Oversergent til stillingen som dæksbefalingsmand til Fregatten ABSALON


Oversergent til stillingen som dæksbefalingsmand til Fregatten ABSALON

Er du oversergent, eller vurderet egnet til udnævnelse, og har du erfaring fra en dækstilling i Søværnet?
Finder du det som en positiv udfordring at skulle være daglig leder for en stærk og professionel dækssektion på en af Søværnets fem store enheder? Så vil stillingen som dæksbefalingsmand være noget for dig. Du vil blive en del af et højt engageret og stærkt fagligt team, der tager ansvar for sine opgaver.
Om os
ABSALON indgår i 2. Eskadre, Division 22, der bl.a. stiller enheder til internationale maritime operationer.

ABSALON har i 2020 gennemført indsættelse i Standing NATO Maritime Group 1 (SNMG1), og vil i 2. halvår gennemføres kortere sejladser med henblik på at sikre, at enheden er indsættelsesklar, når det påkræves. Pt. forventer vi indsættelse i Arktis Kommando i 2020 og indsættelse i SNMG1 i 2021.
ABSALON er en operativ enhed, hvilket betyder, at du skal være indstillet på at være væk i perioder fra få dage og op til 3 måneders varighed.

Ombord på ABSALON lægger vi ligeledes vægt på et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, og arbejder aktivt for Forsvarets krav til militær fysisk træning. Vi vægter faglig stolthed og evnen til at tage ansvar for vores opgaver.
Om stillingen
Stillingen som dæksbefalingsmand hører under Logistikdivisionen, som består af forplejnings-, dæks-, sanitet- samt forsyningssektionen, som ledes af logistikofficeren.

Du vil blive daglig leder af dækssektionen, som har til opgave at vedligeholde skibets ydre og indre, bestride poster som rorgænger, røgdykker, fremskudt indsatsleder, bemande og håndtere skibets fartøjer, praktisk håndtering helikopter i forbindelse med start og landing og uddelegering af opgaver i forbindelse hermed m.m.

Dine primære opgaver vil være at koordinere og planlægge sektionens arbejder både til søs og i havn.

Dæksektionen består af tolv menige, en dæksassistent, som du vil være daglig leder og samtaleleder for, samt en dæksofficer, som er din nærmeste fortsatte.

Du vil ligeledes indgå i tørnen som vagtassistent både til søs og i havn, hvorfor der også kan forventes vagter i basehavn.

Du vil i samarbejde med dæksofficeren og dæksassistenten have ansvar den daglige ledelse af dækssektionen.

Vi kan tilbyde dig, at blive en del af en kompetent besætning med stærkt sammenhold. Vi vægter faglig stolthed og evnen til at tage ansvar for vores opgaver højt – store som små.
Om dig
Du er synlig i din ledelsesstil, og har forståelse for jobbets mange facetter, ligesom du er sømand med en naturlig faglig stolthed. Du besidder vilje og fleksibilitet til at få tingene til at ske. Du sætter en ære i at lære fra dig og undervise og udvikle dine medarbejdere.

Kvalifikationer:

Krav:
• Søværnets basisuddannelse.
• Grundlæggende sergent uddannelse(GSU)
• Er du sergent, skal du være vurderet egnet til udnævnelse til oversergent
• Du skal kunne sikkerhedsgodkendes.

Eventuelle ansøgere fra andre værn end Søværnet, der vælges til ansættelse, har mulighed for at erhverve nødvendige kvalifikationer ved Basisomskoling til Søværnet (BTS). BTS har en varighed på ca. 3 uger.

Ønskeligt:
• VUT-I for mellemleder eller tilsvarende.
• Skydeleder
• Duelighedsbevis i sejlads og motorpasning.
• Speedbådsførerbevis.
• Kørekort kat. B.
• Truck-certifikat.
• Epoxy-certifikat.
• Kran D certifikat.
• Befaren eller ubefaren skibsassistent
• Det vil være en fordel hvis du er bekendt med DeMars/SAP.


Helbredskrav:
• Godkendt og registreret helbreds- og tandundersøgelse (Blåt Bevis).
• Forsvarets fysiske basiskrav skal være gennemført og registreret.
• Grundvaccination.

Hvis du har en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF), kan du senere som medarbejder i Søværnet søge ind på Søværnets løjtnantsuddannelse og blive officer i Søværnet. Læs mere om løjtnantsuddannelsen her (link: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/soevaernet/lojtnant/)
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt m.h.p. gennemgang af den nødvendige strukturelle uddannelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.


KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til Logistikofficer, kaptajnløjtnant, Anne Elvira Enkelund på tlf. 29 25 03 57 eller via e-mail: 2E-ABSL-LGO@fiin.dk.

Alternativt kan seniorsergent Dennis Hede kontaktes på; SCA-K-BEM03, telefon 72 85 75 23.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS251@MIL.DK

Ansøgningsfrist er 29. juli 2020 og samtaler forventes afholdt i uge 32.

Stillingen er til besættelse 1. september 2020

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 2. ESKADRE
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt. Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske skibe: Fregatter, støtteskibe, minerydningsenheder samt Søværnets Dykkertjeneste som varetager alle dykkerrelaterede opgaver i Søværnet. Eskadren gennemfører også de taktiske og våbenmæssige uddannelser for hele Søværnet på Center for Taktik samt Center for Våben.
2. Eskadre ønsker at være en god arbejdsplads og vores fokus er at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at fungere for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.

  
  
  
Generel information

Tjenestested

Flådestation Frederikshavn

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M221 Oversergent

Ansøgningsfrist

29.07.2020

Indrykningsdato

15.06.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent