Signalassistent (konstabel) til Air Control Wing, Karup - Genopslag


Signalassistent (konstabel) til Air Control Wing, Karup - Genopslag

Har du lyst til et job med mange forskellige opgaver? Har du interesse for IT? Så er jobbet som vores nye signalassistent i Crypto, Security & Signal Element måske noget for dig.
Om os
Sektionen, Commanders Support Section, har mange forskellige arbejdsopgaver der spænder bredt, så vi lægger vægt på et godt indbyrdes samarbejde og fleksibilitet i opgaveløsningen.
Crypto Security & Signal Elementet arbejder blandt andet med kommunikation, IT, dokumenthåndtering og krypto forvaltning.

Vores styrke, og vigtigste ressource, er medarbejderne og de forskellige styrker de tilfører vores enhed. Vi har brug for alle, som bidrager positivt til vores opgaveløsning. Til gengæld fokuserer vi på, at skabe det bedste arbejdsklima i Forsvaret gennem trivsel og anerkendelse.

Vi er et miks af mænd og kvinder med mange års erfaring – både nationalt og internationalt. Vi sætter en ære i at levere professionelle løsninger med et højt serviceniveau til chefer og medarbejdere i Air Control Wing.
Vi ”dyrker” Forsvarets grundværdier: Troværdighed, Åbenhed, Tillid, Selvstændighed og Ansvarlighed, fordi vi ved at gode relationer skaber gode resultater.

Vi tilbyder:
En hverdag med mulighed for fleksibilitet i forhold til at balancerer familieliv/private interesser.
Relevant kompetenceudvikling i forhold til de krævede opgaver og evt. egne ønsker.
Mulighed for indsigt i Air Control Wings øvrige opgaver i.f.t. en karriere ved andre sektioner.
Men frem for alt: At være en del af en sektion og et element med godt kollegaskab og sammenhold, der støtter hinanden, når det er nødvendigt.

Sektionen har mange forskellige arbejdsopgaver der spænder bredt, så vi lægger vægt på et godt indbyrdes samarbejde og fleksibilitet i opgaveløsningen.
Om stillingen
Du vil som signalassistent være placeret i Air Control Wing, Support Group, Commanders Support Section på Flyvestation Karup, tilknyttet Crypto, Security & Signal Elementet, hvor du vil deltage i den daglige opgaveløsning i elementet.

Dine primære opgaver vil være:
• Signalhåndtering fra diverse klassificerede netværk.
• Logføring af operationsdagbog fra udsendte enheder.
• At bidrage og støtte vores kryptoforvaltning
• At bidrage til arkivering af sager i Workzone(dokumenthåndteringssystem)
• samt bidrageog støtte med vedligeholdelse af enhedens SharePoint (intranet).
Om dig
Fagligt:
• Du er uddannet konstabel i Forsvaret.
• Du har flair for IT, herunder anvendelse af PC og Microsoft Office programmer

Endvidere er det ønskeligt, at du:
• Generelt og har et godt kendskab til Workzone, og FIIN.
• Er bekendt med HEMNET, NS WAN, X-POST.
• Har Kendskab til SharePoint 2010.

Personligt:
• Du har ordenssans og ansvarsfølelse, og du sætter pris på struktur og præcision i dit arbejde.
• Er god til at etablere og vedligeholde samarbejdsrelationer, da du skal kunne kommunikere og samarbejde på tværs af grader og fagskel.
• Er god til at inddrage andres viden og kompetencer i dit eget arbejde.
• Du er hjælpsom og evner at se og støtte, hvis en kollega skal bruge hjælp.

Da Air Control Wing er en operativ enhed skal du også forudse, at indgå i enhedens deployerbare enheder eller udsendes som enkeltmand. Det indbefatter perioder, hvor du står på beredskab, deltager i trænings- og øvelsesaktiviteter og eventuelt udsendes i internationale operationer.

Er du interesseret, så tøv ikke med at sende en ansøgning.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Dit faste tjenestested vil være Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversergent Mads Vester Larson på telefon 21 12 35 83.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent René Johannes Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 32 66 54 47 eller på mail FBS-BA-BS256@MIL.DK

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 2. oktober 2020 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM AIR CONTROL WING
Air Control Wing er en geografisk spredt operativ enhed, med satellitenheder placeret rundt om i Danmark (Skagen, Skrydstrup, Roskilde, Kastrup og Bornholm) med hovedsæde i Karup.
Døgnet rundt, året rundt, overvåger, kontrollerer og indsætter vi fly til afvisning af krænkelser i dansk luftrum – samt bidrager til gennemførelse af luftoperationer i både nationalt og internationalt regi. Air Control Wing stræber efter at leve op til Flyvevåbnets motto ”Altid indsat, altid klar”.
Vores styrke, og vigtigste ressource, er medarbejderne og den forskellighed de tilfører vores enhed. Vi har brug for alle, som bidrager fleksibelt og proaktivt til vores opgaveløsning. Medarbejderne i Air Control Wing er innovative, dedikerede og leverer opgaveløsninger af høj kvalitet. Samtidigt fokuserer vi på, at skabe det bedste arbejdsklima i Forsvaret gennem trivsel og udvikling.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Karup, Danmark

Lokation

Region Midtjylland

Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

02.10.2020

Indrykningsdato

15.09.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent