Specialist i fodtøj og handsker ved Forsvarsministeriet, Materiel- og Indkøbsstyrelsen


Specialist i fodtøj og handsker ved Forsvarsministeriet, Materiel- og Indkøbsstyrelsen

Brænder du for at gøre en forskel for Forsvarets medarbejdere, civile som militære, og kan se en ære i at give dem de bedst mulige betingelser, når det drejer sig om fodtøj og handsker? Så er du måske på vej til et spændende og udfordrende job i Forsvarsministeriet, Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI) i Ballerup.
Om os

I Kapacitetscenter Udrustning har vi ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre anskaffelser indenfor udrustningsområdet. Vores ansvarsområde strækker sig fra uniformer, over fodtøj, arbejdstøj, hovedbeklædning, soveposer, idrætstøj, medaljer, enhedsafmærkning og meget andet.

Vi er materielansvarlige indenfor vores materielområde, og det betyder, at vi er overordnet ansvarlige for at tilvejebringe det ønskede materiel, så det er til rådighed i den rette mængde, til rette tid og i rette kvalitet for Beredskabsstyrelsens og Forsvarets ansatte.
Herudover er vi ansvarlige for drift af udrustningsgenstandene, herunder materielsikkerhed og lagerstyring.

Vi er et team på 14 medarbejdere, der alle har anskaffelse, drift og udvikling af udrustning som fællesnævner. Vi tilbyder dig udfordrende og varierende opgaver, teamwork med gode kollegaer og en arbejdsdag, hvor du i høj grad selv tilrettelægger dine opgaver.
Om stillingen

Forsvaret anskaffer årligt et bredt sortiment af såvel fodtøj og handsker til brug for mange forskellige opgaver og aktiviteter. Vi søger derfor en specialist, der kan være teknisk ansvarlig for alle former for handsker og fodtøj med undtagelse af idrætssko. Vigtigheden af disse genstande er betydelig, da mange civile og alle uniformerede medarbejdere i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen har udleveret én eller flere typer fodtøj og handsker.

Som specialist indenfor fodtøj og handsker, rådgiver og vejleder du Beredskabsstyrelsens og Forsvarets brugere i alle aspekter af de genstandstyper, der ligger indenfor dit ansvarsområde.

Dine primære opgaver bliver følgende:

• Teknisk ansvarlig for handsker og fodtøj, herunder tilrettelægge og gennemføre anskaffelser.

• Driftsopgaver og -optimering, bl.a. at behandle reklamationer, gennemføre behovsanalyser, tilsikre tilstedeværelsen af den nødvendige udrustning til rette tid og sted, gennemføre udvikling samt evt. udfasning af udrustning.

• Deltage i anskaffelsesprojekter med henblik på at etablere relevante rammeaftaler og kontrakter.

• Vejlede og rådgive brugerne i valg og brugen af udrustningsgenstandene.

• Leverandørkontakt med henblik på samarbejde, anskaffelse, reklamation og modifikation af udrustning.

• Kundekontakt, dvs. tæt dialog med Forsvarets enheder i forbindelse med anskaffelse og drift.

• Udarbejde forsynings- og vedligeholdelsesdirektiver for udrustning.

• Ajourføre og varetage opdatering af sektionens hjemmeside.

Du får en stor kontaktflade internt i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og samarbejder med andre tekniske specialister, operative enheder, indkøbere, handelsjurister og administrativt personale.

Der er lidt rejseaktivitet forbundet med stillingen, som oftest er af kortere varighed. Kørekort til personbil er derfor påkrævet.

Du gennemgår et introduktionskursus, der giver dig et indblik i Forsvarsministeriet, Materiel- og Indkøbsstyrelsen. Derudover deltager du løbende i relevante kurser og aktiviteter, der udvikler dine kompetencer.
Om dig

Du har viden og interesse for fodtøj og handsker.

Du har erfaring med og kender til fordele/ulemper og styrker/svagheder ved at vælge én type fodtøj frem for en anden til de varierende opgaver, som løses af Forsvarets og Beredskabsstyrelsens medarbejdere.

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund eller anden erhvervserfaring, der gør dig i stand til at vejlede Beredskabsstyrelsens og Forsvarets myndigheder indenfor fodtøj og samtidig gør dig til det naturlige og oplagte valg af specialist i anskaffelsesprojekter indenfor fodtøj og handsker.

Du arbejder struktureret og er god til at prioritere mellem de daglige opgaver. Du kan nemt indgå i et effektivt teamwork med kollegaer, men også selvstændigt løse forskelligartede opgaver og sikre, at de bliver fulgt til dørs.

Du er god til at kommunikere og kan formulere dig på skrift og tale, såvel på dansk som på engelsk. Brug af IT-værktøjer er en selvfølge for dig og erfaring med SAP/R3 vil være en fordel.

Det vil endvidere være en fordel, hvis du har kendskab til projektarbejde (Forsvaret anvender Prince 2), ligesom erfaring med forhandling og mødeledelse vil være et plus.
Ansættelsesvilkår

Som civil ansættes og aflønnes du i henhold til relevant gældende overenskomst.

Er du militær, besættes stillingen som over-, senior- eller chefsergent på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Jobindholdet vil blive tilpasset dine kompetencer.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært løn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Forsvarsministeriet, Materiel- og Indkøbsstyrelsen i Ballerup.

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til kontakte Major Kasper Riis på tlf. +45 72 81 48 11 eller e-mail: FMI-LA-CHWUD@FIIN.DK.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen eller løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Pernille Birch Grønning på tlf. +45 72 81 91 66.

Ansøgningsfristen er den 21. juni 2020. Der vil løbende blive afholdt samtaler. Stillingen er til besættelse 01. september 2020 eller snarest derefter.

Du kan søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, skal du medbringe disse til en evt. samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen igennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIET, MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSEN (FMI)
Forsvarsministeriet, Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI) fungerer som materielfagligt videnscenter og logistisk myndighed. I samarbejde med Værnsfælles Forsvarskommando med underliggende værnsstabe, sikrer FMI rettidig støtte og forsyninger til Forsvarets igangværende operationer i ind- og udland. Det er FMI´s opgave at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materielkapaciteter for alle Forsvarets myndigheder lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til støvler, feltrationer og lommeknive.

FMI er en styrelse under Forsvarsministeriet og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Ballerup

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M231 Seniorsergent

Ansøgningsfrist

21.06.2020

Indrykningsdato

19.05.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent