Assisterende leder til Flyvevåbnets Fototjeneste (Værnsfælles)


Assisterende leder til Flyvevåbnets Fototjeneste (Værnsfælles)

Vil du være en del af en af Forsvarets mest fleksible enheder, hvor du bliver præsenteret for et meget varierende opgavekompleks inden for Forsvarets billeddokumentation? Trives du i et miljø med fart over feltet og en spændende hverdag, hvor du har en bred berøringsflade til alle niveauer i alle værn? Så kan du være lige den nye kollega, som vi gerne vil have med på holdet her hos os i Flyvevåbnets Fototjeneste.
Om os
Flyvevåbnets Fototjeneste er en enhed under Operations Support Wing, der løser dokumentationsopgaver for primært Flyvevåbnet af operativ og teknisk karakter, og støtter andre myndigheder under Forsvarsministeriet. Flyvevåbnets Fototjeneste har ansvaret for at levere effekt indenfor specialet og drifte de 3 elementer, der fysisk er placeret på HW, ATW og FW.

Vi har med udgangspunkt i et godt samarbejde, såvel internt som med samarbejdspartnere, fokus på at levere god service og kvalitative opgaveløsninger til Forsvarets myndigheder, også når vi skal levere indenfor skarpe deadlines. Vi er en mindre, specialiseret enhed, hvor vi vægter høj faglighed, godt samarbejde og respekt for hinandens forskellighed og kompetencer. Vi har en uformel omgangstone indenfor Forsvarets rammer med plads til både anerkendelse og konstruktiv feed back på idéer og udførte opgaver.
Om stillingen
Stillingen som assisterende leder er placeret ved Flyvevåbnets Fototjeneste i Karup. Flyvevåbnets Fototjeneste kendetegnes ved at være en arbejdsplads, hvor det kan være nødvendigt med hurtig omstilling. Det kan forventes, at der foruden rutineopgaver vil være perioder med indkomne akutopgaver med hårde deadlines og omprioriteringer af planlagte opgaver.

Stillingen består primært i effektiv udførelse af pålagte opgaver fra leder, mhp. at assistere lederen i den daglige drift af tjenesten. Opgaverne omfatter også bl.a.:

- Støtte med opgavestyring i AKOS
- Overordnet drift af grafiske workstations (SW, HW)
- Planlægge og godkende arbejdstid på underlagt personel
- Planlægge, tilrettelægge og fordele indkomne opgaver
- Prioritere og administrere arbejdsrekvisitioner og materialeforbrug
- Kontrollere og bestille materiel og materialer
- Gennemføre udviklingssamtaler/bedømmelser af underlagt personel
- Bidrage til den interne kontrolvirksomhed
- Støtte med økonomisk driftsopfølgning
- Støtte til materielstyring, mønstring samt oplæg til indkøb
- På sigt at varetage Kontrolpunktsfunktionen og koordinere kundekontakt
- Stillingen indebærer fremtidig uddannelse til dronefører
Om dig
Du er en erfaren oversergent med tjenestebaggrund i Flyvevåbnet, Hæren eller Søværnet. Det er ikke en forudsætning, at du har en faglig grafisk baggrund. Du ses lige så gerne have en baggrund i det administrative eller logistiske miljø med kompetent kendskab til it, og du skal have evnen til at bevare overblikket, når der er mange bolde i luften samtidig.

Vi ønsker os, at du:
- Som assisterende leder er proaktiv overfor - og loyal i - støtten til lederen af Flyvevåbnets Fototjeneste, samt at du kan arbejde selvstændigt i dennes fravær
- Bidrager til optimering og udvikling af vores opgavekompleks
- Er struktureret, samarbejdsorienteret og følger pålagte opgaver til dørs
- Har en engageret tilgang til pålagte opgaver
- Er serviceminded i forhold til kundebetjening
- Er fremsynet generelt og sætter en ære i at forstå kundens ønsker
- Trives i et miljø hvor faglighed, fleksibilitet, korte deadlines og pludseligt opståede behov er hverdag
- Har erfaring som samtaleleder for underlagt personel
- Har kendskab til Adobe softwareprodukter og andre grafiske software (ikke et krav, men en fordel)
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau, og der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Flyvestation Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte lederen af Flyvevåbnets Fototjeneste, Chefsergent Jerry Hurup Andersen på tlf. 22 68 15 67.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-ba-bs249@mil.dk eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er d. 20. juli 2020. Samtaler afholdes løbende med henblik på ansættelse snarest muligt efter sidste ansøgningsfrist.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Flyvestation Karup

Lokation

Region Midtjylland

Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M221 Oversergent

Ansøgningsfrist

20.07.2020

Indrykningsdato

29.06.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent