Seniorsergent til Hærens Geospatiale Center i Skive (genopslag)
Er du god til at samarbejde, skabe netværk og bringe det i spil, når opgaverne skal løses?
Finder du dig godt tilpas i et dynamisk miljø, med en uformel omgangstone blandt dedikerede medarbejdere? Er du god til at samarbejde men kan samtidig arbejde selvstændigt. Har du lyst til at uddanne andre inden for dit fagområde?
Kan du svare ja til det, så søger vi ved S7 GEO/3 CBRN- og Konstruktionsbataljon en nytænkende og analytisk stærk uddannet officer til vores operative Geospatial Support Teams (GST).
S7 GEO består af 17 medarbejdere med såvel militære som civile baggrunde. Hovedopgaverne er operativ støtte, doktrin/policy, organisationsudvikling, softwarekendskab, kort- og dataproduktion, datamanagement samt GIS-uddannelser og kurser.
Det geospatiale område er i markant udvikling i Forsvaret og vi støtter primært Hærens myndigheder og enheder, men har også berøring med de øvrige værn, civile firmaer og andre statslige organisationer. Vi sætter derfor en stor ære i at personel er veluddannet og værdsættes.
Vi tilbyder en stilling i et dynamisk miljø med en uformel omgangstone og med engagerede kollegaer. Vi formår både at løse opgaven til tiden og tage hensyn til de mennesker, vi arbejder med.
Et prioriteret fokus, vil i tæt samarbejde med en kaptajn, være på planlægning, koordination, indsættelse/opstilling og deltagelse i Geospatial Support Teams til støtte for 1. Brigade, SOKOM/C-SOCC NRF HQ samt Multinational Division North.
Opgaverne favner alle aspekter af terrænrelaterede analyser og rådgivning til operative stabe og enheder.
Dine arbejdsopgaver som sagsbehandler vil primært udspringe af den overordnede virksomhed relateret til det geospatiale område samt egen kompetenceopbygning, men kan omfatte en bred vifte af udviklingsrelaterede analysearbejder inden for bl.a. databehandling, teknik og GIS-services til støtte for HKO, KUA og FMI.
Du skal forvente en stor grad af frihed inden for de tildelte sagsområder med et afledt behov for en høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen.
Du skal påregne rejse-/øvelsesaktivitet i indland såvel som udland.
Vi tilbyder et spændende og alsidigt job med store faglige og personlige udfordringer, hvor du får mulighed for såvel faglig som personlig udvikling.
Hvis du er oversergent, ser vi gerne at du har gennemført IGR 204 og samtalelederkursus. Du kan med fordel gennemføre en militær akademiuddannelse(MAU) eller dele heraf, hvor prioriteringen er på ”Grundlæggende taktik i Hæren” og ”Hæren i Krig”.
Du behøver ikke være uddannet inden for GEO/GIS området eller på mange systemer, det skal vi nok klare internt, men vi ser gerne du besidder et vis flair for IT-programmer/systemer.
Du brænder måske for en blanding af det lidt nørdede og det operative islæt med øvelsesaktiviteter.
Derudover lægger vi vægt på, at du er en tålmodig person, at du er en selvstændig og handlekraftig person med gode samarbejdsevner, og forstår at bevare overblikket og træffe beslutninger i et til tider hektisk miljø.
Du har vilje til at lære det operative geospatiale miljø og arbejdsgange at kende, og du er i stand til at holde mange bolde i luften også når det går hurtigt.
Når du ansættes i stillingen, er der for nuværende et midlertidigt funktionstillæg på 1.000,00 kr.pr. md., samt mulighed for at forhandle om et personligt kvalifikationstillæg.
Dit faste tjenestested vil være i Skive.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte major; Jens Henrik Svenningsen, tlf.: 72 82 53 61.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Jan Werge ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon: 72 81 91 53.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan vedhæftes, men er ikke et krav. Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Samtaler forventes gennemført kort tid efter ansøgningsfristens udløb.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Skive Kaserne, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservebataljon. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Skive Kaserne huser også en reparationsdeling fra Trænregimentet, Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse samt Udleverende Depot Skive og Værkstedsområde Skive, begge under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.