Administrationsbefalingsmand ved Søværnets Nationale Maritime Operationscenter


Administrationsbefalingsmand ved Søværnets Nationale Maritime Operationscenter

Er du seniorsergent, eller meriteringsklar OS, og har du mod på at være en del af ledelsesteamet og have ansvar for den administrative tjeneste ved Søværnets operationscenter? Så er du måske den rette til et spændende og udfordrende job hos os.
Om os
Nationale Maritime Operationscenter (NMOC) er organiseret i Søværnskommandoen og bidrager til løsning af opgaver ved Forsvarets Operationscenter. NMOC løser mange forskellige opgaver, både militære og af mere civil karakter. Herunder blandt andet, opgaven som danske Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), med ansvar for sø- og flyredning i Danmark, samt farvandsovervågning og suverænitetshåndhævdelse i danske farvande.

Der er i alt 12 døgnbemandede funktioner ved NMOC. Vagterne er besat af både civile og militære fra alle tre værn. Vi lægger vægt på, at der er synergi mellem de enkelte funktioner, så der ved opgaveløsningen støttes bredt, på tværs af niveauer og funktion. Vores miljø er åbent og ærligt, hvor kommunikationen flyder frit. Vores arbejde har direkte indflydelse på redning af menneskeliv, og sikring af store samfundsmæssige værdier, hvorfor der konstant er fokus på en effektiv og sikker tilgang til opgaveløsningen.
Om stillingen
Som administrationsbefalingsmand (ADMBM) er du en væsentlig del af ledelsesteamet og ansvarlig for administrations- og personeltjenesten samt budget, og assisterer CH NMOC i fm. HR rekruttering mv.
Som ADMBM er du en af CH NMOC naturlige støtter i relation til enhedsopbygning, moral og velfærd. ADMBM berøringsflader til andre af Forsvarets myndigheder og styrelser er stor.
Om dig
Du er som ADMBM en engageret og meget ansvarsbevidst person, som er i stand til at håndtere høj kompleksitet i den daglige opgaveløsning. Du kan håndtere mange opgaver samtidig og selvstændigt, og formår altid at komme i mål. Du skal kunne håndtere, at løse din opgave i et til tider meget hektisk arbejdsmiljø med mange bolde i luften. Det er et krav, at du har gennemslagskraft til at føre beslutninger ud i livet.

Du har en administrativ baggrund med stort kendskab til alle Forsvarets administrative, økonomiske samt personelmæssige systemer. Kendskab til alle facetter af HR, fra rekruttering til afgang er meget ønskelig.
Du er SSG eller en meriteringsklar OS.

Du har både evne og lyst til at indgå i et operativt miljø, der indebærer et tæt samarbejde med både civile og militære samarbejdspartnere. Du skal være parat til at indgå i arbejdsgrupper og andre opgaver når dette måtte være nødvendigt.

Du er udadvendt med godt humør og bidrager positivt til enhedsopbygning og enhedsfølelse.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Karup

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet, er du velkommen til at kontakte Chef NMOC, OK Per Ring Henriksen på telefon +45 728 40260, +45 41 30 97 05 eller fko-sv-chmc@mil.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS252@MIL.DK

Ansøgningsfrist er 27. september 2020. Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og evt. indkalde til samtale.

Stillingen er til besættelse 1. november 2020.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Karup, Danmark

Lokation

Region Midtjylland

Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M231 Seniorsergent

Ansøgningsfrist

27.09.2020

Indrykningsdato

11.09.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent