Selvstændig elektronik-fagtekniker søges til inspektionsfartøjet EJNAR MIKKELSEN


Selvstændig elektronik-fagtekniker søges til inspektionsfartøjet EJNAR MIKKELSEN

Inspektionsfartøjet EJNAR MIKKELSEN (EJMI) søger en elektronik-fagtekniker (EK- gast), der kan arbejde selvstændigt og engageret. Stillingen rummer mulighed for personlig indflydelse på dagligdagen og driften af EK-opgaverne om bord i en enhed, der bidrager til Forsvarets opgaveløsning i et udfordrende miljø, hvor naturen ofte sætter begrænsningerne og personlige egenskaber, kvalifikationer og kreativitet skal bringes i spil for at finde løsninger.
Om os
Inspektionsfartøjerne af KNUD RASMUSSEN-klassen har et varieret sejladsmønster med fokus på suverænitetshåndhævelse samt fiskeriinspektion, søredning og støtte til lokalsamfundet, herunder isbrydning. Sejladsen foregår typisk i grønlandske og færøske farvande.

Vi kan tilbyde et af de mest alsidige job i søværnet med mulighed for udvikling. Tjenesten er stabil, og du kender datoer for sejlads og frihedsafvikling i et nøje fastlagt mønster henover kalenderåret. Tørnen tilrettelægges af dig og din kollega og er baseret på ca. to måneders sejlads efterfulgt af ca. to måneders frihedsafvikling samt eventuel kursusvirksomhed.
Om stillingen
Stillingen er udfordrende og som eneste EK- gast om bord, kræver stillingen en robust erfaring fra tidligere tjeneste.
EK-gasten står i samråd med TKO for vedligehold, fejlfinding samt reparation af enhedens elektronikudstyr. EK-gasten skal være selvstændig i planlægningen af sin arbejdsdag, idet EK-gasten ofte vil være eneste person på enheden med viden og kompetencer inden for det respektive felt/materiel. Ydermere forventes det, at EK-gasten i forbindelse med fejlfinding egenhændigt søger hjælp i den forhåndenværende dokumentation eller retter henvendelse til eksternt personel hos eksempelvis FMI eller værksteder for yderligere vejledning indenfor det fejlbehæftede område/system. EK-gasten er administrator for enhedens FIIN- og internetkontoer. EK-gasten skal ligeledes være skibets elektriker samt artilleritekniker behjælpelig i forbindelse med problemløsning, hvis behovet måtte opstå. EK-gasten indgår i dæksvagten under landlovsvagten, hvor EK-gasten også skal virke som røgdykker
Om dig
Udover at besidde de krævede uddannelser indenfor det elektronikfaglige område (radar, radio, VSAT, data samt C-FLEX), forventes en bred og robust sejladserfaring fra andre enheder i Søværnet. Som person skal du være energisk og effektiv samt have et positivt sind og rent socialt kunne fungere på en mindre enhed. Du vil komme til at indgå i et team med høj grad af professionelisme, hvor alle hjælper hinanden og giver en hånd med i de udfordringer som tjenesten og dagligdagen bringer.

Du har en positiv tilgang til arbejdet i Søværnet, også under de til tider ekstreme vejrforhold, som kan opleves under sejlads i Nordatlanten.

Vi lægger vægt på fysisk og psykisk velvære og arbejder aktivt i retning mod Forsvarets krav til militær fysisk træning.

Du skal være egnet til sejlads i forhold til helbred-, tand- og idrætsstatus
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til skibets Teknikofficer KL Hans-Christian Skovgaard Jensen, telefon 72 85 35 31/ 41 30 99 60, mail.: 1eejmi-tkob@mil.dk ,Alternativt SSG Lars Hoel, SCA-F-BEM02, telefon 72 85 75 53.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS252@MIL.DK

Ansøgningsfrist er 12. juli 2020. Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og evt. indkalde til samtale.

Stillingen er til besættelse 1. september 2020.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


Om 1. Eskadre (1 ESK)
1. Eskadre omfatter spændende og alsidige arbejdspladser på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder. De sejlende enheder er primært indsat i det Nordatlantiske område og løser en lang række af Søværnets nationale opgaver 24/7/365. Opgaverne er blandt andet overvågning, suverænitetshåndhævelse, søredning og fiskeriinspektion i det nordatlantiske og arktiske område. Andre af eskadrens enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Derudover har 1. Eskadre to spændende landtjenestesteder underlagt, Center for sømilitær teknologi (CST), der varetager al teknisk uddannelse i Søværnet og Center for maritim uddannelse og skibssikkerhed (CMS), der varetager uddannelsen af værnepligtige og elever, samt uddannelse i røgdykning, brandbekæmpelse, og medic uddannelser.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Flådestation Frederikshavn

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

12.07.2020

Indrykningsdato

10.06.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent