Systemoperatører (sergent) Challenger CL-604 inspektionsfly ved Air Transport Wing Aalborg


Systemoperatører, Challenger CL-604 inspektionsfly ved Air Transport Wing Aalborg

Er du konstabel eller mellemleder, og er du interesseret i en udfordrende og spændende stilling, som flyvende besætningsmedlem i en dynamisk enhed i konstant udvikling?
Vi har snart ledige stillinger i Eskadrille 721 (ESK 721) ved Air Transport Wing Aalborg (ATW).
Om os
"UBICUMQUE QUANDOCUMQUE" (hvor som helst - når som helst) er vores motto i
ESK 721, og det lever vi op til hver dag - året rundt.

Systemoperatøren indgår i Challenger CL-604 flight, hvor han/hun samarbejder med skiftende kolleger i varierede opgaver og missioner, under meget forskellige geografiske forhold.

Vores Challenger inspektionsfly udfører bl.a. opgaverne Overvågning og Suverænitets-hævdelse, Intelligence, Surveillance and Reconnaissance, Search and Rescue, Medical Evacuation, Havmiljøovervågning, og VIP missioner for Regering og Kongehus.
Missionsområdet har indtil videre dækket fra Nordpolen til det Indiske Ocean, men grundet den konstante udvikling af kapaciteten, udvides missionsområderne i takt hermed.
Om stillingen
Systemoperatøren betjener flyets avancerede udstyr og sensorer, der bl.a. omfatter forskellige radar typer, infrarøde sensorer (FLIR), kameraer og radioer.
Den ene dag er du ved hjælp af din radar måske med til at redde menneskeliv ved at finde et lille forsvundet fiskefartøj ved Grønland. Nogle uger senere tager du måske billeder og video af migranter eller potentielle smuglere i Middelhavet eller dokumenterer en mulig olieforurening.

Systemoperatøren deltager også i den operative planlægning inden missionerne, og ofte kan det være systemoperatøren, der har den direkte kontakt med ”kunden” i relation til opgaven.

Ved siden af den flyvende tjeneste deltager systemoperatøren i den daglige sagsbehandling inden for eget ansvars- og arbejdsområde, ligesom hverdagen indeholder diverse kurser og øvelser.

Tjenesten kan omfatte op til ca. 90 udstationeringsdage årligt. I øjeblikket er disse typisk fordelt på et antal perioder på omkring 10-14 dage ad gangen på Nordatlanten, samt op til en måneds udsendelse i internationale missioner.
Uddannelsen til systemoperatør er modulopbygget, normalt startende med en teoretisk grunduddannelse (BASIC ATS) på ca. to måneder ved Entry Point North i Malmø. Grunduddannelsen afsluttes med prøver i udvalgte fag, og bliver efterfulgt af et kompetencegivende kursus i flyradiotelefoni af 1-2 ugers varighed i København.
Den efterfølgende flyvende uddannelse gennemføres ved ESK 721 i Aalborg, suppleret med diverse interne og eksterne kurser.


Du kan se nærmere om jobbet via nedestående link:

https://www.military.com/video/forces/military-foreign-forces/natos-last-pirate-hunter/5228044919001

https://www.dr.dk/drtv/episode/arktisk-kommando_96752
Om dig
Du har allerede været ansat i Forsvaret i en årrække, og du har helst 2 års erfaring i signal-, informatik-, radar tjeneste eller tilsvarende.
Du er konstabel, sergent eller oversergent.

Du skal kunne arbejde selvstændigt, men du er også en god teamplayer. Samarbejdet i besætningen er noget vi lægger stor vægt på.
Opgavernes alsidighed og dynamik kræver, at du har stort overskud, er fleksibel og kan håndtere mange bolde i luften ad gangen, samt kan håndtere en til tider meget dynamisk hverdag.

Vi forventer, at du er velformuleret i dansk og engelsk, både i skrift og tale.
Da meget af vores udstyr er computerbaseret, skal du have godt kendskab til IT generelt, samt generelt flair for moderne teknologi.

Du skal kunne bestå en optagelsesprøve ved Forsvarets Rekruttering (i uge 42/43).
Til optagelsesprøven skal følgende krav opfyldes og bestås:
Udvalgte teoretiske prøver/computertest (som pilot, men vægtet anderledes).
Engelsk prøve (niveau: SLP 3.3.3.3.)
Psykologisk test.
Flyvemedicinsk læge- og tandlæge undersøgelse for flybesætningsmedlemmer.
Forsvarets Fysiske Basistest (FFB).
200 m svømning (fri), på max 7 min.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er hhv. konstabel-, sergent- og oversergentstillinger på overenskomstmæssige vilkår. Stillingerne kan besættes med tjenestemænd. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende CO10 fællesoverenskomst og organisationsaftale for Centralforeningen for stampersonel.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder, at du blandt andet er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer med videre.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til seniorsergent P.H. Sørensen, på internetadressen ATW-721-C301@fiin.dk eller telefon 728 47328.

Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Camilla Lindholm Elling, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail: FPS-BA-BS250@MIL.DK.

Er du interesseret i stillingen så send ansøgning, CV, og relevante referencer via linket 'søg den ledige stilling'.

Husk at uploade en synsattest også selv om du synes, du har perfekt syn. Det står nærmere beskrevet i ansøgningsskemaet. Hvis den og alle andre bilag ikke er uploadet, kan din ansøgning ikke behandles.

Du skal anvende dette link: https://karriere.forsvaret.dk/globalassets/pdf/synsattest-flymedicinsk-feb-2018.pdf. Udskriv dokumentet og få det udfyldt og attesteret ved en optiker.

Ansøgningsfrist d. 30 SEP 2020, samtaler umiddelbart her efter. Stillingen er til besættelse pr. ultimo 2020.

Optagelsesprøve for udvalgte kandidater vil blive afviklet i (oktober uge 42/43) ved Forsvarets Rekruttering i Jonstrup. Kandidater der består optagelsesprøven skal efterfølgende gennemføre flyvemedicinsk læge- og tandlæge undersøgelse i Skrydstrup.
Ansættelsessamtaler gennemføres i Aalborg i løbet af oktober/november.

Forsvarsministeriets organisation er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.


Om Air Transport Wing:
ATW er hjemmehørende på flyvestation Aalborg. ATW er hjemsted for flyvevåbnets transport- og inspektionsfly: C130J Hercules og CL604 Challenger. ATW spænder over en bred vifte af opgaver såsom forsyningsflyvning til det nordatlantiske område, flystøtte til specialstyrker, indsættelse i nationale og internationale operationer, farvandsovervågning og suverænitetshævdelse.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Aalborg, Danmark

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M212 Sergent

Ansøgningsfrist

30.09.2020

Indrykningsdato

25.08.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent