Løfte-, træk- og surringstekniker søges til Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste


Løfte-, træk- og surringstekniker søges til Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

Er du faglært inden for metalfagene, og kan du være garant for kvalitet og sikkerhed? Så er det måske dig, vi leder efter til LTS-værkstedet ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Aalborg.
Om os
LTS-værkstedet er en del af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, der vedligeholder og modificerer Forsvarets køretøjer, skibe og fly samt våben- og kommunikationssystemer på specialværkstedsniveau.
Vi er 5 medarbejdere på LTS-værkstedet, som er beliggende på Aalborg Kaserner.

Vores opgaver er sammen med de andre LTS-værksteder at gennemføre lovpligtige eftersyn på løfte-, træk-, surrings- og faldsikringsudstyr på Forsvarets arbejdspladser i Nordjylland og Midt- og Vestjylland.

Vi vægter kontinuerlig udvikling for alle vores ansatte. Derfor vil vi løbende sikre din kompetenceudvikling, som indledes med en afklaringssamtale, når din prøvetid er afsluttet. Herefter vil vi i fællesskab planlægge, hvordan du opnår kvalificering og udvikling i jobbet.
Om stillingen
Opgaverne omfatter blandt andet registrering, mærkning, eftersyn, godkendelse og tilbagemelding af LTS-materiel indenfor anhugningsgrej (sjækler, wirer, stropper og kæder), værkstedskraner, stiger, donkrafte, faldsikringsudstyr, saxborde, autolifte, mandskabslifte, trucks, læssebagsmækker, køretøjsmonterede kraner, selvkørende kraner og løftere, køretøjsmonterede spil og specialkøretøjer i Forsvaret.

Arbejdet med LTS er i høj grad omfattet af offentlig regulering og udføres under overholdelse af de gældende krav til kvalitetssikring. Opgaverne udføres primært ved Forsvarets værksteder i det nordjyske som endags rejsearbejde med udgangspunkt fra værkstedet på Aalborg Kaserner. Der er i perioder behov for at støtte de øvrige LTS-værksteder, hvorfor rejseaktivitet til Sydjylland samt Sjælland og Bornholm vil forekomme.
Om dig
Du er faglært inden for metalfagene, meget gerne med en uddannelse som smed, mekaniker eller maskinarbejder. Da dine arbejdsopgaver kræver kørsel i personbil, er kørekort i kategori B et ubetinget krav. Derudover vil kørekort i kategori C, D, og E samt truckcertifikat være en fordel.

Kendskab til Forsvarets køretøjer og kompetencer indenfor området vil være en fordel, men ikke et krav.

Du skal være kvalitetsbevidst og omhyggelig i det daglige arbejde, og du formår at arbejde systematisk og udføre en selvstændig opgaveløsning. Du har gode samarbejdsevner, og det er ønskeligt, at du har gode sprogkundskaber i engelsk og tysk (skal kunne læse og forstå en faglig manual).

Du skal være villig til og forberedt på, at der er en del uddannelses- og kursusvirksomhed i forbindelse med arbejdet.

Det vil være en fordel, hvis du har gennemført førstehjælpsuddannelse til civile og har et grundlæggende sikkerhedskursus.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværker i Staten. Basislønnen er 25.355,58 kr. pr. måned.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfatter af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte værkstedsleder Steen Hegaard Olsen på telefon 2540 7854.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Dorthe Rasmussen på telefon 7281 9169.

Ansøgningsfristen er den 1. marts, og vi forventer at afholde samtaler i uge 11 og 12.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og svendebrev. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består en Vedligeholdelsesdivision med af seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Aalborg

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

01.03.2020

Indrykningsdato

11.02.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent