Lad dine netværk- og krypto-skills gøre en forskel i kernen af Forsvaret


Lad dine netværk- og krypto-skills gøre en forskel i kernen af Forsvaret

Har du netværk som interesse, tænder du på styring af miljøer, er du en god tekniker med hjertet tæt på netværk? Så har vi med garanti udfordringer, der matcher dig.

Er du interesseret? Så send os et par linjer om dig selv.
Om os

Vi er ansvarlige for it-området og it-driften i Forsvarsministeriets organisation. Vi støtter bl.a. med it-løsninger til de ca. 20.000 faste stillinger i koncernen. Vi tror på høj faglighed, fokus på videndeling, gode menneskelige relationer og et velfungerende arbejdsmiljø.

Koncern IT er en af landets største it-virksomheder og løser en række spændende drifts- og udviklingsopgaver, som skaber fundamentet for kommunikation og it for Forsvarets ansatte ombord på skibe i Nordatlanten eller på mission i ørkenen – men også i Oksbøl og Hjørring.

Du bliver kollega med mere end 400 medarbejdere, der alle er ansat på deres høje faglighed og integritet, som blandt andet kommer til udtryk igennem de løsninger, vi leverer til resten af Forsvaret.

Her har du i høj grad mulighed for at udvikle og udfordre dig selv og gerne også vores organisation.

Vi tilbyder dig gode udviklingsmuligheder og kurser, så du kan kompetenceudvikle dig selv og kontinuerligt holde dig fagligt opdateret inden for dit felt.
Om stillingen

At administrere vores netværk er ingen simpel opgave. I vores afdeling bliver du involveret i flere af vores projekter med netværk og krypto, i tæt samarbejde med resten af vores afdeling og leverandører, samt får et eget ansvar for at planlægge og gennemføre egne projekter.

Du får en central rolle i styringen af vores netværk og af krypto, og du er med til at holde vores leverandører på rette kurs. De mange aktiviteter vi har i afdelingen, og de mange projekter vi har i hele Forsvarsministeriets organisation giver mange planlagte ændringer. Her er du i centrum – og skal bidrage til at koordinere arbejdet med netværk for afdelingen, sammen med andre gode kollegaer.

Du indgår i tætte samarbejder med kollegaer, afdelingens mange fagspecialer og sammen med et lille team, bliver du lead på de opgaver, der varetager administration, udbygning og vedligehold af netværk. Sammen med dette team, laver du hands-on ad-hoc analyser, og efterfølgende implementerer du løsningerne.
Om dig

Har du erfaringen og/eller kompetencerne og frem for alt et stort gå-på-mod, samt lysten til en hurtig faglig udvikling, og kan du se dig selv arbejde i en organisation, hvor dit arbejde betyder, at vores soldater kan kommunikere frit på klassificerede systemer, hvilket i sidste ende kan betyde forskellen mellem liv og død, så har du nu en unik mulighed for at blive en del af vores organisation.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til relevant gældende overenskomst.

Er du militær besættes stillingerne som;

- en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

- en over- eller sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Jobindholdet vil blive tilpasset til kompetencer.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært løn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Koncern IT i Hvidovre.

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Patrick Holmegaard Jensen på tlf. 72814451.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Julie Hasforth ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 32665702 eller mail FPS-BA-BS203@MIL.DK

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 2. juni 2020. Vi afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag!

Stillingerne er til besættelse snarest muligt.

Send et par linjer omkring dig selv via linket i opslaget hér.


I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbstyrelse

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

02.06.2020

Indrykningsdato

14.04.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent