Efterretningsanalytiker med praksiserfaring til Institut for Militære Operationer, Forsvarsakademiet


Efterretningsanalytiker med praksiserfaring til Institut for Militære Operationer, Forsvarsakademiet

PROJEKT ANSÆTTELSE
Har du en stærk praksiserfaring og en stærk faglig baggrund indenfor efterretningsvirksomhed? Vil du bringe din viden i spil for at bidrage til uddannelse i efterretningsanalyse, ikke kun i Forsvaret, men på tværs af nationale myndigheder og sektorer? Vi tilbyder en spændende og udfordrende tidsbegrænset stilling som underviser og forsker i efterretningsanalyse ved Forsvarsakademiets Center for Værnsfælles Operationer under Institut for Militære Operationer.
Om os
Center for Værnsfælles Operationer (CVO) er Forsvarsakademiets videns- og kompetencecenter indenfor fagfeltet militære operationer. Personalet er sammensat af civile og militære akademikere samt officerer med en bred operativ baggrund. Centrets hovedopgaver er dels udvikling, planlægning og gennemførelse af videregående uddannelser og dels professionsorienteret, anvendt forskning indenfor en bred vifte af sikkerhedspolitiske og militære emner. CVO bidrager til, at Forsvaret kan uddanne dygtige og tidssvarende officerer, og til at Forsvaret kan udvikle og anvender sine kapaciteter hensigtsmæssigt.

Inden for efterretningsområdet på CVO befinder vi os i en spændende udviklingsfase. Vi er i gang med at udbygge vores uddannelses- og forskningsportefølje og styrke vores samarbejde med danske og internationale institutioner. Du skal være med til at udfylde rammerne indenfor vores værnsfælles og myndighedsfælles efterretningsuddannelse, der tager afsæt i Forsvarets nuværende og fremtidige operative behov. Uddannelsen klæder personel på til at analysere, vurdere og formidle komplekse efterretningsmæssige problemstillinger. Samtidig er vi ved at udvikle en ny tværdisciplinær masteruddannelse med specialisering indenfor efterretningsområdet. Heri vil du få en central rolle.
Om stillingen
Som efterretningsanalytiker bliver du en drivende kraft i udviklingen, planlægningen og gennemførelsen af et specialiseringsmodul i efterretningsanalyse på den nye masteruddannelse. Modulet er målrettet efterretningspersonel i Forsvaret og andre statslige myndigheder og dækker indhold som nyeste teorier og udviklingstendenser indenfor efterretningsområdet, indhentningsdiscipliner, analyseteknikker og rapporteringsprodukter.

Du vil bidrage til målsætningen om at levere relevant, tidssvarende forskning og uddannelse af højeste kvalitet indenfor efterretningsmæssige aspekter af militære operationer i samspil med øvrige forskere i efterretningsvirksomhed på centret. Dette omfatter støtte til øvrige uddannelses- og forskningsaktiviteter, gennemførelse af seminarer og konferencer og samarbejde med interne og eksterne interessenter og forskningsnetværk. Det nærmere stillingsindhold vil blive endeligt fastlagt i forhold til dine kompetencer og ønsker.

Vi tilbyder en stilling i et inspirerende værnsfælles og akademisk orienteret team med gode muligheder for sparring og udvikling i forskellige fora. Der kan periodevis være begrænset rejseaktivitet knyttet til stillingen, eksempelvis i forbindelse med netværksmøder og konferencer i ind- og udland. Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår, der gør, at du kan præstere dit bedste samtidigt med, at du har mulighed for at lykkes i dit privatliv.

Dit tjenestested bliver København. CVO holder til på Svanemøllens Kaserne.
Om dig
Du har muligvis en baggrund som erfaren analytiker i et all-source analytisk miljø eller som chef for selvsamme analytikere. Du har omfattende praksiserfaring inden for efterretningsvirksomhed enten fra Forsvaret eller anden myndighed. Du kender efterretningsanalyses praktiske muligheder og udfordringer i forhold til indhentning, bearbejdning og rapportering. Du har tillige en stærk og bred faglig viden om efterretningsanalyselitteraturen og kender til forskellige analysemetoder og deres styrker og svagheder.

Du er interesseret i at inddrage egne praksiserfaringer i undervisning, forskning og studie- og udvikling, og du motiveres af muligheden for at bidrage til et undervisningsprogram, der skal udvikle og skærpe morgendagens efterretningsanalytikere og analysechefer til en sektor i rivende udvikling og til efterretningsudfordringer i en verden med et dynamisk og omskifteligt trusselsbillede.

Du er en skarp formidler, har gode pædagogiske evner og gerne erfaring med at undervise på diplom- og masterniveau. Det er en fordel, at du har specifik erfaring med at undervise indenfor efterretningsområdet, optimalt indenfor områder som indhentningsdiscipliner, analysemetoder og forskellige efterretningsprodukter

Stillingen er målrettet både militære og civile kandidater. Vi ansætter efter kompetencer. Fælles er, at du har en videregående uddannelse, gerne på master/kandidat- eller måske ph.d.-niveau, du har gennemført kurser indenfor efterretningsanalyse og du har praktisk erfaring med efterretningsanalyse eller -bearbejdning. Du kombinerer din praksisforståelse med din akademiske faglighed og formidlingsevner, på dansk og engelsk på et højt mundtligt og skriftligt niveau.

Som person er du initiativrig, ansvarsbevidst og nysgerrig. Du skal have en skabertrang og et ønske om at bidrage til udvikling af efterretningsuddannelser til gavn for Forsvaret og øvrige myndigheder.

Du er i stand til både at arbejde alene og indgå i teams, og lyst til at videreudvikle dine kompetencer.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet i henhold til gældende relevant overenskomst.

Stillingen er en tidsbegrænset projektansættelse på tre år med mulighed for forlængelse jf. gældende regler.

Er du allerede militært fastansat, vil den midlertidige tjeneste i nærværende projektstilling, været betinget af din nuværende myndigheds godkendelse idet du vender retur hertil efter endt midlertidig tjeneste ved FAK.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos centerchef, major Thomas Jellesmark på telefon 7281 7544 eller mail: fak-imo-vo01@fiin.dk.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent kaptajn Dennis Nordahl, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon +45 728 19141.

Ansøgningsfristen er den 12. februar 2021 og samtaler forventes gennemført umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen er til besættelse 1. maj 2021.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

København, Danmark

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

12.02.2021

Indrykningsdato

22.12.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent