Chef for Planlægningssektion Maritim ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste


Chef for Planlægningssektion Maritim ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

Søger du forretningsorienterede udfordringer og personlig udvikling i krydspresset mellem kundeforventninger og ressourcestyring? Finder du ord som ledelse, udvikling, koordination, planlægning, sagsbehandling tiltalende og springbrættet til et nyt job? Så skal du læse videre, da Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste netop søger dig.
Om os
Vedligeholdelsesafdeling Maritim (VA MARITIM) er en del af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste (FVT), som omfatter ca. 1700 medarbejdere, hvor ca. 420 medarbejdere er i den maritime søjle.

Planlægningssektion Maritim (PLS MARITIM) håndterer den overordnede planlægning af værkstedernes vedligeholdelsesopgaver, der er relateret til de operative maritime enheder, i dialog med Kapacitetsansvarlig Maritim ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse samt Søværnskommandoen.

Endvidere modtager sektionen specifikke og konkrete vedligeholdelsesopgaver og indhenter de nødvendige informationer til udpegning af et værksted og udfærdigelse af vedligeholdelsesordrer til værkstedet. Centralt for denne proces er, at det er kundens behov, der er i centrum.

Stillingen er i Aarhus, men sektionen har også medarbejdere placeret decentralt i hhv. Frederikshavn og Korsør, hvor værkstederne og Søværnets sejlende enheder har base.

Du kommer til at arbejde i et værnsfælles miljø med både civile og militære medarbejdere og med et stort maritimt fokus.
Om stillingen
Som chef for PLS MARITIM bliver dine opgaver primært:
- Ledelse og udvikling af sektionen, der har medarbejderne fordelt på tre lokationer.
- Ansvarlig for udarbejdelse af bestemmelser og procedurer vedr. planlægning i VA MARITIM.
- At sikre samarbejde og koordination med VA LAND og VA LUFT i f. m. opgaver.
- At udføre samt koordinere sagsbehandling for CH VA MARITIM.

Du vil blive en del af VA MARITIMs ledelsesgruppe, der består af CH VA MARITIM, CH VO Korsør, CH VO Frederikshavn og CH PLS MARITIM.

Medarbejderne i sektionen er opdelt i hhv. kort- og langtidsplanlægning, og der er en koordinerende planlægger i Brabrand for hver gruppe.

Du skal sikre, at langtidsplanlægningen bliver udfærdiget i samarbejde med FMI ud fra SVK ønsker og behov samt de planer, der er for modifikationer i Søværnet enheder, men også opgaver fra øvrige kunder, som er placeret ved værkstederne i VA MARITIM.

Din daglige gang vil være ved FVT hovedkontor i Aarhus, men du må forvente at tilbringe en del ude af huset, når du opbygger relationer og netværk. Dette stiller store krav til din selvstændighed, loyalitet og evne til at kommunikere både internt og eksternt.

Den daglige tjeneste præges af omskiftelighed, hvor opgaverne ofte ændrer karakter. Det er derfor vigtigt for os, at vi støtter hinanden og har en fælles forståelse for kvaliteten af vores arbejde, samtidig med at vi tilstræber, at det er sjovt at gå på arbejde.
Om dig
Du er officer i Søværnet og har gennemført MMS, VUT II/L eller tilsvarende uddannelse. Du kan også være en erfaren kaptajnløjtnant, der kan dokumentere optagelse på MMS.

Du er i stand til at optræde med stor troværdighed, når du skaber og plejer relationer. Du er udadvendt og evner at gå i nysgerrig dialog på mange organisatoriske niveauer.
En forudsætning for dette er i særlig grad, at du er analytisk stærk og kan overskue komplicerede processer og identificere afhængigheder.

Du har en god materielteknisk forståelse, og det er en fordel, hvis dette er fra en funktion som teknisk officer på sejlende enheder, uanset om det har været indenfor enten våben og elektronik eller maskin- og elektroteknik. Du har en god forståelse for materielvedligehold og ved, at logistikken sætter begrænsninger for operationernes gennemførelse.

Du trives i en hverdag med varierende arbejdsopgaver, hvor selvstændighed, fleksibilitet, fornyelse, kvalitet er afgørende, og kunden er i centrum. Du arbejder struktureret, kommunikerer tydeligt, leverer dit stabsarbejde til tiden samt kender dine begrænsninger. Vi forventer, at du er fortrolig med DeMars/SAP, og at du har mod på at udvikle dine kompetencer indenfor dette område.

Følgende kompetencer vurderes at være afgørende for succes i stillingen:
- Analytisk sans.
- Kommunikation og samarbejde.
- Fleksibilitet og nytænkning.
- Helhedsforståelse.

Det vil være en fordel, hvis du allerede har erfaringer med planlægning og tilhørende værktøjer herunder:
- Planlagt vedligehold (SAP PM).
- IT projektstyring (SAP PS, Microsoft project etc.).
- Handlingsprogrammer.
- Vedligeholdelsesstyring.
- Materielmæssige sagsgange.
- Planlægning og opfølgning på større materielopdateringer og hovedeftersyn.
- Business Cases.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfatter af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i sin ansøgning.

Dit faste tjenestested er Sødalsparken, Brabrand.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kommandørkaptajn Henrik S. Worm på tlf. 5086 5827.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte HR konsuleten Forsvarsministeriets Personalestyrelse, afdelingsleder Malene Nørgaard Abel på telefon 728 19142.

Ansøgningsfristen er den 23. august 2020. Samtaler forventes afholdt i ugerne 36 og 37.
Ansættelse pr. 1. oktober 2020 eller efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning og CV. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består en Vedligeholdelsesdivision med af seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Brabrand

Lokation

Region Midtjylland

Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M331 Løngruppe 5 Major/orlogskaptajn

Ansøgningsfrist

23.08.2020

Indrykningsdato

16.07.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent