IT-Assistent


IT-Assistent til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses IT-element i Ballerup

Har du lyst til at være IT-Assistent på en spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor du kan realisere din lyst til faglig og personlig udvikling samt kontakt til mange forskellige mennesker? Så skal du til tasterne og sende os din ansøgning.
Om os
IT-elementet i Ballerup er en del af det regionale servicecenter der dækker Nordsjælland. Det Lokale IT-element er et team på 7 medarbejdere (5 fastansatte og 2 elever).
IT-elementet løser de lokale IT opgaver for alle brugere i Forsvarsministeriets Personalestyrelses hovedsæde samt Forsvarsministeriets Personalestyrelses øvrige lokaliteter i resten af landet. I forbindelse med et kørende transformationsprogram, vil arbejdet på sigt komme til at omfatte flere lokaliteter i Nordsjællands område.
Om stillingen
Som IT-Assistent kommer du til at varetage mange spændende og alsidige opgaver indenfor drift, service og supportområdet. I jobbet indgår du i vores serviceteam, hvor du giver vores kunder 1. og 2. level support. Dine arbejdsopgaver vil variere fra enkelte telefonsupportopgaver til personlig kontakt til brugere, med vidt forskellige baggrunde. Derfor er det afgørende, at du befinder dig godt i et job med varierende arbejdsopgaver, hvor du kan tilpasse dig efter brugerens behov og viden. Du vil også være med til, at skabe fremtiden for lokal-IT i forsvarets koncern.

Du vil komme til at beskæftige dig med en lang række opgaver, herunder:
• Installation, vedligeholdelse og optimering af fortrinsvis Microsoft løsninger.
• Klargøring og installering af PC
• Support til brugerne
• Fejlfinding på hardware og netværk
• Brugeradministration
• Undervisning i nye systemer til brugere, samt nye brugere i Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Du indgår i afdelingen på lige vilkår med dine kollegaer. Der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling og du vil løbende få faglige udfordringer.

Faglige kompetencer:
• Uddannet IT-Supporter med kendskab til microsoft produkter
• Trådløst og kablet netværk.
• PC hardware
• Kendskab til ITIL og ITSM værktøj (Remedy) er en fordel
• Et forudgående kendskab til FMI organisation og til Forsvarsministeriets Personalestyrelse kan være en fordel, men er ikke et krav.
Om dig
Du er servicemindet og er motiveret af at yde support. Det er vigtigt, at du nyder at være faglig specialist og sætter en ære i at give 1. klasses support til medarbejderne. Jobbet kræver, at du har høj selvdisciplin, er udadvendt og imødekommende. Du tager selv initiativ samt ansvar for dine arbejdsopgaver, og du arbejder løsningsorienteret. Det er afgørende, at du er i stand til at håndtere flere forskellige opgaver løbende og bevare overblikket over dine opgaver.

Personlige kompetencer:
Du er robust, struktureret og selvkørende og er i stand til at planlægge din arbejdsdag, samt efterfølgende opfølgning og afrapportering. Du fremstår seriøs, tillidsvækkende og præsentabel og kan begå dig blandt medarbejderne med kvalitet og service og altid med kunden i fokus.

Du kan arbejde på kryds og tværs i organisationen og er engageret i dit arbejde og har ønske om at udvikle dig fagligt, ligesom du er indstillet på og evner løbende selv at sætte dig ind i nye produkter og teknologier, når det er nødvendigt. Kvalitet i arbejdet er et nøgleord for dig, du er vedholdende og sætter en ære i at løse opgaven til såvel din egen som brugere tilfredshed.

Som person kan du planlægge og udføre opgaver selvstændigt og ud fra givne rammer og du har ”brede skuldre”, når tingene ikke altid lige kører efter planen. Du er teamorienteret og videns deler og koordinerer med dine øvrige kolleger.

God sans for humor er en fordel.

Du skal kunne dansk og engelsk i skrift og tale.
Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale for IT- medarbejdere i statens tjeneste mellem Finansministeriet og HK/STAT-SAMDATA. Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a. at du skal sikkerhedsgodkendes.

Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opnå en godkendelse samt at denne kan opretholdes under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Carsten Norrbohm på telefon 7285 9801.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse HR-sagsbehandler Mette Sanggaard Kristensen på telefon 7281 9113.

Sådan søger du:
Du skal sende din ansøgning via nedenstående link senest den 1. juni 2020. Kan det ikke lade sig gøre at scanne evt. bilag via linket, er du velkommen til at tage dem med til en eventuel samtale.
Samtaler vil blive afholdt løbende.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.”

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’. FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Knap 850 af FMI’s ca. 1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Ballerup.
FMI’s hovedopgave er at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materiel til hele Forsvarsministeriets koncern, lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til IT-udstyr, feltrationer og lommeknive. Til at gøre dette administrerer FMI årligt ca. 9 mia. kr. svarende til ca. 1/3 af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder, da det er støtten hertil, som altid er i centrum.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbstyrelse

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

01.06.2020

Indrykningsdato

18.05.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent