Våbengast til Esbern Snare


Våbengast til Esbern Snare

Fregatten Esbern Snare søger en ny medarbejder til stillingen som våbengast i Våben- og Elektronikdivisionen. Der stilles ingen krav til at man har erfaring fra Forsvaret.
Om os
Esbern Snare er en af Søværnets skarpeste kampenheder, og har været indsat i mange forskellige missioner de senere år. Vi har bidraget til fjernelsen af kemiske våben fra Syrien, pirateribekæmpelse og kapacitetsopbygning ved Afrikas Horn. Esbern Snare er i 2021 Søværnets spydspids, og vil være på kort NATO beredskab året ud. Som en af Søværnets største kampenheder, har vi stort fokus på de militære kernekompetencer, og vi arbejder målrettet mod at sætte nye standarder for danske enheder.

Du vil indgå i en besætning med højt til loftet, og rig mulighed for at udvikle dig personligt såvel som fagligt. Vi (besætningen) har en høj faglig stolthed, og opgaverne løses i fællesskab med gode kolleger.

Kig gerne ind på vores facebook side, hvor du kan få et indtryk af, hvad der er vi laver på ESBERN SNARE. www.facebook.com/hdmsesbernsnare
Om stillingen
Som våbengast i våbensektionen vil du indgå i et team med syv menige kolleger, to sergenter og en officer. Alle sammen i alderen fra 22-55 år med vidt forskellige baggrunde. Tilsammen udgør i våbensektionen.

Dit arbejde vil bestå af daglig drift, vedligehold og fejlfinding på skibets håndvåben. Du vil sammen med din kollega have mønstrings- og vedligeholdelsesansvar for håndvåben herunder TMG, LMG, Karabin (M/96) og pistol P320. Efterhånden som din erfaring og interesse vokser, vil der være mulighed for at få flere funktioner herunder skibsdykker, batterileder, helikopterredder og meget mere. Alt sammen noget som skal passes samtidig med at din primære opgave passes grundigt. Grundet det store ansvar er der store krav til at du er detaljeorienteret, går op i at levere gode resultater og at du tager dit arbejde seriøst.

Vi kan tilbyde et alsidigt job med garanti for faglig såvel som personlig udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund.
Om dig
Du er ambitiøs og struktureret med personlig gennemslagskraft. Du er selvstændig, initiativrig og har overblik. Du har en grundlæggende teknisk interesse og er nysgerrig på systemernes sammenhæng og ikke mindst lysten til at arbejde.

Der stilles ikke krav til en baggrund fra Søværnet da vi er fuldt indstillet på at vente på dig til du er færdig med Søværnets Basisuddannelse (SBU), som i populær omtale kaldes ”værnepligten”.

Vi stiller høje krav til fleksibilitet og engagement samt din evne til at arbejde i et team såvel som selvstændigt. Du skal have overskud og altid være klar på at give en ekstra hånd, når det går stærkt.

Kvalifikationer:
Krav:
• Skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT.

Ønskelige krav:
• Søværnets basisuddannelse.
• Uddannet røgdykker, indsatsleder.

Helbredskrav:
• Godkendt helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis).
• Kan bestå Forsvarets Fysiske Test.
• Egnet til røgdykning.

Er du i tvivl om, hvorvidt dine kvalifikationer lever op til kravene, er du velkommen til at kontakte os for at høre nærmere.

Hvis du har en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF), kan du senere som medarbejder i Søværnet søge ind på Søværnets løjtnantsuddannelse og blive officer i Søværnet. Læs mere om løjtnantsuddannelsen her (link: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/soevaernet/lojtnant/)
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.


KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til Våben og Elektronikofficer (VEO), Frederik V. Sørensen på +45 3016 9475 (på ENH).
Alternativt SSG Dennis Hede, telefon 72 85 75 23

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS251@MIL.DK eller på tlf. nr. 7281 9171.

Ansøgningsfrist er 13. december 2020 og samtaler forventes afholdt i uge 51 online.

Stillingen er ledig til besættelse fra 1. januar 2021

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning


Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM 2. ESKADRE
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt. Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske skibe: Fregatter, støtteskibe, minerydningsenheder samt Søværnets Dykkertjeneste som varetager alle dykkerrelaterede opgaver i Søværnet. Eskadren gennemfører også de taktiske og våbenmæssige uddannelser for hele Søværnet på Center for Taktik samt Center for Våben.
2. Eskadre ønsker at være en god arbejdsplads og vores fokus er at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at fungere for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.


  
  
  
Generel information

Tjenestested

Frederikshavn, Danmark

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

13.12.2020

Indrykningsdato

18.11.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent