Marinekonstabel, kontoruddannet til 3. besætning i THETIS klassen
Vores primære opgaver er, det militære forsvar af Grønland og Færøerne. Herunder at udføre patruljevirksomhed og håndhæve Rigsfællesskabets suverænitet på søterritorierne. Samtidigt udføres afledte opgaver såsom fiskeriinspektion, søredning, assistance til civile myndigheder etc.
THETIS klassen deltager også lejlighedsvis i større, multinationale øvelser eksempelvis den canadiske OP NANOOK, franske ARGUS, amerikanske NORTHERN VIKING, engelske JOINT WARRIOR eller Norwegian Task Group øvelser ved Norge.
Sejladsperioderne er af ca. seks til ti ugers varighed, og der er gennemsnitligt to – tre sejladsperioder pr. år, idet der kan forekomme overlap fra foregående år eller til kommende år omkring årsskiftet. Du skal forvente at være i Nordatlanten hvert andet år til jul og nytår. Tilsvarende vil der typisk være besætningsomskiftning midt i juli, så du enten har sommerferie i for- eller sensommeren.
THETIS klassen går en spændende tid i møde, og har brug for flere faglærte specialister til at drifte og vedligeholde skibene således, at operationerne kan gennemføres.
3. besætning har i efteråret 2020 afsluttet et DANSARC træningsforløb som fremadrettet bliver vedligeholdt under vores indsættelse i Nordatlanten. Alle i besætningen bidrager til et professionelt miljø, hvor der samtidig er plads til en uformel, åben og fordomsfri omgangstone om bord.
Dine primære opgaver bliver at udføre administrative opgaver såsom registrering af post, samt oprettelse og afregning af rejser. Efterhånden vil du også blive inddraget i besætningens løn- og tillægsbehandling hver måned.
Din arbejdsplads på skibet er på skibskontoret, men du vil skulle udfylde opgaver i forbindelse med den operative indsættelse, såsom sætning og bjærgning af gummibåd, arbejdsopgaver ved helikopteroperationer, samt medvirke under fiskeriinspektioner.
Du bidrager ligeledes med viden og færdigheder i forbindelse med skibets havariindsats, hvor du vil løse opgaver, der skal give overblik for foresatte til effektiv indsættelse.
Vi kan tilbyde et alsidigt job med rig mulighed for udvikling, kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund og de kompetencer, som kræves i stillingen.
Det er ønskeligt, at du har en kontormæssig uddannelse eller har erfaring fra tidligere tjeneste som administrativ medarbejder. Den vigtigste egenskab er dog interessen for det administrative område.
Samtidig skal du være parat til at arbejde med opgaver, der kræver fortrolighed pga. personfølsomme informationer – samt udføres i en tæt dialog med besætningens ledelse.
Vi forventer af dig, at du er energisk, effektiv og har mod på at give en ekstra hånd, når der er travlt. Desuden forventer vi, at du kan arbejde selvstændigt, men samtidigt har evnen til indgå i et team.
Du er en person med en positiv tilgang til at arbejde i Søværnet og under de vilkår, som opstår når platformen bevæger sig under sejlads i Nordatlanten.
Vi lægger vægt på fleksible rammer under ansvar, hvor du både skal kunne samarbejde og arbejde selvstændigt.
Vi lægger vægt på fysisk og psykisk velvære og arbejder aktivt for at kunne honorere Forsvarets krav til militær fysisk træning.
Du skal have blåt bevis uden begrænsninger. Altså være godkendt ved Forsvarets læger og tandlæger samt til hver tid kunne bestå Forsvarets fysiske test.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært løn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.
Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte OK Claus Gudbjerg på telefon 22 38 06 64 eller mail 1E11-B3-NK@MIL.DK, alternativt skibets Banjermester, OS Nathja Smith på telefon 30 67 07 35 eller mail 1E11-B3-BM@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 91 71 eller mail FPS-BA-BS251@MIL.DK
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 6. februar 2021 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse d. 1. marts. 2021.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om 1. Eskadre
1. Eskadre omfatter spændende og alsidige funktioner på sejlende enheder, hvor vi fortrinsvis er fokuseret på det arktiske og Nordatlantiske område. Vi løser en bred vifte af Søværnets opgaver året rundt. Opgaverne er blandt andet det militære forsvar af Grønland og Færøerne, overvågning, suverænitetshåndhævelse, søredning og fiskeriinspektion. Andre af vores enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Hos os får du en fremtid på gyngende grund med unikke oplevelser og gode kolleger i den nordlige del af Kongeriget samt mulighed for stor personlig og faglig udvikling.