HR-konsulent til Bemandingssektion 1 (barselsvikariat)


HR-konsulent til Bemandingssektion 1 (barselsvikariat)

Vil du opbygge et stærkt netværk, som du kan bruge i din videre karriere? Trives du i et arbejdsmiljø, hvor der stilles høje krav om samarbejde og ikke mindst skabe og vedligeholde gode relationer? Så vil et attraktivt job i sektionen med ansvar for chefrekrutteringer samt stillinger i Forsvarsministeriets departement måske være noget for dig.
Om os
Bemandingssektion 1 – også kaldt Chefsektionen - er en del af Bemandingsafdelingen i Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS). Vi håndterer rekruttering og sagsbehandling i relation til ministerområdets chefgruppe, stillinger på akademisk niveau i Forsvarsministeriets departement og til alle stillinger i udlandet. Desuden løser vi en række tungere sagsbehandlingsopgaver med snitflader til direktionen i FPS og til Forsvarsministeriets departement.

Sektionen er præget af høj HR-viden, faglighed og entusiasme, og vores hverdag foregår ofte i kontakt med ministerområdets topchefer og i et højt tempo.

Vi lægger stor vægt på et stærkt internt og eksternt samarbejde. Vi coacher og støtter hinanden, og vi er altid parate til at yde det, der skal til for at være professionelle samarbejds- og sparringspartnere for vores kunder og samtidig understøtte FPS ambition om at være statens bedste HR-organisation.

Vi tror på god kollegakarma, og praktiserer en humoristisk og uformel tone. Vi deler ofte et godt grin og har et godt sammenhold.
Om stillingen
Som HR-konsulent i sektionen vil du få ansvaret for rekrutteringer og sagsbehandling inden for en bred vifte af sektionens opgaver.

Du vil i forbindelse med dine rekrutteringer rådgive og vejlede Forsvarets chefer i alle rekrutteringens faser, hvilket vil sige, at du varetager dialogen med den ansættende chef, udarbejder stillingsopslag, klæder ansættende chef på til gennemførelse af ansættelsessamtaler, og deltager som repræsentant for FPS i ansættelsesudvalget. Herudover vil du varetage øvrig HR sagsbehandling i relation til rekrutteringerne.

Du skal være indstillet på, at din opgaveportefølje løbende kan ændre sig, og at du efter behov skal indgå i løsningen af opgaver af forskellig karakter i hele sektionen.

Stillingen vil give dig et unikt indblik i hele ministerområdet, men særligt på HR-området.
Om dig
Du har en relevant uddannelse. Vi ser desuden gerne, at du har erfaring med HR-området og det er en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation.

Du er diplomatisk af natur og kan arbejde i overensstemmelse med skrevne regler og systemer. Du er en ansvarsbevidst holdspiller med en professionel tilgang til dit arbejde.

I rollen som HR-konsulent skal du være løsningsorienteret, imødekommende og have evne til at kommunikere klart og tydeligt. Du skal kunne arbejde selvstændigt og være klar til at træffe de rigtige beslutninger inden for sektionens ansvarsområde.

Der stilles høje krav til din professionalisme, opmærksomhed på samarbejde og skabelse af gode relationer. Stillingen indeholder også rutineprægede arbejdsprocesser, der kræver at du er ihærdig, systematisk og struktureret.

Det kan være en fordel, hvis du har erfaring fra det offentlige, kendskab til ansættelses- og
overenskomstmæssige forhold, har kørekort til personbil og har brugererfaring med IT-systemerne SAP(DeMars) og WorkZone.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om et barselsvikariat, hvorfor stillingen er tidsbegrænset og forventes at løbe frem til slutningen af juni 2021.

Du bliver ansat og aflønnet i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant forhandlingsberettiget organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg i overensstemmelse med de stillede krav og dine kvalifikationer.

Stillingens indhold og niveau justeres efter den valgte kandidat.

Som ansat i Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforbyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte din kommende kollega specialkonsulent Mette Wassmann på telefon 3266 5111.

Ansøgningsfristen er den 21. januar 2021. Vi afholder løbende samtaler.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket i denne annonce.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Ballerup, Danmark

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

21.01.2021

Indrykningsdato

11.01.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent