Auditor, senior-teknisk sasgsbehandler og underviser ved Air Transport Wing (genpslag)


Auditor, senior-teknisk sasgsbehandler og underviser ved Air Transport Wing (genopslag)

Har du lyst til et spændende job i dynamiske omgivelser? Vi tilbyder en udfordrende stilling som specialist indenfor teknisk sagsbehandling af transportfly og kvalitetssikring (med grad af seniorsergent) ved vores Quality & Assurance (QA) element i Continuing Airworthiness Management Organisation (CAMO) ved Air Transport Wing (ATW) på Flyvestation Aalborg.

Vi er hjemsted for alle forsvarets transportfly. Vi træner og udsender bidrag af transportfly til indsættelse i verdens brændpunkter. Vores motto er ”Stærk og pålidelig – over alt.
Om os
ATW er hjemsted for forsvarets transport- og overvågningsfly. Vi træner og opstiller bidrag både til udsendelse internationalt i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver.

Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig – over alt” mening for Wingens medarbejdere.

Vores vigtigste ressource er vores medarbejdere og den professionalisme samt faglighed de tilfører ATW. Vi ligger vægt på, at vores medarbejdere trives og at der til trods for højt tempo i dagligdagen, er plads til den enkelte medarbejders personlige og faglige udvikling. Du bliver en del af et godt hold med gode og engagerede kolleger.
Om stillingen
Du bliver en del af et erfarent og velfungerende team, hvor du som teknisk sagsbehandler i samarbejde med øvrige ATW enheder samt Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) vil behandle emner i relation til teknisk kvalitet og luftdygtighed. Du vil desuden deltage i planlægning og støtte til pålagte nationale og internationale operationer (INTOPS) såvel som øvelser.

Dine opgaver vil være at sagsbehandle transportfly specifikke tekniske emner samt gennemføre kontrol af eftersyn i forbindelse med vedligeholdelse og reparation. Du vil desuden, efter uddannelse og træning, indgå i sektionens tilkaldevagtroste, som varetager sektionens funktioner udenfor normal arbejdstid samt rådgiver Senior Air Transport Commander indenfor det tekniske område.

Du skal deltage i den daglige Flyvesikkerhedsmæssige tekniske sagsbehandling. Endvidere vil der være undervisningsopgaver indenfor relevante fagområder alt efter din baggrund.

Vi tilbyder et spændende og alsidigt job med store faglige og personlige udfordringer, hvor du får mulighed for en såvel faglig som personlig udvikling.
Om dig
Du er en selvstændig og handlekraftig seniorsergent, der kan fungere i et ofte hektisk og meget omskifteligt arbejdsmiljø.

Du er uddannet flymekaniker, meget gerne med baggrund i C-130J. Du kan overskue flere komplekse opgaver på samme tid og vedligeholde et bredt netværk indenfor og udenfor ATW daglige rammer. Du har stor indsigt i transport- og inspektionsfly og være parat til at medvirke til en transformation i relation til indførelse af DKMAR.

Du har gennemført gruppeføreruddannelsen, ligesom du er i besiddelse af kørekort til kategori B.

Du er en dygtig og effektiv kommunikator i både skrift og tale, på såvel dansk som på engelsk.

Personlige kvalifikationer og ledelsesmæssig erfaring vil blive vægtet meget højt i forbindelse med stillingsbesættelse.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan søges af en erfaren oversergent med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Flyvestation Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte LD CAMO QA, SSG Søren Christensen på mail ATW-LC-QA001@mil.dk, alternativt fg. Chef CAMO, major Jess Mosegaard på mail ATW-LC-001@mil.dk. eller telefon 50 89 71 87.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Camilla Lindholm Elling ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-ba-bs250@mil.dk eller telefon 72 81 91 77.

Ansøgningsfristen er den 30. november 2020, samtaler afholdes løbende. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Air Transport Wing:
ATW er hjemmehørende på Flyvestation Aalborg. ATW er hjemsted for flyvevåbnets transport- og inspektionsfly: C-130J Hercules og CL-604 Challenger. ATW spænder over en bred vifte af opgaver såsom forsyningsflyvning til det nordatlantiske område, flystøtte til specialstyrker, indsættelse i nationale og internationale operationer, farvandsovervågning og suverænitetshævdelse.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Aalborg, Danmark

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M231 Seniorsergent

Ansøgningsfrist

30.11.2020

Indrykningsdato

06.10.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent