Vil du være med til at skabe fremtiden indenfor det digitale forsvar?


Vil du være med til at skabe fremtiden indenfor det digitale forsvar?

Vil du gøre en forskel? Og har du kompetencer inden for design, udvikling og drift af fremtidens it-løsninger? Så har Forsvarsministeriets Koncern IT brug for dig.

Danmarks mest spændende IT-arbejdsplads søger nu et større antal medarbejdere med stærke IT-kompetencer.
Om os
I Forsvaret er vores mission at arbejde for fred og sikkerhed i Danmark og resten af verden. Opgaverne spænder vidt, og det stiller krav til den IT, der er fundamentet for, at alle Forsvarets ansatte kan løse opgaverne, uanset om de er ombord på skibe i Nordatlanten, på mission i ørkenen eller støtter opgaveløsningen fra Danmark.

Til at understøtte Forsvarets opgaveløsning driver, vedligeholder og udvikler vi i Koncern IT en it-infrastruktur af meget høj kvalitet og kompleksitet, der sikrer effektive og moderne tjenester baseret på efterprøvede teknologier.

Hos Koncern IT er vores mission at levere optimal forretningsværdi gennem it ved at arbejde hurtigt, forbindende, kundecentrisk og vidensdrevet.

Vi søger medarbejdere til flere forretningsområder af Koncern IT, herunder digitalisering, infrastruktur, kommunikation, ESDH, projektstyring, arkitektur mm.
Om stillingen
Vi søger motiverede og dygtige medarbejdere til drift, udvikling og vedligehold på de forskellige områder af Koncern ITs mange systemer, netværk og applikationer.

Et af områderne er Digitalisering og IT arkitektur, særligt indenfor sikkerheds- og løsningsarkitektur. Det vil i denne forbindelse være en fordel, hvis du også har erfaring med Information Management og applikationsområder fra tidligere.

Hvis du arbejder med portaler og platforme, så har vi også ledige stillinger i et af vores forretningsområder, der arbejder med Microsoft servere, herunder HyperV, og som ligeledes bidrager til etablering af redundante datacentre.

Herudover arbejder vi blandt andet med virtualisering, serverinstallationer og databaser. Hvis du har erfaring med Server- eller databaseområdet, 1., 2. og 3. level support, POC/testmiljøer (drift, vedligeholdelse og udvikling) og back-up og restore vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi søger endvidere dygtige medarbejdere indenfor IT-sikkerhed, Cyber- og sikkerhedssystemer og IT-beredskabsmanagement. Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med netværksmanagement- og drift.

Det kan være en fordel, hvis du har kendskab til PRINCE 2, ITIL4 og INFRA alt efter dit arbejdsområde, men det er ikke et krav.

Vi afholder løbende samtaler med kvalificerede ansøgere.
Om dig
Vi hører meget gerne fra dig, hvis du har en relevant baggrund, som eksempelvis datatekniker, datamatiker, IT-supporter, cand.IT., ingeniør eller anden relevant uddannelse indenfor IT-området. Alternativt har du flere års erfaring med Microsoft server infrastruktur, WMware eller lignende autodidakt opnået viden.

Vi forestiller os, at du har 2-5 års erfaring fra en lignende stilling, men har du den rette profil og personlighed samt en solid teoretisk viden om et relevant fagområde, hører vi meget gerne fra dig uanset din erfaring.

Du har gode skriftlige og mundtlige kommunikations- og formidlingsevner - både på dansk og engelsk og formår at kommunikere teknisk komplekse informationer til medarbejdere på alle niveauer.

Personligt arbejder du engageret, struktureret og kvalitetsbevidst og tager ansvar og ejerskab for både dine egne og organisationens opgaver. Du brænder for at udvikle dit speciale og for at lære nye ting. Du trives med at arbejde på tværs af organisationen, er positiv af natur og god til at opbygge og vedligeholde relationer.
Ansættelsesvilkår
Som civil bliver du ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst.

Hvis du har akademisk uddannelse vil du blive ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Forsvarsministeriet og Akademikere i Staten. Der vil i forbindelse med en ansættelse være mulighed for forhandling af tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.
Forsvarets IT virksomhed har for nuværende sin primære ”base” i Hvidovre og tildels i Ballerup.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. For alle ansatte kræves, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforbyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

KONTAKT OG ANSØGNING
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte orlogskaptajn Malene Brogaard, på 7281 4319.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på telefon 7281 9178.

Ansøgningsfristen er den 31. august 2020, og vi afholder samtaler løbende.
Stillingen er til besættelse snarest herefter.

Send os din ansøgning og dit CV via linket, hvor eksamensbeviser og andre relevante dokumenter ligeledes skal tilføjes.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) fungerer som materielfagligt videnscenter og logistisk myndighed. I samarbejde med Værnsfælles Forsvarskommando med underliggende værnsstabe sikrer FMI rettidig støtte og forsyninger til Forsvarets igangværende operationer i ind- og udland. Det er FMI´s opgave at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materielkapaciteter for alle Forsvarets myndigheder lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til støvler, feltrationer og lommeknive.
FMI er en styrelse under Forsvarsministeriet og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbstyrelse

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

31.08.2020

Indrykningsdato

14.07.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent