Taktikofficer til Fighter Wing


Taktikofficer på kampfly

Brug dit håndelag og viden inden for flyvning, og vær med til at forme fremtidens brug af forsvarets mest avancerede våbenplatform.
Fighter Wing Skrydstrup F-35 Group søger lige nu en Taktikofficer.
Om os
På Danmarks base for de nuværende kampfly, F-16, er Fighter Wing Skrydstrup aktør på mange forskellige opgaver.

Vi står foran implementeringen af verdens mest avancerede kampfly, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved den kommende F-35 Wing.

Vi har en stolt tradition med 40 års erfaring på F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde vores position blandt de førende af vores samarbejdspartnere.

Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.

Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.
Om stillingen
Som Taktikofficer (TAKO) vil du få stor indflydelse på, hvordan vi skal operere med F-35, hvilke taktikker vi anvender samt den operative træning og standardisering.

Du vil være en del af Weapons, Plans and Tactics sektionen, som er en dynamisk enhed med fokus på langsigtet planlægning af Fighter Wing Skrydstrup øvelser og aktiviteter, videreudvikling af operative taktikker, samt sagsbehandling af bestemmelsesgrundlaget for kampfly.

Weapons, Plans and Tactics er ligeledes ansvarlige for Fighter Wing Skrydstrup elektroniske krigsførelse samt våben til kampfly, og endelig beskæftiger vi os med de generelle regler for flyvning samt behandler sager vedr. luftrum.

Alle disse emner står overfor betydelig revidering som følge af implementeringen af F-35. Da vores nye jagerfly ankommer om få år, er der behov for, at vi tager fat på opgaverne allerede nu.

Som Taktikofficer arbejder du primært med F-35 taktikker og procedurer, herunder udvikling af disse i en dansk kontekst, taktisk træning samt vedligeholdelse af operative publikationer i tæt samarbejde med Fighter Squadron.

Du koordinerer med Flyverkommandoen vedr. vedligeholdelse og opdatering af taktiske manualer m.m. Som operativ kamppilot deltager du i nationalt beredskab (AVB) og du vil kunne indsættes i internationale operationer.
Om dig
Du er en erfaren F-16 pilot og har gennemgået VUK eller VUT-I/L.

Er det ikke tilfældet, kan du stadig komme i betragtning, såfremt du er kvalificeret til gennemgang af VUK, hvor der kan indgås uddannelseskontrakt. Du vil slåedes bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Det er ønskeligt, at du har gennemgået Fighter Weapon Instructor Training (FWIT) og det forventes at du opretholder flyvestatus på kampfly.

Derudover ser vi gerne, at du:
• Er dygtig til at motivere dit team.
• Har sans for detaljen og gode samarbejdsevner,
• Stærk i både skriftlig og mundtlig kommunikation både på dansk og engelsk.
• Stiller høje krav til dig selv.
• Trives med flere bolde i luften på én gang i en foranderlig og dynamisk hverdag.
• Er fleksibel, idet arbejdsdagen ofte vil være er dynamisk.
• Besidder god ordenssans samt evnen til at bevare overblikket,
• Er initiativrig og løser dine opgaver selvstændigt.
• Er analytisk anlagt og påtager dig gerne udfordringer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriet område, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du skal, til denne stilling, kunne sikkerhedsgodkendes til ”Yderst hemmeligt”.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforbyggende, fredsbevarende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale missioner.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Kontakt Weapons, Plans and Tactics sektionen på tlf. 728 48421, 728 4822 eller på email fw-o-wpt01@fiin.dk eller fw-o-wpt04@fiin.dk.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Kenneth Kongsgaard Albæk på telefon 728 19151.

Ansøgningsfristen er den d. 1. september 2020. Jobsamtaler forventes afholdt herefter med henblik på besættelse af stillingen den 1. november 2020.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen, men det er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Skrydstrup

Lokation

Region Syddanmark

Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

01.09.2020

Indrykningsdato

30.07.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent