Rådighedsstillinger – Næstkommanderende Deling til Totalforsvarsunderafdelinger ved Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland
HDMVJ dækker samme geografiske område som Midt- og Vestjyllands Politi, og arealet er på ca. 10.000 km2. Distriktet indgår som et ud af seks Hærhjemmeværnsdistrikter under Landsdelsregion Vest.
Distriktet består af en stab, 20 hjemmeværnsunderafdelinger, og 2 totalforsvarsunderafdelinger.
Distriktet yder bistand til Forsvaret, samfundet, totalforsvaret og politiet. Vi er særligt uddannet i at støtte Forsvaret, Politiet og Beredskabet i deres opgaveløsning på land, både i Danmark og i udlandet.
Totalforsvarskompagnierne opstilles på tværs af landet, og består af hjemsendte værnepligtige fra hæren. Til føring af disse kompagnier opstilles føringsstrukturer, der består af personel af reserven. 2. Totalforsvarskompagni er et afsiddet infanterikompagni. Det skal kunne fungere som sådan i krise og krig, i løsningen af de opgaver der tilfalder hjemmeværnsdistriktet. Det kan være bevogtning, sikring, overvågning, kamp fra stilling, march, opklaring og BSO tjeneste. Meget af uddannelsen vil foregå ved skarpe militære objekter i distriktets AOR.
Førerkadren øver i fredstid disse discipliner via øvelser og kurser i Hjemmeværnet og i Forsvaret. Desuden støtter kompagniet andre af Hærens enheder som en bi-opgave. Du får igennem sidstnævnte en naturlig mulighed at bevare en kontakt til dit stamregiment. Tilknytningen til stamregimenterne er vigtig, og de ansatte i reserven bærer fortsat baretten herfra.
I dette forsvarsforlig skal antallet af Totalforsvarskompagnier forøges kraftigt.
Du bliver en aktiv del af denne kompagnikadre, men også en del af et velfungerende og stærkt reservenetværk ved Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland. Under indkommanderinger har du kontakt til både fastansatte, reservepersonel og de frivillige HJV personel.
Du indgår i underafdelingskadren i et kompagni som er under opstilling. Du kommer til at være med til at opbygge dette kompagni fra bunden. Dette i tæt samarbejde med kompagnichefen, og dine øvrige reservekolleger. Kompagniet består i fredstid af chefen, næstkommanderende, kommandobefalingsmand, delingsførere, næstkommanderende deling og gruppeførere. Kompagniets menige er hjemsendte HBU værnepligtige, som udelukkende mobiliseres ind til aktiv tjeneste under krise og i krig.
Opgaverne som Næstkommanderende Deling for en afsiddet infanterideling vil i krise og krig minde om opgaverne i den tjeneste du selv havde under din geledtjeneste i HBU. I fredstid er din opgave at levere uddannelsesstøtte under øvelser og skydeperioder til HJV og til Hæren. Du får således rig mulighed for at bevare dine militære færdigheder, og ikke mindst uddanne og udvikle soldater. Derudover deltager du i relevante reserveaktiviteter ved enheden som eks. generel militær efteruddannelse, føreruddannelse og seminarer.
Du skal kunne levere 10-15 indkommanderingsdage om året.
Der er gode muligheder for at præge kompagniets opbygning. Det er vigtigt at understrege, at kompagniets menige personel kun mobiliseres ind i aktiv tjeneste i krise-krigstid. I fredstid har du i stedet kontakt til personel ved dit stamregiment, og til frivillige i HJV.
Du må ikke være pligtig til tjeneste i andre samfundskritiske funktioner som beredskab, brandvæsen, politi eller hjemmeværn.
Der forventes selvstændighed og initiativ. Ledelsesstilen er frihed under ansvar og rettidig omhu. Sig hvad du gør – Gør hvad du siger.
Det er særdeles vigtigt, at du formår at holde tæt kontakt til dine kolleger i organisationen. Her henledes opmærksomheden på, at vi i reserven kommunikerer via mail/telefon/netmøder/kalenderstyring mellem vores aktiviteter. Du skal derfor mestre disse kommunikationsmåder til fulde.
Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer). Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Der indbetales ikke til pension.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal
bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele
ansættelsen. Du skal være, eller kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved
enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende,
fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen i reservestillingen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav
og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i
internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kompagnichefen for
2. TFS KMP Mark Præstegaard på mail 406913@hjv.dk.
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets
Personalestyrelse, HR-konsulent Cecilie Aagaard på telefon 72 81 91 90.
Ansøgningsfristen er 30. juni 2021. Vi holder ansættelsessamtaler og ansætter løbende.
For at komme i betragtning til reservestillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.