Engageret dæksbefalingsmand til 6. besætning af THETIS-klassen


Engageret dæksbefalingsmand til 6. besætning af THETIS-klassen

Har du stærke ledelseskompetencer? Har du lyst til at arbejde på en nyopstartet besætning af THET-kl.? Så har vi en ledig stilling som dæksbefalingsmand på 6. besætning til THETIS-klassen, hvor du vil få ansvaret for det praktiske dæksarbejde i en alsidig hverdag fyldt med oplevelser i Kongerigets nordlige egne.
Om os
Vores primære opgaver er at forberede det militære forsvar af Grønland og Færøerne herunder at udføre patruljevirksomhed og håndhævdelse af Rigsfællesskabets suverænitet på søterritorierne. Hertil kommer afledte opgaver såsom fiskeriinspektion, søredning, assistance til civile myndigheder etc.
Enheden deltager også jævnligt i større, multinationale øvelser.

Du vil indgå i en besætning med ”højt til loftet”, og gode muligheder for at udvikle dig personligt såvel som fagligt. Besætningen er meget professionel med en høj faglig stolthed. Opgaverne løses i fællesskab med gode kolleger, hvor dagene kan blive udfordrende. Vi garanterer dog, at du vil få uforglemmelige oplevelser, hvor du er med til at gøre en forskel.

Stillingen vil medføre fast tjenestested i Frederikshavn, men langt størstedelen af tjenesten vil foregå med sejlads i Arktisk Kommandos operationsområde, der indbefatter Grønland og Færøerne, men også farvandet omkring Island. Der kan dog forventes perioder med tjeneste/kursusaktivitet i Frederikshavn.

Sejladsperioderne er af ca. seks - ti ugers varighed, og der er gennemsnitligt to – tre sejladsperioder pr. år, idet der kan forekomme overlap fra foregående år eller til kommende år omkring årsskiftet. Det tilstræbes således, at besætningerne har hver anden jul ude og hver anden jul hjemme. Tilsvarende vil der typisk være besætningsomskiftning midt i juli, så man enten har sommerferie i for- eller sensommeren. Der er en stor grad af planfastholdelse i DIV 11, hvilket gør det lettere også at planlægge ved siden af arbejdslivet.
Om stillingen
Du bliver en del af dækssektionen, hvor du vil være daglig leder og have et direkte ansvar for 9 konstabler.

Du har ansvaret for vedligeholdelse og betjening af skibets dæksmateriel og sejlads med gummibåd. Ligeledes vil du får ansvaret for uddannelse af gaster og andre befalingsmænd til sætning og sejlads med gummibåd og øvrige vagtassistentfunktioner.

Du vil også skulle fungere som Flight deck director.

Samtidig bliver du en del af skibets organisation til søs, hvor du indgår i tørnen som vagtassistent. I skibets havariberedskab vil brandbekæmpelse, røgdykning og lækstopning være dine kerneopgaver . Du vil have et stort ledelsesansvar og din rolle i skibets interne kamporganisation, stiller høje krav til din evne til at bevare roen, mens krigen raser.

Vi kan tilbyde et alsidigt job med mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund.
Om dig
Du har en sergentuddannelse med maritim baggrund, og har sidenhen opnået graden oversergent. Det er en fordel, hvis du også har civile kompetencer såsom uddannelse til skibsassistent.

Din helbredsmæssige status skal være godkendt til sejlads uden begrænsninger.

Du er i stand til at arbejde selvstændigt og planlægge sektionens hverdag. Organisationen om bord kræver, at du er en holdspiller, som kan sikre en tæt dialog med de øvrige befalingsmænd. Vi forventer, at du er energisk, effektiv og i stand til at lede og fordele arbejdsopgaver i sektionen. Desuden forventer vi, at du i et fleksibelt miljø, er i stand til at arbejde selvstændigt, og har evnen til at indgå i et team på tværs af skibet.

Du har en anerkendende tilgang i din ledelsesstil, og omgås både foresatte og undergivne med loyalitet og respekt samtidig med, at du formår at træde i karakter, når situationen kræver det.

Stillingen er normeret til oversergent, men kan med den rette kandidat besættes af en sergent.

Er du i tvivl om, hvorvidt dine kvalifikationer lever op til kravene, er du velkommen til at kontakte os for at høre nærmere.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale m.h.p. gennemgang af den nødvendige strukturelle uddannelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til dæksofficer PL Esben Thorseth, 1e11-b6-vbo@mil.dk, telefon: 2449 5024. Alternativt banjermester OS Thomas Rasmussen, 1e11-b6-bm@fiin.dk, telefon: 3067 0765

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 91 71 eller mail FPS-BA-BS251@mil.dk

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 30. januar 2021 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse fra 1. maj 2021, men med den rette, venter vi også gerne.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



OM 1. ESKADRE
1. Eskadre omfatter spændende og alsidige arbejdspladser på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder. De sejlende enheder er primært indsat i det Nordatlantiske område og løser en lang række af Søværnets nationale opgaver 24/7/365. Opgaverne er blandt andet overvågning, suverænitetshåndhævelse, søredning og fiskeriinspektion i det nordatlantiske og arktiske område. Andre af eskadrens enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Derudover er to spændende landtjenestesteder underlagt 1. Eskadre: Center for sømilitær teknologi (CST), der varetager al teknisk uddannelse i Søværnet, og Center for maritim uddannelse og skibssikkerhed (CMS), der varetager uddannelsen af værnepligtige og elever samt uddannelse i røgdykning, brandbekæmpelse og medic.

  
  
  
Generel information

Tjenestested

Frederikshavn, Danmark

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M221 Oversergent

Ansøgningsfrist

30.01.2021

Indrykningsdato

06.01.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent