Studentermedhjælper til Kontoret for Krisestyring i Beredskabsstyrelsen


Studentermedhjælper til Kontoret for Krisestyring i Beredskabsstyrelsen

Vil du være med til at gøre Danmark til et endnu mere robust samfund? Er du i gang med en videregående uddannelse inden for det samfundsvidenskabelige område og kan du se dig selv som studentermedhjælper i Kontoret for Krisestyring i Beredskabsstyrelsen?
Om os
Kontoret for Krisestyring rådgiver danske myndigheder om beredskabsplanlægning, strategisk krisestyring og beskyttelse af kritisk infrastruktur. Vi indgår også i internationalt samarbejde på disse områder. Vi har et tæt samspil med øvrige myndigheder og en række større virksomheder omkring samfundets beredskab.

Vi udarbejder Nationalt Risikobillede og vejledningsmateriale om beredskabsplanlægning og krisestyring. Vi bistår med opbygning af krisestyringskapacitet i Georgien og strategisk arbejde med krisestyringsøvelser. Vi afholder kurser og styrker generelt den strategiske krisestyring i Danmark med en række initiativer bl.a. som led i forsvarsforliget 2018-2023.
Om stillingen
Som studentermedhjælper hos os har du mulighed for at bidrage til opgaveløsningen på tværs af kontoret. Dine opgaver er blandt andet at:

• Indgå i den generelle drift i forbindelse med kontorets samarbejde med eksterne
samarbejdspartnere vedr. beredskabsplanlægning og krisestyring
• Bistå med kontorets planlægning og afvikling af kursusvirksomhed
• Støtte i forbindelse med forberedelse af krisestyringsøvelser
• Udføre analytiske opgaver
• Hjælpe med at udarbejde præsentationer, information og vejledningsmateriale
• Støtte med kommunikationsopgaver, herunder opdatering af information på vores hjemmeside

Dit arbejdssted er i Birkerød, og din arbejdstid er 15-20 timer om ugen. Vi er fleksible i forhold til din arbejdstidsplan.

Du er en del af et uformelt arbejdsmiljø med 10 akademiske kolleger, der vægter samarbejde højt. Vi har en travl, men velfungerende hverdag med godt kollegialt samvær.
Om dig
Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående samfunds- eller beredskabsfaglig uddannelse, der er relevant i forhold til kontorets opgaver. Du har minimum 1,5 - 2 år tilbage af dit studie.

Det er en fordel, men ikke en forudsætning, at du har kendskab til krisestyring og beredskabsplanlægning.

Som person er du samarbejdsorienteret og energisk, og du brænder for de ting, vi beskæftiger os med.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende relevant overenskomst.

Din ansættelse som studentermedhjælp er betinget af, at du er aktivt studerende og indskrevet ved en højere læreranstalt.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern skal du kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde den under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef i Krisestyring Susanne Poulsen for yderligere information: BRS-SKPO@BRS.DK

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte, HR konsulent Karin Dupont på telefon: 32665188.

Send din ansøgning, CV, uddannelsespapir og dokumentation for indskrivning på uddannelse snarest og senest den 25. oktober 2020. Vi holder samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet. Vores mission er at arbejde for et robust samfund ved at udvikle og styrke beredskabet, så ulykker og katastrofer forebygges og afhjælpes. Beredskabsstyrelsen leder det statslige redningsberedskab og rådgiver det kommunale redningsberedskab og andre myndigheder samt yder assistance ved større eller længerevarende indsatser i Danmark, hvor der er brug for meget mandskab eller specialmateriel. Beredskabsstyrelsen assisterer også efter anmodning ved natur- eller menneskeskabte katastrofer i udlandet.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Birkerød, Danmark

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Beredskabsstyrelsen (BRS)

Funktionsniveau

U100 Studerende

Ansøgningsfrist

25.10.2020

Indrykningsdato

29.09.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent