Mekaniker, skibsmontør eller tilsvarende til fregatten PETER WILLEMOES


Mekaniker, skibsmontør eller tilsvarende til fregatten PETER WILLEMOES

Er du uddannet mekaniker, skibsmontør eller tilsvarende og er du klar på en faglig, såvel som personlig udvikling, som del af Teknikdivisionen på en af Danmarks mest højteknologiske arbejdspladser, i en omskiftlig og indimellem hektisk hverdag til søs? Så er det måske dig, som vi har brug for til stillingen som maskingast til fregatten PETER WILLEMOES, 2. Eskadre.
Om os
Fregatten PETER WILLEMOES (WILM) er én af tre fregatter i IVER HUITFELDT-klassen, som er Søværnets største og primære kampenheder. Fregatterne er højteknologiske skibe, der kan løse en bred vifte af sømilitære opgaver – nationalt såvel som internationalt.

Vi har i gennemsnit 125 dage årligt udenfor basehavnen i Korsør i forbindelse med operationer og øvelser i danske og udenlandske farvande. De bliver typisk fordelt med øvelser på 10-20 dage, patruljering i op til 6 uger af gangen og ca. hvert 3. år bliver skibet sendt afsted på togt med ca. 3 måneders varighed.

2020 bærer dog præg af et mere roligt program for WILM, da skibet skal på værft og der derfor er mere tid til at komme i bund med de rutinemæssige administrative opgaver og indkøring for nye ansatte.
Fra begyndelsen af 2021 vil fregattens fokus skifte mod opkøring til beredskab, hvor vi bl.a. skal uddanne os i Tyskland og Storbritannien på vores vej til beredskab og internationale opgaver i 2022.

Vi lægger vægt på fleksible rammer under ansvar, indenfor de muligheder som Forsvarets fokus på tilpasning af opgaver og organisation giver
Om stillingen
Teknisk Division består af 8 menige i El-sektionen, 10 menige i Maskinsektionen, 2 sergenter og 4 officerer.
Fregatten er en højteknologisk platform, hvor de fleste systemer er elektronisk overvåget.
Fremdrivningen i fregatten består af MTU dieselmotorer med Caterpillar som hjælpemaskineri til at producere elektricitet.

Du vil indgå som en del af teknisk division, som har til opgave at reparere og vedligeholde alle mekaniske og elektriske systemer. Du vil blive hovedansvarlig for dele af det tekniske udstyr, herunder reparation, vedligehold og rengøring af dette udstyr. Derudover vil du blive uddannet til at gå vagt i havn og i søen.
Du vil herudover, som en del af jobbet, indgå i skibets tekniske vagt.

Vi kan tilbyde et alsidigt job med mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund. Der må derfor påregnes rejseaktivitet udover sejlende tjeneste.
Om dig
Du har en erhvervsuddannelse som er afsluttet med et sort svendebrev indenfor fagretningen som for eksempel – AUTO-/LASTVOGNSMEKANIKER, MASKINARBEJDER, SKIBSMONTØR, SKIBSBYGGER, SMED eller VVSér etc.

Vi søger en energisk og effektiv medarbejder, som er klar til at give en ekstra hånd med, når der er travlt, og som med et åbent sind kan indgå i et ungt og omskifteligt miljø, i en til tider hektisk hverdag.

Endelig forventer vi, at du er i stand til at arbejde selvstændigt, men også at du kan indgå i et team, samt at du kan anvende en PC, herunder Word, Excel og Outlook.

Kvalifikationer
For at komme i betragtning til stillingen skal du have gennemført Søværnets basisuddannelse eller være egnet til at gennemføre den. Hvis du har en basisuddannelse fra de øvrige værn, vil du blive omskolet efter ansættelsen. Med baggrund i en helbredsundersøgelse skal du kunne vurderes egnet til gennemgang af uddannelsen til røgdykker.

Hvis du har en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF), kan du senere som medarbejder i Søværnet søge ind på Søværnets løjtnantsuddannelse og blive officer i Søværnet. Læs mere om løjtnantsuddannelsen her (link: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/soevaernet/lojtnant/)
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Korsør

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.


KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vedligeholdelsesofficeren på fregatten PETER WILLEMOES, Jimmy Østergaard på telefon 20 46 82 50 eller mail: 2E-WILM-VLO@fiin.dk.
Alternativt SSG Dennis Hede, SCA-K-BEM03, telefon 72 85 75 23.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS251@MIL.DK

Ansøgningsfrist er 1. oktober 2020 og samtaler forventes afholdt i uge 41.

Stillingen er til besættelse 1. november 2020 eller hurtigst muligt

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 2. ESKADRE
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt. Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske skibe: Fregatter, støtteskibe, minerydningsenheder samt Søværnets Dykkertjeneste som varetager alle dykkerrelaterede opgaver i Søværnet. Eskadren gennemfører også de taktiske og våbenmæssige uddannelser for hele Søværnet på Center for Taktik samt Center for Våben.
2. Eskadre ønsker at være en god arbejdsplads og vores fokus er at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at fungere for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.

  
  
  
Generel information

Tjenestested

Flådestation Korsør

Lokation

Region Sjælland

Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

01.10.2020

Indrykningsdato

20.08.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent