Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland søger en administrativ medarbejder eller korporal med øje for detaljer til administrationen (S1)


Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland søger en administrativ medarbejder eller korporal med øje for detaljer til administrationen (S1)

Vil du gerne være en del af en arbejdsplads med udfordrende hverdag, og vil du være med til at administrere frivillige medlemmer af Hjemmeværnet?
Så er denne stilling måske noget for dig.
Om os
Hjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland (HDSEJ) er en kompleks arbejdsplads, hvor det er vigtigt, at man kan lidt af hvert, men samtidigt være specialist inden for eget område.

En vigtig dimension i dagligdagen er det gode samarbejde og den gode orientering på tværs af sektionerne.
Vi har til opgave at opstille, uddanne og indsætte Hjemmeværnskapaciteter. Vores fokus er nationale operationer og afgivelser til sektoransvarlige myndigheder, men vi bidrager også til internationale opgaveløsninger.

Vi har 13 underafdelinger fordelt over hele Sydøstjyllands politikreds, samt en velfungerende frivillig stab bestående af frivilligt såvel som ansat personale samt personale af reserven.
Vi er i øjeblikket et team på 13 kompetente og velkvalificerede fastansatte medarbejdere, militære og civile, der sætter en ære i at yde en god og relevant service til de frivillige hjemmeværnssoldater i vores område.

Hos os, vil du opleve en god og uformel omgangstone samt et velfunderet og sundt arbejdsmiljø.
Om stillingen
Denne stilling er placeret i Administrationen (S1) som er underlagt vores logistikafdeling.
Administrationens vigtigste opgave er, at levere administrativ støtte til frivillige og fastansatte soldater, hvorfor det er vigtigt at du ser dig selv som et serviceorgan.

Arbejdet foregår både via selvstændig sagsbehandling såvel som ved teamwork blandt distriktets øvrige medarbejdere. Du vil få en varierende og alsidig hverdag med ansvaret for en række udvalgte emneområder som binder personaleforvaltning, uddannelse og operation sammen forud for, under og efter uddannelser/øvelser.

Det betyder at du i blandt mange opgaver vil arbejde med følgende:
• Superbruger og katalysator af Hjemmeværnets platform HJV.DK.
• Ansvarlig for datatræk til DST andre sektioner og frivilligt personale
• Stedfortræder på økonomiområdet.
• Forvaltning af frivilligt personale.
• Foranstalte sikkerhedsgodkendelse og controlling af dette.
• Telefoni ansvarlig
• Bidrage til journaliserings opgaver samt rapportudtræk
• Støtte til DST andre sektioner i forbindelse med Ad-Hoc opgaver

Du skal være opmærksom på, at der kan forekomme aften og weekend arbejde hvorfor stilingen også
kræver en fleksibel tilgang til arbejdstider, arbejdsopgaver og arbejdsforhold, efter gældende
overenskomst.

Stillingen er ligeledes opslået som militær korporal.
Om dig
Søger du stillingen som civil, forestiller vi os, at du har en kontorfagliguddannelse eller praktisk relevant erfaring fra en tidligere stilling og meget gerne fra Forsvaret.

Uanset om du er civil eller militær, så er det vigtigste, at du har gode IT kvalifikationer og at du er en stærk kommunikator både mundtligt og skriftligt.
Du skal være i stand til at balancere din opgaveløsning mellem de rutineprægede dagligdagsopgaver såvel som de opgaver som ”akut” opstår.

Har du desuden kendskab til forvaltning i Forsvaret herunder Hjemmeværnet samt SAP/Demars og statens journaliseringssystem KESDH er det en fordel.

Som person er du en fleksibel holdspiller, der hurtigt kan omstille sig alt efter situationen, samt har forståelse og respekt for diversitet.
Det kan til tider føles lidt som en banegård på kontoret, hvorfor du skal kunne håndtere at være i et kontormiljø, hvor der er mange der passere dagligt. Det betyder også, at du vil møde mange mennesker igennem en arbejdsdag, så for at trives i denne stilling, skal du være socialt anlagt.

Vi forventer naturligvis ikke at du bestrider funktionen fuldt ud fra første arbejdsdag.
Derfor vil du, afhængig af dine forudgående kompetencer, få kursuser eller anden form for uddannelsesvirksomhed, så du får de relevante kvalifikationer til at løse dine arbejdsopgaver.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning som civil, sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Basislønnen er 23.641,58 kr. pr. måned.
Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
 
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorfuldmægtig Camilla Christensen på telefon 4174 6856.

Har du som civil spørgsmål til ansættelsesprocessen, herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Julie Palmquist på telefon 7281 9159.

Er du militær og har spørgsmål til ansættelsesprocessen, herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Susan Hadberg på mail FPS-BA-BS255@MIL.DK.

Ansøgningsfristen er 23. juli 2020, og efter vurdering gennemføres samtalerne i slutningen af uge 33.
Stillingen er til besættelse 1. september 2020 eller snarest herefter.

Vi vil bede dig søge stillingen via nedenstående link.
Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Vejle

Lokation

Region Syddanmark

Værn

Hjemmeværnet

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

23.07.2020

Indrykningsdato

30.06.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent