Studentermedhjælper til Samtænkningssektionen


Studentermedhjælper til Samtænkningssektionen

Har du interesse for sikkerheds- og beredskabsarbejde, og trives du med administrative opgaver?
Om os

Samtænkningssektionen søger en selvstændig og engageret studentermedhjælper 10-15 timer om ugen. Din primære opgave bliver at understøtte driften af afdelingen og hjælpe i spidsbelastningsperioder.

Samtænkningssektionens primære opgave er at skabe modstandsdygtighed i dansk kritisk infrastruktur. Vores arbejde tager udgangspunkt i en whole-of-society tilgang til at skabe modstandsdygtighed. Det betyder, at vi arbejder vi på tværs af sektorer og samarbejder bredt med både offentlige og private aktører.

Afdelingen arbejder desuden med nogle af de mest aktuelle emner indenfor sikkerhedspolitik som hybride trusler og cybersikkerhed.
Om stillingen

Du bliver inddraget i Samtænkningssektionens daglige drift og administration. Afhængig af dine kompetencer vil der på sigt være mulighed for varetagelse af selvstændige projektopgaver.

Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet:

• Administrativ understøttelse af afdelingen; herunder økonomiafregning, timeregnskaber for reservepersonel og mødebooking.

• Referent på møder.

• Medvirke til konferenceplanlægning.

• Medvirke til uddannelse i læringsspilet ROBUST.

Du bliver en del af en sektion i rivende udvikling, der arbejder med nogle af de mest aktuelle trusler samfundet står overfor. Du bliver en del af en spændende arbejdsplads med højt til loftet, hvor du kan bringe dine kompetencer i spil.

I Samtænkningssektionen har vi fokus på at have et godt arbejdsmiljø og en god omgangstone, og du har mulighed for at sparre med engagerede kollegaer i dagligdagen.
Om dig

Vi forventer, at du er i gang med en videregående uddannelse samt har interesse for sikkerheds-og beredskabsarbejde.

Herudover ser vi gerne, at du har sans for detaljerne, og at du trives med til tider rutineprægede opgaver. Du arbejder godt selvstændigt, er udadvendt og god til at skabe nye relationer. Det er en fordel, hvis du tidligere har haft berøring med frivilligt arbejde, og/eller erfaring med Forsvaret eller Hjemmeværnet.
Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat og aflønnet i henhold til gældende relevant overenskomst.

Du får arbejdsplads på Kastellet, 2100 København Ø.

Arbejdstiden er 10-15 timer om ugen. Du bør påregne, at nogle af timerne kan ligge udenfor normal kontortid.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Sanne Brasch Kristensen på telefon 72820123 eller kaptajn David Wigotski på telefon 72820122.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold kan du rette henvendelse til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Julie Hasforth, på telefon 32665702.

Er du interesseret i stillingen. Så send en ansøgning via nedenstående link.

Ansøgningsfristen er den 24. januar 2020. Samtaler afholdes umiddelbart herefter med henblik på ansættelse snarest muligt og senest 1. marts 2020.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Kastellet

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Hjemmeværnet

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

24.01.2020

Indrykningsdato

16.12.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent