Tankvognsoperatør ved Helicopter Wing Karup - genopslag


Tankvognsoperatør ved Helicopter Wing Karup - genopsla

Kunne du tænke dig at tanke forsvarets helikoptere, transportfly og jagerfly? Er du god til at samarbejde med andre? Er du en holdspiller? Kan du fungere under pres og er du omstillingsparat? Så er du måske én af vores 2 nye tankoperatører!
Om os
Helicopter Wing Karup (HW KAR) har en klar international profil og huser alle Forsvarets helikop-tere. HW leverer nationale beredskabsopgaver døgnet rundt og støtter Specialoperationskom¬man-doen, Hæren, Søværnet, Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjenestes aktionsstyrke (AKS). Endvi-dere forestår HW basisuddannelse af piloter til Forsvaret i rammen af Flyvevåbnets Flyveskole.
Om stillingen
HW KAR søger 1 tankvognsoperatør på manuelt niveau (M112). Stillingen er pla¬ceret i Fuel sektionen, som er en del af Base Support. I Base Support findes endvidere Fire & Rescue samt Air Traffic Control. Fuel sektionen indgår som en del af flyvestationens operative beredskab og er bemandet/på tilkald 24/7/365. Opgaverne i Fuel sektionen består overordnet af følgende:

• Tankningsopgaver internt og eksternt.
• Kvalitetsbevarende foranstaltninger i forbindelse med flybrændstof.
• Udførelse af foreskrevne eftersyn på brugerniveau for tankvogne og tankningsudstyr.
• Renholdelse af tankvogne og øvrigt tankningsmateriel.
Om dig
Du skal have aftjent din værnepligt, have kørekort til- og erfaring med kørsel af lastbil med stor påhængsvogn. Du skal kunne arbejde selvstændigt efter devisen ”frihed under an-svar”. Du har gode menneskelige kompetencer og evner at skabe gode samarbejdsrelati-oner på tværs af en organisation med varierende arbejdsom¬råder og mange forskellige specialister. Du er fleksibel, omhyggelig og har en god ordenssans. Du bidrager til et godt arbejdsklima, optræder ærligt og loyalt overfor dine kolleger og ledelsen.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabel stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Fuelsektionen, seniorsergent Claus Rasmussen på mail: HW-SFUEL-01@fiin.dk eller telefon 72 84 23 02 på hverdage mellem 0800-1500.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR konsulent HR-konsulent Camilla Lindholm Elling ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS250@mil.dk.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er 5. oktober 2020. Samtaler forventes afholdt snarest herefter.

Stillingerne ønskes hurtigst muligt. Tiltrædelsestidspunktet vil blive endeligt koordineret med din nuværende chef.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan med-sendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Karup, Danmark

Lokation

Region Midtjylland

Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

05.10.2020

Indrykningsdato

09.09.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent