IT-supporter elev til Høvelte Kaserne
IT afdelingen ved Den Kongelige Livgarde, Høvelte Kaserne, har brug for en dygtig elev pr. 1. marts 2021.
informationssystemløsninger til Den Kongelige Livgarde, såvel under øvelser som i internationale indsættelser.
Uddannelsen varer ca. 2 år - alt efter dine kvalifikationer, og uddannelsen kombinerer den praktiske del ved værkstedet med skoleperioder på nærmeste tekniske skole.
Som mange andre organisationer er forsvaret afhængig af, at IT fungerer. Som IT- supporter bliver det din opgave at opbygge, konfigurere og vedligeholde pc’er, servere og netværk. Du kommer til at installere og konfigurere operativsystemer og applikationer. Dine kollegaer vil trække på dig for at få instruktion i brug af hardware og software.
Du behersker engelsk i tale og skrift. Det er ønskeligt, men ikke et krav, at du har gennemført hærens basisuddannelse (værnepligten) eller tilsvarende.
Ansvarlighed og kvalitet er en vigtig værdi i Forsvaret, og vi forventer, at du tager ansvar for, og være med til at præge de opgaver, du bliver stillet. Det kræver, at du lægger energi i din uddannelse, og at du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre. Det er vigtigt, at du evner at arbejde selvstændigt og at du har lyst til at arbejde i en moderne virksomhed.
Hvis du er fyldt 25 år, eller gør det inden start på uddannelsen, skal du have lavet en
realkompetencevurdering (RKV) ved den tekniske skole. Den skal sendes med din ansøgning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om uddannelsen, er du velkommen til at kontakte Leder/IT Gerth Sloth Berthelsen på 4111 3301, eller IT-Lærlingekoordinator Henning Worm på 2270 7437.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte
Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Lasse Bruhn Bull på 7281 9156.
Sådan søger du
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis (udskrift af eksamensblad), grundforløbsbevis samt anden dokumentation.
Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter i PDF
format, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Ansøgningsfristen er den 7. februar 2021, vi forventer at afholde samtaler løbende.
Uddannelsesstart fra 1. marts 2021.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM KAPACITETSANSVARLIG KONCERN IT
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’. FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Ca. 300 af FMI’s 1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Hvidovre.
Kapacitetsansvarlig Koncern IT (KAKI) er en division under FMI, som driver, vedligeholder og udvikler koncernens netværk, applikationer og arbejdsstationer. Endvidere driver og udvikler KAKI koncernens SAP-applikation DeMars. KAKI forestår desuden koordinering, planlægning, ressource- og udliciteringsstyring samt sikkerhed og kvalitetsstyring mv. inden for informatikområdet for hele koncernen.