Godschaufførelev til FMI Supply Chain Divisionen.


Godschaufførelev til Supply Chain Divisionen

Kunne du tænke dig at være den nye elev, som Forsvaret ønsker at give en alsidig og spændende uddannelse indenfor godschauffør faget?

Så er vi parate til at give dig en spændende erhvervsuddannelse i Korsør.
Om os
Vi er en arbejdsplads med en fri og uformel tone i hverdagen, og med gensidig respekt for hinanden. Vi har en god sundhedspolitik, og vi dyrker det sociale samvær som en vigtig værdi for os. Distributionsafdelingen er en del af Supply Chain Divisionen, hvor der i alt er 950 medarbejdere fordelt over hele landet.
Om stillingen
Uddannelsen strækker sig over 3½ år. Uddannelsen vil primært foregå hos os med fem skoleophold på en erhvervsskole. Du starter i praktik på vores terminal i Korsør, hvor du i en periode på ca. 4 måneder vil lære de grundlæggende færdigheder indenfor vejgodstransport.

Vi vil give dig en masse opgaver og nogle brede rammer, hvor du kan prøve dine talenter af, og du vil få en spændende hverdag. Der vil være aften arbejde ca. hver 5 uge.
Om dig
Vores forventninger til dig som elev er, at du har folkeskolens 9./10. klasses afgangsprøve samt gennemført grundforløbet indenfor vejgodstransportuddannelsen.

Ansvarlighed og kvalitet er vigtige værdier i Forsvaret, og vi forventer, at du vil være med til at tage ansvar, og i høj grad præge de opgaver, du bliver stillet over for. Det kræver, at du lægger energi i din uddannelse hos os, og at du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre. Det er vigtigt, at du evner at arbejde selvstændigt, og du har lyst til at arbejde i en moderne virksomhed.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale for Rengøringsassistenter, specialarbejder og visse erhvervsuddannelser m.fl. i staten mv. (3F) Aflønning sker med en start løn på 10.338,61 kr. pr. måned for elever under 25 år. Er du derimod over 25 år, vil lønnen være 20.962,77 kr. pr. måned.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Carsten D. Nielsen på telefon 2555 2250.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Dorthe Rasmussen på telefon 7281 9169.

Sådan søger du
Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 11. december 2020. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 2, 2021.
Stillingen er til besættelse 1. februar 2021 eller snarest derefter.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM SUPPLY CHAIN DIVISIONEN
FMI Supply Chain Divisionen er en moderne logistik virksomhed, som støtter Forsvarets soldater og øvrige medarbejdere med forsyninger. SCD har fokus på betjening og støtte til Forsvaret med særlig vægt på kundeorientering og service. SCD vægter i det fremadrettede arbejde at få alle forretningsgange optimeret og på at udvide planlægningshorisonten.

  
  
  
Generel information

Tjenestested

Korsør, Danmark

Lokation

Region Sjælland

Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

11.12.2020

Indrykningsdato

17.11.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent