 47 32 06.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Varde, Danmark

Lokation

Region Syddanmark

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

07.03.2021

Indrykningsdato

10.02.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent