Oversergenter til 2 Sanitetskompagni/1 Logistikbataljon (Genopslag)
”2. Sanitetskompagni lever under mottoet: Soldiers saving soldiers”
2. Sanitetskompagni er en enhed med et stort engagement og et højt aktivitetsniveau. Vi brænder for det, vi laver, og det smitter af. Kompagniet består af lige under 200 ildsjæle fordelt på officerer, befalingsmænd og konstabler, og er derfor en af Hærens absolut største enheder. Kompagniet er et fuldt operativt kompagni, der leverer sanitetsstøtte til hele brigaden. Desuden uddanner vi sanitetsdelinger til kampbataljonernes stabskompagnier.
Vi prioriterer Faglighed, Samarbejde og Fleksibilitet blandt vores medarbejdere og i vores arbejde.
Du varetager meget af delingens materiel og støtter desuden med delingens uddannelse inden for grundlæggende militær uddannelse. Din opgaveløsning er præget af selvstændighed og ansvar under indsættelse og i dagligdagen.
Stillingen som fagansvarlig i 2. Sanitetskompagni vil i høj grad byde på uddannelsesplanlægning, plads til fordybelse i specifikke fagområder, uddannelse og instruktørvirke, mulighed for egen kompetenceudvikling, uddannelseskontrol på tværs af kompagniet, sparring med NK/KMP og S7/1 LOGBTN angående kompagniets uddannelsesretning og meget mere. Det forventes, at du med tiden opbygger dine kompetencer til at blive en af hærens dygtigste indenfor dit fag.
Jobbet tilbyder megen selvstændighed og stort ansvar. Du vil givetvis fungere som faglærer i to-tre fagområder, hvor du løbende skal holde dig opdateret på, ”hvad der rører sig”, hvor langt de forskellige delinger befinder sig i uddannelsen og i samråd med delingsførerne kontinuerligt tilrette og optimere uddannelsen, således mål, krav og kriterier tilvejebringes. Du vil som fagansvarlig indgå i et team med andre fagligt stærke soldater og skal sætte retningen for kompagniet indenfor netop dit fagområde.
Du har, hvis du er interesseret i stillingen som næstkommanderende/deling, interesse for sanitetstjenesten og besidder gerne sanitetsfaglig viden og færdigheder, eller har evnen til at tilegne dig dette. Det er ønskeligt, men ikke noget krav, at du har erfaring som fører på en forbindeplads eller på en ambulance. Dine grundlæggende soldatermæssige færdigheder er gode og du holder af at undervise og udvikle andre. Du kan samarbejde på tværs af funktion og rang og har en positiv indstilling til tjenesten. Du går foran i løsningen af opgaver og kommer med løsningsforslag til problemer, når de opstår. INTOPS erfaring er et ønske.
Er du interesseret i stillingen som fagansvarlig, har du en høj faglighed indenfor faget eller også har du viljen og interessen til at lære det. Det forventes ligeledes, at du har evner indenfor skriftlig kommunikation. Det er ønskeligt, men ikke noget krav, at du har erfaring indenfor sanitetstjenesten. Der vil tidligt i dit forløb foregå en stor mængde kursusvirksomhed indenfor netop det fagområde, du kommer til at bestride, og det forventes, du løbene holdes opdateret på uddannelsen indenfor området.
I begge stillinger forventes det at du er et positivt eksempel og udviser professionelle holdninger til tjenesten i form af bl.a. fysisk form, fremtoning og almindelig mødedisciplin. Du har en god og gerne bred faglighed, som du forstår at videreformidle til andre. Du evner at holde hovedet koldt, når det går stærkt, og du er tydelig i din kommunikation.
Som menneske sætter du en ære i at opretholde en høj faglighed, og at gå foran som det gode eksempel. Du er helhedsorienteret og forstår at motivere mennesker omkring dig. Du er fleksibel, omstillingsparat og vigtigst af alt, så brænder du for at uddanne og præge dygtige soldater.
Det forventes, at du har B og C-kørekort.
Da du skal kunne udsendes, skal du kunne godkendes jævnfør sundhedstriaden, herunder personlig helbredsundersøgelse, tandeftersyn, Forsvarets basiskrav og en grundvaccination.
Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt m.h.p. gennemgang af den nødvendige strukturelle uddannelse.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichef, Thomas Nedergaard på telefon 41 71 04 04.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Jan Werge ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon. 32 66 50 53 eller mail FPS-BA-BS247@MIL.DK
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 31. januar 2021 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse 1. marts 2021.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Trænregimentet.
Trænregimentet er Hærens største myndighed, og tæller op mod 2000 medarbejdere i de perioder hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg, men vi rummer også enheder i Vordingborg og værksteder over næsten hele landet