Rådighedsstillinger – kaptajner af reserven til 5. Reserveafdeling, Danske Artilleriregiment


Rådighedsstillinger – kaptajner af reserven til 5. Reserveafdeling, Danske Artilleriregiment

Vil du være en del af 5. Reserveafdeling ved Danske Artilleriregiment og samtidig have mulighed for at passe dine civile gøremål?
Så er her en spændende mulighed ved Danske Artilleriregiments Reserve.
Om os
Danske Artilleriregiment (DAR) blev oprettet den 1. januar 2019 og garnisoneret på Oksbøl kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt hærens øvrige enheder.
1. Artilleriafdeling yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveau. Vi vil i de kommende år, få nye topmoderne artilleripjecer og morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt køretøjer.

2. Kapacitetsafdeling er ansvarlig for dele af hærens tværfaglige områder (Hærens S7) som f. eks. håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydesikkerhed, simulation m.m.
Afdelingen er også ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basis- og Reaktionsstyrkeuddannelse ved Danske Artilleriregiment.

3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling er ansvarlig for områderne Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet de kinetiske våbensystemer.

Herudover består DAR af et Garnisonsstøtteelement (GSE), et Tjenestegrensinspektionselement og et Koordinationselement for ildstøtte.

5. Reserveafdeling er alene enkadreret med personel af reserven, som har kontakt med Danske Artilleriregiment. Afdelingen er under opbygning og du har derfor stor mulighed for indflydelse. Afdelingen forventes at skulle kunne støtte alle regimentets enheder.
Om stillingen
Som reserveofficer ved Danske Artilleriregiment bliver du ansat i en designeringsfunktion i en krise-/krigsorganisation. Designeringsfunktionen er den funktion/stilling, som du vil skulle varetage i tilfælde af krise eller krig.
I dagligdagen bliver du indkommanderet til tjeneste, der er forbundet til din designeringsfunktion, for dit vedkommende som kaptajn.

Som reservist kan du varetage opgaver som uddannelse, træning og øvelsesvirksomhed i relation til din designeringsfunktion.

Du kan forvente op til 15 indkommanderingsdage om året.

Om dig
Vi forventer, at du er uddannet officer, og at du har gennemgået Videreuddannelsestrin I for militære ledere (VUT I/L) af reserven, linjen eller tilsvarende.

Du er faglig dygtig og sætter en ære i høj kvalitet i arbejdet og aftalte tidsfrister overholdes.
Du er bredt respekteret som en kompetent officer.
Du er fleksibel og i stand til at motivere og udvikle dine medarbejdere.
Du har gode samarbejdsevner og udviser høj grad af selvstændighed, for herigennem at opnå brugbare og velfunderede resultater.

Det er afgørende, at du kan kombinere civilt arbejde/uddannelse og privatliv og en funktion i reserven.

Ansættelsesvilkår
Rådighedsstillingerne er niveaufastsat til kaptajn af reserven og ansættelsen sker i forhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark.

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4) eller honoreres for det faktiske antal timer ved aktiviteter med begrænset daglig tjeneste indtil 7 timer pr. dag, dog minimum for 3 timer. Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5%. Du modtager et pensionsbidrag på 17,1 % af din løn og dine eventuelle pensionsgivende tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele ansættelsesperioden.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignede operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til henholdsvis Blåt Bevis samt udsendelse i internationale operationer.


KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kaptajn Lone Gram-Nielsen på telefon 42 39 07 31 eller via e-mail: DAR-G-PSN01@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Jesper Bjarke på mail: FPS-BA-BSS06@mil.dk.

Ansøgningsfrist 31. december 2020. Samtaler og ansættelser gennemføres løbende.

For at komme i betragtning til stillingen, skal vi bede dig fremsende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk, via linket.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

DANSKE ARTILLERIREGIMENT
Oksbøl kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen.
Der er placeret 3 garnisoner i Varde Kommune (Danske Artilleriregiment, Efterretningsregimentet, Hærens Sergentskole og Hjemmeværnsskolen) med tilsammen ca. 900 militære arbejdspladser. Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb indenfor kommunens grænser.

Oksbøl kaserne skaber grundlaget for, at danske soldater kan kæmpe og vinde

Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontant til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk
I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.

Du er meget velkommen til at kontakte:
Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, piene@esbjergkommune.dk, 20 47 32 06 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Jørgen Nielbæk, joni@varde.dk, 30 59 05 95.

  
  
  
Generel information

Tjenestested

Oksbøllejren

Lokation

Region Syddanmark

Værn

Reserve-Hæren

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 2 (HPRD) - Reserven

Ansøgningsfrist

20.08.2020

Indrykningsdato

16.01.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent