Elektronikfagtekniker til Vedligeholdelsesområde Korsør


Elektronikfagtekniker til Vedligeholdelsesområde Korsør

C4 værkstedet i Vedligeholdelsesområde Korsør søger en engageret og kvalitetsbevidst elektronikfagtekniker, så har du lyst til en travl og udfordrende arbejdsdag, så har vi måske stillingen til dig.
Om os
C4 værkstedet består af rutinerede medarbejdere, som varetager reparation og vedligehold samt modifikation og nybygninger på en stor del af Forsvarets kommunikations- og operative IT-materiel. Området dækker opgaveløsninger indenfor alle tre værns materielområder. Til C4-værkstedet i Korsør hører også et satellitværksted på Flådestation Frederikshavn.

Som Elektronikfagtekniker på C4-værkstedet vil du få en travl og udfordrende hverdag, hvor vi lægger vægt på kvalitet og engagement i opgaveløsningen. Der må forventes rejseaktivitet, idet værkstedet løser opgaver spredt over hele Danmark. Vi kan tilbyde flekstidsordning og godt løsningsorienteret arbejdsmiljø med en god og uformel omgangstone. Værkstedet er ISO certificeret både inden for kvalitet og arbejdsmiljøområdet.

Vi vægter kontinuerlig udvikling for alle vores ansatte. Derfor vil vi løbende sikre din kompetenceudvikling, som indledes med en afklaringssamtale, når din prøvetid er afsluttet. Herefter vil vi i fællesskab planlægge, hvordan du opnår kvalificering og udvikling i jobbet.
Om stillingen
Som elektronikfagtekniker ved C4-Værkstedet, vil dine primære opgaver være reparation og vedligeholdelse på kommunikationsudstyr. Du vil komme til at deltage i modifikation og nyinstallationer på mange af forsvarets faste installationer på land, såvel som på søværnets skibe, indenfor kommunikationsområdet.

I forbindelse med innovative løsninger i forbindelse med projekter vil du, på sigt, indgå direkte i dialog med involverede sagsbehandlere ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

I FVT arbejdes der ud fra LEAN principperne.
Om dig
Du er uddannet elektronikfagtekniker med svendebrev.

Som person sætter du en ære i høj faglighed og er god til at samarbejde på mange fronter. Du er udadvendt i din fremtoning med et godt humør. Endelig er du i stand til at udvise stor fleksibilitet og være i besiddelse af gode samarbejdsevner og være omstillingsparat.

Du skal være brugerorienteret og kunne føre en konstruktiv dialog med brugerne for løsningen af en givet opgave. Det forventes, at du udfører tildelt arbejde målrettet med stor kvalitet og overholdelse af aftalte leveringstidspunkter. Dette stiller store krav til din selvstændighed, nysgerrighed, samt at du har lysten til at udvikle dine kompetencer i et service og løsningsorienteret arbejdsmiljø.

Tempoet på værkstedet er højt og består af erfarne og engagerede kolleger, som du kan sparre professionelt med. Desuden vil du få mulighed for at komme med løsningsforslag, og i samarbejde med værkstedslederen eller de assisterende værkstedsledere fagligt drøfte, hvordan man bedst muligt dækker brugernes behov.

Gyldigt kørekort til kategori B er et krav.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværker i Staten. Basislønnen er 25.569,50 kr. pr. måned.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Værkstedsleder René Kronborg Jørgensen på telefon 7282 2571 eller Assisterende Værkstedsleder Søren Khamchaliao Andersen på telefon 7285 6467.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Dorthe Rasmussen på telefon 7281 916.

Ansøgningsfristen er den 30. april 2020. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Ansættelse pr. 1. juni 2020 eller efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og svendebrev. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består en Vedligeholdelsesdivision med af seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Korsør

Lokation

Region Sjælland

Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

30.04.2020

Indrykningsdato

24.03.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent