Logistikassistentelev til Fighter Wing i Skrydstrup


Logistikassistentelev til Fighter Wing i Skrydstrup

Vil du mærke vingesuset fra fremtidens flyvevåben?
Kunne du tænke dig en alsidig og spændende logistikassistentuddannelse, så er det nu, du skal til tasterne. Fighter Wing Skrydstrup har brug for to nye logistikassistentelever fra den 1. september 2020.
Om os
Fighter Wing Skrydstrup er Danmarks base for kampflyet F-16 som afløses af F-35 i 2023. Flyvevåbnets materiel bliver dit speciale. Det er os, der sørger for, at vores kolleger i Flyvevåbnet har det materiel, de skal bruge på rette sted og til rette tid. Som logistikassistentelev arbejder du med indkøb af varer/materiel, varemodtagelse, kundebetjening og meget mere.
Om stillingen
Du er både på skolebænken og i praktik. Du veksler nemlig mellem skoleophold og praktik på dit tjenestested, og tilegner dig de praktiske færdigheder og den faglige kompetence. Du lærer alt hvad der er værd at vide om lagerstyring og logistik, og du kommer også til at arbejde med informationsteknologi, f.eks. mærkningssystemer.
Uddannelsen strækker sig over 2 år.
Du bliver en del af et team, hvor du både arbejder selvstændigt, og sammen med dine kolleger.
Om dig
Ansvarlighed og kvalitet er en vigtig værdi i Forsvaret, og vi forventer, at du vil arbejde på at tage ansvar for, og være med til at præge de opgaver, du bliver stillet over for. Det kræver, at du lægger energi i din uddannelse, og at du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre. Det er vigtigt, at du evner at arbejde selvstændigt, og at du har lyst til at arbejde i en moderne virksomhed.

Du har bestået/består:
• HG2,HGS, HGV som giver adgang til handelsuddannelse med speciale
• HTX, STX eller HF, suppleret med et 5 ugers EUS
• HHX
• EUX (det studiekompetencegivende forløb)
Er du over 25 år, eller gør det inden start på uddannelsen, skal du vedlægge en realkompetencevurdering (RKV), fra en erhvervsskole. Er du i tvivl om kravene, bedes du kontakte en erhvervsskole.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten).
Lønnen er afhængig af din alder, og udgør efter endt grundforløb for dig som er under 18 år, det første år kr. 11.302,42 pr. måned. Er du over 18 år, er lønnen det første år kr. 14.159,42 pr. måned. Er du over 25 år, er lønnen kr. 20.275,00 pr. måned.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, og kunne opretholde denne igennem hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen ved at kontakte lærlingekoordinator Birthe Lundgaard Kristensen på telefon 7284 4816 mail: osw-ack-207@mil.dk

Har du spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Julie Manthey Palmquist på telefon 7281 9159.

Ansøgningsfristen er den 20. juli 2020. Tiltrædelse 1. september 2020.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

OM FIGHTER WING SKRYDSTRUP
Fighter Wing Skrydstrup udgør basen for de danske kampfly. FW hovedopgave er at opretholde det danske afvisnings- og fotorekognosceringsberedskab samt at deltage i internationale opgaver med henblik på at indsætte de danske kampfly i luftoperationer. For at kunne holde et højt fagligt niveau deltager FW desuden løbende i en række internationale øvelser.
Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Flyvestation Skrydstrup

Lokation

Region Syddanmark

Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

20.07.2020

Indrykningsdato

17.06.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent