Operationsspecialist (Z-operatør) med speciale i Arktis ved Operationsstøtteeskadrillen - Air Transport Wing


Operationsspecialist (Z-operatør) med speciale i Arktis ved Operationsstøtteeskadrillen - Air Transport Wing

Ønsker du et spændende job i dynamiske omgivelser? Har du erfaring med, og et dybdegående kendskab til, operationer på Grønland samt det Arktiske område?

Så tilbyder vi en udfordrende stilling som operationsspecialist (Z-operatør) ved Operationsstøtteeskadrillen, hvor du får mulighed for faglig såvel som personlig udvikling, samt mulighed for mange unikke oplevelser.


Om os
Air Transport Wing (ATW) er hjemsted for forsvarets transport- og overvågningsfly. Vi træner og opstiller bidrag både til udsendelse internationalt i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver.

Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig – over alt” mening for Wingens medarbejdere.

”Alle, der har viljen til at bidrage positivt til opgaven, er velkomne ved ATW, og som medarbejder her bliver du en del af en moderne virksomhed, der har kultur for at værdsætte og udvikle den enkeltes kompetencer til fællesskabets bedste”, siger Chef ATW.

Vil du vide mere, så kig forbi vores facebookgruppe - Air Transport Wing Aalborg.

OM OPERATIONSSTØTTEESKADRILLEN
Operationsstøtteeskadrillens (OSS) hovedopgaver er, at opstille taktisk og operativt beredskab med henblik på at støtte ATW træning, øvelser og operationer. Dette gøres primært ved at bidrage med militær sikkerhed, baneberedskab, brændstof, taktiske landings- og dropzoneberedskab, luftevakueringsberedskab, brand- og katastrofeberedskab samt håndtering af besætninger, fly og passagerer.
Om stillingen
Som operationsspecialist (Z-operatør) med speciale i Arktis ved OSS, bliver du del af Taktisk Støtte elementet, der er en lille, men meget dynamisk enhed.

Som operationsspecialist skal du gennemgå uddannelsen som Z-operatør med tilhørende autorisation, for herefter at indgå i de operative Z-teams, der løser opgaver både nationalt og internationalt.

Du vil skulle støtte op om uddannelse, planlægning og den operative indsættelse af Z-teams i Arktis. Du vil som arktisk specialist få tildelt ansvarsområder indenfor planlægning og gennemførelse af enhedens arktiske uddannelse, samt den operative indsættelse af Z-teams i Arktis.

Som ressourceperson vil du være en væsentlig bidragsyder til den fortsatte udvikling af kapaciteten indenfor det arktiske område.

Jobbet som Z-operatør er ansvarsfuldt og kan til tider være krævende, både tidsmæssigt og fysisk. Stillingen indebærer derfor også perioder med megen rejse- og øvelsesaktivitet af op til flere ugers varighed.

Arbejdsopgaverne varierer fra daglig vedligeholdende tjeneste, rekognoscering og udfærdigelse af rapporter på landings- og dropzoner, til drift af disse under øvelser og indsættelser.

En stor del af dokumentation og uddannelsen foregår på engelsk. Endvidere foretages størstedelen af det skriftlige arbejde også på engelsk. Derudover indeholder hvervet også flyvesikkerhedsmæssige aspekter, hvorfor der forventes en ansvarlig, stringent og disciplineret tilgang til arbejdsopgaverne.
Om dig
Du har erfaring med og et dybdegående kendskab til operationer på Grønland og det Arktiske område. Du er faglig velfunderet, med baggrund i Sirius patruljen eller som Stations Specialist.

Du er en selvstændig og handlekraftig person, der er i stand til at holde hovedet koldt i pressede situationer, og du har gode samarbejdsevner på tværs af både fagområder, niveauer og nationaliteter.

Du udviser initiativ og besidder en høj grad af ansvarsbevidsthed og du skal kunne arbejde og fungere som en del af et eller flere tomands-teams, hvor det forventes at du bidrager både energisk og positivt. Du skal besidde en professionel tilgang til jobbet.

Det forventes at du er omstillingsparat og fleksibel, i et til tider omskifteligt arbejdsmiljø, hvor du er i stand til at håndtere skiftet mellem hårdt fysisk arbejde og perioder med stationært og administrativt arbejde, både under feltforhold, i ekstreme klimaforhold som ved daglig tjeneste på flyvestationen.

Du skal kunne vurderes egnet til udsendelse i internationale operationer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Flyvestation Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder i Operationsstøtteeskadrillen, PL Jacob Berggreen på telefon 728 47104 / 41 71 12 71 eller mail
ATW-OS-011@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Louise Tønning ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS248@mil.dk.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 7. februar 2020 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen er til besættelse 1. april 2020 eller snarest herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM AIR TRANSPORT WING
ATW er hjemmehørende på flyvestation Aalborg. ATW er hjemsted for flyvevåbnets transport- og inspektionsfly: C130J Hercules og CL604 Challenger. ATW spænder over en bred vifte af opgaver såsom forsyningsflyvning til det nordatlantiske område, flystøtte til specialstyrker, indsættelse i nationale og internationale operationer, farvandsovervågning og suverænitetshævdelse.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Aalborg

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

07.02.2020

Indrykningsdato

20.12.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent