Studentermedarbejdere til datadrevne analyser ved Forsvarsministeriet i Hjørring


Studentermedarbejder til datadrevne analyser ved Forsvarsministeriet i Hjørring

Bliv en del af et stærkt fagligt team med gode muligheder for at udvikle dit potentiale gennem egne ansvarsområder og opgaver på departementalt niveau.

Hos os vil du blive en del af en af Danmarks største arbejdspladser med rig mulighed for at skabe et stærkt netværk og fremtidige karrieremuligheder.

Om os
Ejendomsstyrelsens økonomiafdeling er en del af Forsvarsministeriets koncernfælles økonomifunktion – et stærkt økonomifagligt fællesskab, som skal binde den økonomiske styring sammen på tværs af Forsvarsministeriets Koncern.
Vi har en ambitiøs strategi om at være blandt de bedste til økonomistyring og har stort fokus på udvikling, som kan understøtte vores høje ambitioner. Vi har et uformelt arbejdsmiljø, hvor teamwork, fleksibilitet og godt humør tillægges stor vægt.
Om stillingen
Som en af vores studentermedarbejdere kan du forvente at få interessante og udfordrende opgaver i et spændende team, hvor resultater og udvikling spiller en central rolle.

Du vil indgå som en fast del af et analyseteam bestående af 3 analytikere. Teamet arbejder projektorienteret med de mest forretningskritiske områder, med henblik på at skabe imple-menterbare anbefalinger til den øverste ledelse. Du vil dermed have mulighed for at sætte dit præg på Ejendomsstyrelsens udvikling.

Du vil skulle støtte analytikernes arbejde med dataindsamling- og behandling til analyse samt indgå i det faglige samarbejde med henblik på at skabe nye perspektiver til de nuvæ-rende forretningsgange, samt hjælpe med videreformidling af teamets resultater.

Stillingen ligger samtidig op til en mulighed for at skrive projekter og/eller speciale inden for Ejendomsstyrelsens forretningsområde.

Du kan ydermere forvente et fleksibelt arbejdsmiljø med mulighed for selv at strukturere dit arbejde, med selvstændige arbejdsopgaver og ansvar for egne områder.
Om dig
Du er ved at færdiggøre en bachelor med henblik på at tage en relevant kandidatuddannelse eller er ved at tage en kandidat som cand.merc., cand.oecon., cand.polit. eller lignende.

Du er fagligt dygtig og går til opgaverne med en veludviklet proces- og talforståelse. Du har en god forståelse for databehandling, er ambitiøs, tager ansvar og udviser engagement i tilgangen til at skabe resultater i god dialog med dine samarbejdspartnere på alle niveauer af organisationen.
Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst.

Det er en forudsætning, at du er indskrevet på en videregående uddannelse.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele
ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder Michael Rasmussen på tlf. 22 41 70 28 eller divisionschef Ulrik Hartmeyer Christensen på tlf. 24 63 01 18.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Annette Karlsen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på tlf. 72 81 91 70.

Stillingerne er til besættelse 1. maj 2020 eller snarest derefter.

Ansøgningsfristen er søndag den 13. april 2020, men send gerne din ansøgning før.

Vi vil bede dig om at sende din ansøgning og CV via linket. Du bedes vedhæfte dokumentation for uddannelse samt indskrivning på videregående uddannelse.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Hjørring

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Forsvarsministeriet

Funktionsniveau

U100 Studerende

Ansøgningsfrist

13.04.2020

Indrykningsdato

26.03.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent