Våben- og elektronikteknisk officer i Søværnet 2021
Et sted, hvor dit ansvar er stort og udfordringerne mange, men hvor du også får brugt din faglighed indenfor det elektroniktekniske område.
Danmarks rolle som en af verdens førende søfartsnationer betyder, at Søværnet har en vigtig opgave med at bidrage til at skabe den maritime sikkerhed, der er en nødvendighed for en fredelig udvikling i verden.
Søværnet bidrager med enheder, som hævder Danmarks suverænitet i danske farvande og ved Grønland og Færøerne..
Desuden udføres opgaver som overvågning, søredning, havmiljøovervågning samt assistance til søfarten.
Søværnet deltager desuden i minerydningen i danske og internationale farvande, samt deltager i internationale maritime operationer over hele verden.
Du kommer ud som våben- eller elektronikteknisk officer på Søværnets fregatter på internationale missioner med NATO i Middelhavet eller andre missionsområder.
Du kommer ud til en unik teknisk arbejdsplads, hvor du får ansvaret for blandt andet navigationssystemer, radarsystemer samt våbensystemer.
Så kan du uddanne dig til Våben- og elektronikteknisk Officer i søværnet.
Her vil du blive en del af skibets ledelse med ansvaret for det højteknologiske udstyr som våben-, sensor-, kommando- og kontrolsystemer.
Du bliver også nøglepersonen, når elektroniksystemerne skal opgraderes og moderniseres.
Som kommende officer bliver du grundigt uddannet og trænet i at lede mennesker i pressede situationer og får dyb indsigt i moderne ledelsesteorier, som du hele tiden afprøver i praksis. Hvis du ønsker en fremtid, hvor du gør en forskel i virkeligheden, er en uddannelsen til Våben- og elektronikteknisk officer måske noget for dig!