Faglærer med speciale i Hærens Taktiske Kommunikationsnetværk til (S7) 1. Føringsstøttebataljon


Faglærer med speciale i Hærens Taktiske Kommunikationsnetværk til (S7) 1. Føringsstøttebataljon

Du skal søge stillingen, hvis du er sergent eller oversergent – gerne IT SUP uddannet - med interesse og flair for signaltjeneste og hvis du samtidig, ønsker at specialisere dig inden for HTK området.
Om os
Vi er den operative bataljon under 1. Brigade, der er ansvarlig for brigadens føringsstøtte. Bataljonen opbygges gennem forligsperioden med et stabskompagni, en communication and information system (CIS) underafdeling, en stab og en S7. 1. Endvidere opbygges 1. Føringsstøttebataljon med EAGLE 4/5 og PIRANHA 5 som højteknologiske CIS- og føringsplatforme. 1. Føringsstøttebataljon støtter forsvarets – og især hærens - enheder med faglige kompetencer på Hærens Taktiske Kommunikationsnetværk (HTK), både implementering og drift. Bataljonen er tillige fagansvarlig på taktiske radioer.

Faglærer stillingen er tilknyttet bataljonens S7, der refererer direkte til bataljonschefen.

Bataljonen opbygges med dygtige soldater, der kan indgå i operativ sammenhæng med brigadens øvrige dispositionsenheder – men som samtidig har særlige veludbyggede kompetencer inden for HTK, CIS og føring. Det betyder, at forventningerne til enkeltmand og enheders soldatermæssige og faglige færdigheder /kompetencer er høje – et niveau, som opnås gennem et målrettet og personligt kompetenceudviklingsforløb kombineret med uddannelses- og øvelsesvirksomhed.

Vi vægter et kompetence baseret samspil mellem chefer, førere og specialister med afsæt i at holde opgaven for øje, opnåelse af resultater og kvalitet i opgaveløsningerne. Vi prioriterer den gode adfærd på arbejdspladsen.
Om stillingen
Faglærerstillingen i S7 med speciale i HTK omfatter bl.a. planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning, hvor du bliver medansvarlig for at uddanne den næste generation af faglærere op de taktiske systemer – primært HTK. Opgaven løses i samspil med sektionens to øvrige faglærer.

Undervisningen omfatter flere af de uddannelser, som S7 udbyder på egne vegne og på vegne af Føringsstøtteregimentet. Evaluering af undervisningen omfatter bl.a. udvikling af eksisterende og nye læringsplaner.

Da Battle Management System (BMS) er en integreret del af HTK vil din naturlige udvikling i stillingen betyde, at du tillige involveres i tests, afprøvninger, ideudvikling samt implementering af nyt materiel inden for fagområdet. Det forventes også, at du bidrager til inspektions- og kontrolvirksomhed samt deltager i besøgs- og kursusvirksomhed i ind- og udland.

I forhold til din oparbejdede ekspertise på HTK forventes du, at skulle yde teknisk support til forsvarets enheder på både HTK og BMS.

Bataljonen vægter den personlige udvikling og uddannelse højt. Vi forventer derfor også, at du allerede har gjort dig tanker om din fremtid og karrieremuligheder – og ser stillingen som et naturligt led i din udvikling som befalingsmand, kollega og menneske. Du vil derfor skulle aftale en personlig udviklingsplan med chefen for S7. Planen kan indeholde elementer af videreuddannelse, jobønsker, individuelle udviklingsforløb, særlige arbejdsvilkår og lignende.
Om dig
Vi forventer en kollega, der er positiv i tankegang, der kan arbejde målrettet med definerede opgaver, og som kan jonglere med flere opgaver samtidigt.

Din interesse, vilje og evne til at arbejde med IT, teknik og uddannelse skal afspejles i dine handlinger og meninger. Du skal angribe pålagte opgaver analytisk og metodisk med henblik på at kunne udlede de bedste løsninger, herunder hvordan disse bedst bringes til praktisk udførelse i form af enten undervisning eller støtte til hærens enheder. Til en evt. samtale forventes det, at du kan dokumentere gode undervisningsresultater.

Vi forventer samtidig, at du evner at indgå i samarbejde med sektionens øvrige kompetente kollegaer. Kollegaer, der, afhængig af dine forudsætninger, vil være dine sparringspartnere og/eller mentorer. Du vil samtidig skulle arbejde tæt sammen med andre faggrupper, herunder systemudviklere og – administratorer.

Du må forvente rejse og øvelsesaktivitet svarende til ca. 30 dage årligt. Periodevis vil der være merarbejde, som dog planlægges afviklet som friheder.

Du må også være indstillet på, at dit nuværende kollegiale netværk udvides voldsomt i stillingen, hvorfor fleksibilitet, tålmodighed og målrettethed skal præge i tankegang.

Det er ønskeligt, at du har gennemført følgende kurser:
• FSR 720, HTK Hardware (FELS)
• FSR 735, BMS Faglærer kursus
• TGR 405, Signalbefalingsmand
Er du den rette person, men besidder du ikke i forvejen de nødvendige signal/IT færdigheder og/eller kendskab til hæren, udarbejder vi sammen en plan for opkvalificering.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergent stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende CO10 fællesoverenskomst og organisationsaftale for Centralforeningen for stampersonel.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, indgår forhandling af personligt tillæg som en del af ansøgnings-/ansættelsesproceduren.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef S7; major Jan Stryhn på telefon: 728 26422 / 4165 6274.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte chefsergent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 63.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket. Hvis du ikke har mulighed for at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Ansøgningsfristen er den 9. december 2019 og ansættelsessamtaler forventes gennemført umiddelbart derefter. Stillingen er til besættelse snarest efter aftale med din nuværende chef.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FØRINGSSTØTTEREGIMENTET
Regimentet er en værnsfælles myndighed, som indgår under Hærkommandoen med enheder i Fredericia, Haderslev, Karup og Høvelte.
Føringsstøtteregimentet leverer føringsstøtte i form af hovedkvarters- og communication Information System kapacitet til Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen og NATO.
Regimentet udvikler, producerer og indsætter føringsstøttekapaciteter i nationale, internationale og multinationale operationer.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Ryes Kaserne

Lokation

Region Syddanmark

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M221 Oversergent

Ansøgningsfrist

09.12.2019

Indrykningsdato

26.11.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent