Dæksgast til skibets dæksektion på ESBERN SNARE


Dæksgast til skibets dæksektion på ESBERN SNARE


ESBERN SNARE har i 2020 et spændende sejlprogram med alt fra materieltest til træning i England ved FOST.

Om os
Logistisk division består af 2 officerer, 4 mellemledere og 31 konstabler, overkonstabler og specialister, som primært står for madlavning, forsyning, sanitet samt skibsvedligehold og sømandsskab. Der ud over indgå i havariorganisationen med tilhørende personel i havaripatruljerne.

ESBERN SNARE har base på Flådestation Frederikshavn og indgår i 2. Eskadre, Division 22, der bl.a. opstiller enheder til internationale maritime operationer i verdens brændpunkter - fra humanitær bistand til ”full scale war”. Division 22 har indenfor de seneste 5 år deltaget i internationale operationer i Middelhavet og Adenbugten.

ESBERN SNARE har specifikt deltaget i den engelske øvelse Joint Warrior, live missilaffyringer i Nordnorge, ubådsøvelser ved Island og sejlet i en af NATOs flådestyrker. Skibet og besætning skal endvidere deltage i et træningsforløb ved det tyske center for ”Damage Control” og gennemført et omfattende træningsprogram i England, hvor hele skibsbesætninger træner sammen med andre sømilitære enheder.

Forventeligt vil skibet i 2021 skulle deltage i mange former for øvelser både nationalt og internationalt. Du kan se og læse mere om skibet på vores Facebook side: www.facebook.com/hdmsesbernsnare.
Om stillingen
Stillingen er på et manuelt niveau, hvor du vil indgå i dækssektionen på 15 konstabler, overkonstabler og specialister som til dagligt ledes af en dæksbefalingsmand.

Dine arbejdsopgaver vil være inden for alment sømandskab, fartøjsbetjening - herunder sejlads med LCP og gummibåd, surringsgast ved helikopterflyvning, du kommer til at indgå som enten røgdykker eller tilrigger i skibets havaripatruljer, samt fortage mindre vedligeholds-/håndværksopgaver.

Du vil som ny dæksgast i logistikdivisionen også komme til at stifte bekendtskab med andre opgaver der ligger i divisionen og går på tværs af sektionerne. Det vil sige, at du ud over opgaverne som dæksgast også kommer til at arbejde med opgaver inden for forplejningssektionen der går som medhjælper i kabyssen ved tilberedning af maden, opfyldning, oprydning og skylleri.

Man skal som gast i Logistikdivisionen kunne dække ind over for hinanden ved de mest almindelige opgaver i dagligdagen ombord.

Du vil ligeledes indgå i brotjenesten som rorgænger og udkig, i mindre makkerpar, hvilket vil give forskellige arbejdstider til søs i form af dag og natarbejde.

Efter enhedens behov vil du kunne indgå og uddanne dig til dykker, boardinggast, havaripatruljegast, indsatsleder, TMG/LMG skytte, junior medic m.m.

Ved ophold i basehavn vil dagligdagen være præget af daglig tjeneste i from af drift og vedligehold af skibet, uddannelse/kursus og vagttjeneste samt afholdelse af friheder.

Vi har en stærk og moderne kultur der lægger vægt på korpsånd, godt sømandskab og kammeratskab.

Du får gode muligheder for uddannelse og kurser internt og ekstern således du har forudsætninger for at varetage din funktion bedst muligt. Ligeledes tilbyder vi gode muligheder for at udvikle dig inden for faget eller anden relevant kompetenceudvikling.

Du får stort ansvar med god mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen og opgaveløsningen generelt indenfor dit område.

Hvis du har en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF), kan du senere som medarbejder i Søværnet søge ind på Søværnets løjtnantsuddannelse og blive officer i Søværnet. Læs mere om løjtnantsuddannelsen her (link: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/soevaernet/lojtnant/)


Om dig
Som gast besidder du nogle grundlæggende personlige egenskaber og kompetencer:

Du skal være et ordentligt menneske som besidder god etik og moral + du skal have baglandet i orden og være indstillet på perioder væk fra familien.

Du besidder mental fleksibilitet og kan omstille dig fra rolige til hektiske miljøer og skifte mellem mange forskellige skråstegsfunktioner ombord.

Situationsfornemmelse gør, at du er god til at læse en situation og har forståelse for andre menneskers situation ombord i et tæt miljø.

Have helhedsforståelse for at forstå sammenhænge og være interesseret i at opsøge viden og finde svar. Du skal formå at se tingene fra forskellige sider, så du kan håndtere situationer og opgaver med en analytisk tilgang. Du kan se dig selv og din enheds opgaver som en del af en større helhed. Du skal have forståelse for den indbyrdes afhængighed mellem de forskellige dele af skibet og dermed kende vigtigheden af at samarbejde på tværs af fagligheder og organisatoriske opdelinger.

Samarbejde - Du skal være parat til at støtte dine kolleger med alt det, der skal til i en given situation. Du skal holde øje med dine kolleger og se, hvor du kan hjælpe. Du skal kunne byde ind med dit bidrag til at løse opgaverne. Desuden er det vigtigt, at du kan indgå i et makkersamarbejde.

Vi lægger vægt på fysisk og psykisk robusthed og arbejder aktivt i retning mod Forsvarets krav til militær fysisk træning.

Har du ikke basisuddannelse fra Søværnet, skal du være villig til at gennemgå denne ved først kommende lejlighed. (10 uger)

Er du fra Hæren/Flyvevåbnet skal du være villig til at gennemgå en BTS omskoling, hvor du uddannes i de enkelte fag i sømandskab, redningsmidler, røgdykning, militær optræden og idræt m.m. (3 uger)

Ønskeligt: ikke et krav
• Relevant erhvervserfaring
• Uddannet Ubefaren/befaren skibsassistent
• Truckcertifikat
• Røgdykkerbevis
• Speedbådscertifikat
• Duelighedsbevis
• Epoxy
• Varmt Arbejde
• Kranbasis
• TSE (taktisk sanitet for enkeltmand)
• TMG/LMG
• Hygiejnebevis

Helbred:
• Egnet til røgdykkercertifikat
• Det er en forudsætning, at du kan skikkes til udkig herunder ikke har farveblindhed.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.


KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til: dæksbefalingsmand SG Christian Lykkebo Stobberup, mail: d22-k2-dkb@mil.dk / Mobil: 28 57 72 46
Eller dæksofficer PL Mike Vad, mail: d22-k2-dko@mil.dk / Mobil: 22 19 80 41 Alternativt CSG John Rasmussen, SCA-K-BEM02 / Mobil: 72 85 75 22

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS251@MIL.DK

Ansøgningsfrist er 1. marts 2020 og samtaler forventes afholdt i uge 11 eller 12.

Stillingen er til besættelse 1. april 2020

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM 2. ESKADRE
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt. Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske skibe: Fregatter, støtteskibe, minerydningsenheder samt Søværnets Dykkertjeneste som varetager alle dykkerrelaterede opgaver i Søværnet. Eskadren gennemfører også de taktiske og våbenmæssige uddannelser for hele Søværnet på Center for Taktik samt Center for Våben.
2. Eskadre ønsker at være en god arbejdsplads og vores fokus er at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at fungere for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.



  
  
  
Generel information

Tjenestested

Flådestation Frederikshavn

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

01.03.2020

Indrykningsdato

13.02.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent