Administrativ sagsbehandler til Gardehusarregimentet


Administrativ sagsbehandler til Gardehusarregimentet

Administrativ overassistent og ”problemknuser” til Bornholms (måske) mest unikke arbejdsplads – OPKLARINGSBATALJONEN ved Gardehusarregimentet.
Trives du med de administrative opgaver ”flyver lavt omkring ørerne” og formår du at holde hovedet koldt, i en dynamisk og omskiftelig hverdag? Så er der nu en ledig stilling som sagsbehandler ved det Administrative Fællesskab på Almegårds Kaserne.
Om os
Det Administrative Fællesskab, er et nyoprettet element og en helt ny måde at tænke og administrere vores militære personale på. Vi har ansvaret for at levere administrativ støtte til enhederne ved Opklaringsbataljonen, således at soldaterne kan fokusere mest muligt på de operative opgaver. Ud over registrering af arbejdstid, sygefravær og lønydelser, driver vi et meget velbesøgt ”rejsebureau”, da bataljonen løser opgaver i både ind- og udland, i et rasende højt tempo.
Om stillingen
Vi søger en administrativ stærk sagsbehandler, gerne med erfaring indenfor tjenesterejser i staten, samt især, receptionsvirke med livlig trafik og mange daglige henvendelser.

Dine primære arbejdsopgaver vil være oprettelse og afregning af tjenesterejser samt sagsbehandling i tilknytning til dette. I receptionsvirket vil du blive et, af vores ansigter udad til, og du vil hurtigt få en stor kontaktflade på Almegårds Kaserne. Det er et ansvarsfuldt job vi tilbyder, og din indsats vil have direkte indflydelse på soldaternes daglige tjeneste. Vi har en uformel omgangstone, og vi baserer vores relationer på et godt og humørfyldt arbejdsmiljø, gensidig respekt for hinanden samt faglig stolthed omkring det administrative håndværk.

Du vil arbejde på Kasernen i Rønne, men bemærk at Forsvaret har sit helt eget uddannelsessystem, og du derfor må forvente at skulle gennemføre en del efteruddannelse og kurser væk fra øen, før du f.eks. får adgang til tjenestelige IT systemer.
Som nævnt, er vi stadigvæk i etableringsfasen, og dermed er der mulighed for at sætte sit eget præg på de daglige arbejdsgange og processer.
Om dig
Vi ser gerne, at du er kontoruddannet, og gerne med en baggrund indenfor offentlig administration. Du er fortrolig med anvendelsen af office-pakken, og skulle du have kendskab til SAP/3R, som er Forsvarets ressourcestyringssystem, vil det være fordelagtigt, men bestemt ikke et krav.

Du trives i et omskifteligt miljø, med selvstændig sagsbehandling, og du udviser handlekraft når situationen kræver en hurtig beslutning – hvilket den ofte gør. Du sætter pris på ordentlighed og kræser gerne for detaljen og du er struktureret, og følger dine opgaver systematisk til dørs. Herudover er du fremsynet, og sætter en ære i at møde soldaterne i øjenhøjde.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Basislønnen er 25.276,05 kr. pr. måned.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Henning Andersen på telefon 7282 3882.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Dorthe Rasmussen på telefon 7281 9169.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 14. april 2019. Samtaler forventes afholdt i uge 17.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM GARDEHUSARREGIMENTET
Gardehusarregimentet er et moderne kamptrop regiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.
Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse samt støtte til både enheder og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hendes Majestæt Dronningen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.
Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Almegaards kaserne

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Civil

Funktionsniveau

C200

Ansøgningsfrist

14.04.2020

Indrykningsdato

10.03.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent