Skarp koordinator til IT Infrastruktur projekter


Skarp koordinator til IT Infrastruktur projekter

Er du den fødte koordinator, som kan varetage projekter på tværs af interne og eksterne leverandører og samtidig holde kunden i fokus? Har du lyst til at blive en del af en afdeling med højt specialiserede medarbejdere, som yder drifts- og udviklingsstøtte til den bagvedliggende IT-infrastruktur i Forsvaret?

Hvis ja, så er du måske vores nye IT Projektkoordinator.
Om os
Forsvarets mission er at arbejde for fred og sikkerhed i både Danmark og verden. Til støtte for dette, stiller Forsvaret krav om en IT-infrastruktur af meget høj kvalitet, der både er sikker effektivitet, samt tilbyder moderne tjenester baseret på de nyeste teknologier fra bl.a. HP, Cisco og Microsoft.

Du bliver en del af Koncern IT, som er en af landets største IT-virksomheder og løser en række spændende drifts- og udviklingsopgaver. Disse skaber fundamentet for kommunikation og IT for Forsvarets ansatte ombord på skibe i Nordatlanten eller på mission i ørkenen – men også i Oksbøl og Hjørring.

”Vi skal både være effektive og samtidig levere gode, brugervenlige IT-tjenester til Forsvarets ansatte. Åbenhed, ærlighed og loyalitet er kodeordene for et godt samarbejde hos os.”, fortæller din kommende chef Andreas.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø i moderne rammer, fleksibel arbejdstid og betalt frokostpause. På vores unikke arbejdsplads har du med andre ord tid til et liv ved siden af, uden du skal give afkald på kompetenceudvikling og relevante udfordringer!

Vores sektion (Core Drifts- og Koordinationsstøtte) består pt. af 17 medarbejdere. Sektionen er en del af Infrastrukturafdelingen (Core), som hører under Koncern IT, der er en afdeling under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Vi bor på Helseholmen i Hvidovre (Avedøre Holme), men forventer at blive samlet under hele Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup.
Om stillingen
Du bliver en del af IT Drifts- og Koordinationssektionen i Core Infrastrukturafdelingen under Forsvarets Koncern IT, hvor vi pt. er 19 medarbejdere og en sektionschef. Vi sikrer at alle ændringer i vores IT-miljøer gennemføres så let og effektivt som muligt. Vi har fokus på at ændringer dokumenteres, koordineres og eksekveres med et minimum af påvirkninger på vores interne og eksterne kunder.

Vi vægter arbejdsglæde højt, og at du har god mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer.

I jobbet skal du sætte retningen og styre fremdriften på de mange interne og eksterne IT projekter og udviklingsopgaver, vi hvert år gennemfører i Koncern IT. Du kommer til at sætte ressourcer og opgaver i system og du skal være med til at optimere processer og måden vi gennemfører vores projekter og udviklingsopgaver på.

Som udgangspunkt består en arbejdsuge af 37 timer, hvor der virkelig kan være fart på, men hvor der også er tid til at udvikle ens faglige kompetencer med henblik på at blive en værdifuld og motiveret medarbejder.
Om dig
Du er enten civil eller har en militær baggrund. Som civil, skal du have en IT faglig uddannelse eller anden relevant faglig uddannelse.

Derudover ser vi gerne, at du
- har flere års erfaring med at koordinere projekter i IT infrastrukturen.
- besidder konkret drifts- og udviklingserfaring fra IT-miljøer.
- kan arbejde på tværs af IT organisationen.
- kan overskue komplekse problemstillinger og medvirke til løsning.
- har erfaring med ressourceallokering og styring på tværs af drift og projekter.
- din baggrund er IT infrastruktur, projektledelse, koordination og driftsstøtte.
- kender til Service Transition og i samarbejde med Service Transition Manager kan sikre overlevering til drift.
- kan motivere og engagere medarbejdere, chefer og eksterne leverandører, så der i samarbejde skabes fremdrift i projekter og opgaver.

Som person opbygger du gode samarbejdsrelationer og kommunikerer klart og enkelt.
Du er procesorienteret og med dit overblik strukturerer du dine opgaver, imens du holder styr på de vigtige detaljer.

Det vil være en fordel, men er ikke et krav, at du har erfaring fra en stabsstøttefunktion i Forsvaret, ligesom det vil være en fordel at du har kendskab til arbejdsgange i en styrelse underlagt Forsvarsministeriet. Det vil ligeledes være en fordel, hvis du har kendskab til ITIL-processerne. Det er vigtigt, at du er i stand til at arbejde selvstændigt, og har både mod og en stærk vilje til selv at finde vejen til målet.

Du arbejder engageret og struktureret. Som person har du et positivt sind, er kvalitetsbevidst og selvforbedrende, og føler ansvar for både dine og sektionens opgaver.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Andreas Weis Kalckar på telefon 72 81 46 33.
Hvis du vil vide mere om løn- og ansættelsesforhold, kan du ringe til HR-konsulent Helena Kjær i Forsvarsministeriet Personalestyrelse på telefon 32 66 52 66.

Ansøgningsfristen er den 24. januar 2021. Vi holder samtaler løbende. Stillingen er til besættelse snarest herefter.

Du kan søge stillingen via linket. Du bedes vedhæftet relevante dokumenter, såsom ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

OM KAPACITETSANSVARLIG KONCERN IT
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’.
FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Ca. 300 af FMI’s 1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Hvidovre.
Kapacitetsansvarlig Koncern IT (KAKI) er en division under FMI, som driver, vedligeholder og udvikler koncernens netværk, applikationer og arbejdsstationer. Endvidere driver og udvikler KAKI koncernens SAP-applikation DeMars. KAKI forestår desuden koordinering, planlægning, ressource- og udliciteringsstyring samt sikkerhed og kvalitetsstyring mv. inden for informatikområdet for hele koncernen.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Hvidovre, Danmark

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

24.01.2021

Indrykningsdato

22.12.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent