Fortsæt til indhold

Stabschef for 2. Kapacitetsafdeling ved Danske Artilleriregiment


Stabschef for 2. Kapacitetsafdeling ved Danske Artilleriregiment

Trives du med en hverdag, hvor ikke to dage er ens, hvor du skal have mange bolde i luften, og hvor din kontaktflade er stor? Er du en helhedsorienteret, analytisk stærk major med gode samarbejdsevner, der søger et stort ansvar og nye udfordringer? Trives du med at have stor indflydelse på hele organisationens opgaveløsning? Så er du måske den kommende stabschef for 2. Kapacitetsafdeling.
Om os
Danske Artilleriregiment (DAR) blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl Kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt hærens øvrige enheder.

1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA vil i de kommende år, få nye moderne artilleripjecer og morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt køretøjer.

2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er, som en uddannelsestung afdeling uden operative opgaver, ansvarlig for uddannelsen af regimentets værnepligtige og konstabelelever samt sergenter, der efterfølgende skal gøre tjeneste i 1 Artilleriafdeling.
2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri, og endeligt er 2KAP fagansvarlig for dele af hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7) som f. eks. håndvåben, observationsmateriel, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, simulation m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed.

3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling er ansvarlig for områderne Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet de kinetiske våbensystemer.

Herudover består DAR af et Garnisonsstøtteelement (GSE), et Tjenestegrensinspektionselement og et Koordinationselement for ildstøtte.
Om stillingen
Som chef for staben i 2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er du overordnet ansvarlig for stabens virksomhed og opgaveløsning. Du refererer direkte til, og er umiddelbar sparringspartner for chefen for 2KAP, ligesom du tillige er afdelingens næstkommanderende. Staben består p.t. af en håndfuld militære medarbejdere af graderne seniorsergent til major med vidt forskellig erfaring og baggrund. Staben favner aktuelt områderne administration (personel), logistik, uddannelse, og luftværn (S7), men er i bevægelse og ventes tilpasset et lokalt DAR-organisationsudviklingsprojekt.

Som næstkommanderende ved 2KAP er du et centralt omdrejningspunkt for håndtering og koordination af 2KAP mangeartede og komplekse drifts-, uddannelses- og kapacitetsudviklingsopgaver.
Du vil få en bred og krævende berøringsflade med Hærkommandoen (HKO) samt hærens S7 ved de forskelige bataljoner/afdelinger og brigaderne. Herudover er der også tætte samarbejdsrelationer til FKO (KUA) og FMI i relation til støtten til afprøvning og implementering af nye køretøjer, våbensystemer og materiel til hæren og på nogle områder tillige materiel til hele forsvaret.

Opgaveporteføljen reflekterer den atypiske organisation i 2KAP, hvor du er kontakt-punkt for en både intern og ekstern informationsstrøm. Stillingen vil give dig indgående indblik i opgaveløsningen på det udførende niveau, hvor du på mange områder via din personlige gennemslagskraft og engagement skal drive initiativer og beslutninger. Du navigerer i krydsfeltet mellem NIV III og ansvar 4/5, hvorfor den administrative del af virket tillige vejer tungt.

Du vil egenhændigt forestå en stor del af den mere komplekse sagsbehandling og samtidigt indgå i forskellig tværfaglige fora på tværs af 2KAP mange forskellige ansvarsområder. Du vil samtidigt indgå i 2KAP chefgruppe og deltage i afdelingens mødefora og tværgående sagsbehandling, idet en stor del af denne skal initieres af dig. Lejlighedsvis vil du også skulle afløse AC og vikariere for denne. Der er begrænset rejseaktivitet knyttet til stillingen.
Om dig
Du er udnævnt major, har gennemført Operations- og Føringsuddannelsen (OFU) samt Master i Militære Studier eller en ækvivalent udenlandsk videreuddannelse.

Du har en bred indsigt og baggrund i hæren og artilleriet, herunder tjeneste som underafdelingschef. Du bør desuden have erfaring fra operative og forvaltningsfaglige funktioner på niveauet og gerne have forrettet tjeneste over styringsniveau III. Interesse og rutine i organisatoriske, uddannelsesmæssige og forvaltningsmæssige forhold vil være en ubetinget fordel.

Din væsentligste kompetence er dog din ledelsesstil, som ventes at være anerkendende, opsøgende, lyttende, udfordrende og skalerbar, da du grundet organisationen kontinuerligt konfronteres med spørgsmål og forhold, der kræver afklaring. Emner og temaer spænder særdeles vidt og fordrer, at du kan kommunikere situationsbestemt, direkte, i klart sprog og i øjenhøjde med personel på (næsten) alle niveauer. Du vil desuden blive udfordret på din dømmekraft, da du dagligt træffer beslutninger i sager af vidt forskellig karakter og jævnligt med implikationer for flere end blot 2KAP.

DU bør tillige besidde en række personlige kompetencer, hvoraf de væsentligste er:
• Indlevelsesevne og helhedssyn
• udadvendt og team-orienteret,
• lyst til at opbygge netværk i forhold til at indhente erfaringer og udvikle ideer i fællesskab med den operative struktur samt studie- og udviklingsmiljøet,
• stamina kombineret med afmålt tålmodighed.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du forsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Der vil i forbindelse med ansættelsen være mulighed for at forhandle et individuelt kvalifikationstillæg alt efter kvalifikationer og erfaring.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved he-breds- og tandlægevurderinger erklæres for egnet til udsendelse i internationale operationer. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på det i din ansøgning.

Dit faste tjenestested vil være Oksbøl.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte nuværende stillingsindehaver, major Søren Soltau Petersen på telefon 50 86 46 61, Email: DAR-2A-STCH@MIL.DK eller CH 2KAP, OL Lars K. Lauge Kristensen, telefon 72 83 85 00, Email: DAR-2A-CH@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Glen Rasmussen på telefon 72 81 91 35.

Ansøgningsfristen er den 14. marts 2021. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Tiltrædelse: 01. august 2021.

Du bedes fremsende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM DANSKE ARTILLERIREGIMENT
Oksbøl kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen.
Der er placeret 3 garnisoner i Varde Kommune (Danske Artilleriregiment, Efterretningsregimentet, Hærens Sergentskole og Hjemmeværnsskolen) med tilsammen ca. 900 militære arbejdspladser.
Oksbøl kaserne skaber grundlaget for, at danske soldater kan kæmpe og vinde.

Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet spar-ring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontant til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.vardekommune.dk/flyt-til-varde-kommune.I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.

Du er velkommen til at kontakte:
Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, tilflytter@esbjergkommune.dk, 20 47 32 06 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Jørgen Nielbæk, joni@varde.dk, 30 59 05 95.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Oksbøl, Danmark

Lokation

Region Syddanmark

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M331 Løngruppe 5 Major/orlogskaptajn

Ansøgningsfrist

14.03.2021

Indrykningsdato

09.02.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent