Efterretningsofficer ved Frømandskorpset


Efterretningsofficer ved Frømandskorpset

Har du lyst til at være en del af nerven og omdrejningspunktet i Frømandskorpset? Kan du
træde i karakter og arbejde, hvor der stilles krav til samarbejde, fleksibilitet, kundeservice og ledelse?

Så har vi brug for dit engagement ved Frømandskorpset.
Om os
Frømandskorpset er Danmarks maritime specialoperationsstyrke, med hjemsted i Kongsøre skov, lige ned til Isefjorden. Frømandskorpset er en selvstændig myndighed, som er underlagt Specialoperationskommandoen.

Vi er et unikt fællesskab, kendetegnet af stærk faglig dedikation, loyalitet og åbenhed. Dette er afsæt for et godt, fleksibelt og effektivt samarbejde, både internt i korpset og med vores mange eksterne samarbejdspartnere, herunder eget og andre nationers forsvar, politi og en række civile aktører. Det maritime element er vores styrke, men vi færdes også hjemmevant på land og i luften.

Vores opgaver spænder bredt over offensive, stabiliserende og forebyggende missioner, i internationalt såvel som i nationalt regi. Vores stolthed ligger i at gennemføre specialoperationer på højeste niveau og i alle elementer – til gavn for Danmark.
Om stillingen
Som efterretningsofficer i efterretningssektionen vil du:
Indgå i planlægningen og indsættelsen af Frømandskorpset i specialoperationer. Rådgive om efterretningsrelaterede forhold og er sagsbehandler i Frømandskorpsets stab.
Repræsenterer Frømandskorpset i efterretningsrelaterede sammenhænge nationalt som internationalt. Bidrage til Frømandskorpsets opstilling af en efterretningssektion til ”Special Operations Maritime Task Group”. Deltage i uddannelse og samtræning af Frømandskorpsets efterretningspersonel på rådighedskontrakt, samt korpsets elevskole.
Om dig
Vi forventer, at du:
Er kaptajnløjtnant/kaptajn (M321) eller premierløjtnant med uddannelseskontrakt. Har praktisk erfaring med efterretningstjeneste på taktisk eller operationelt niveau. Kan deltage i øvelser i ind- og udland samt kunne udsendes i internationale operationer.

Vi ser gerne, at du:
Har bestridt en efterretningsfunktion i en international operation. Har arbejdet med eller har kendskab til specialoperationer. Har erfaring med ”Military Decision Making Process”. Tidligere har forrettet tjeneste i en specialoperationsstyrke.

Personlige kompetencer
Vi forventer, at du:
Som person er åben og imødekommende. Er en holdspiller og kan tage ansvar. Arbejder professionelt, selvstændigt og målrettet med opgaverne og er resultatsøgende på vegne af helheden. Er fleksibel, dedikeret og målrettet. Besidder gode analytiske færdigheder og kan videreformidle dine konklusioner klart og præcist. Trives i et dynamisk miljø i en enhed med højt operationstempo. Er god til at opbygge og vedligeholde personlige netværk.

Som person er du helhedsorienteret og forstår de sammenhænge opgaverne indgår i, herunder også den politiske kontekst Frømandskorpset opererer i. Du har en høj grad af helhedsforståelse, hvor du kan orientere dig og indgå i sammenhænge uden for eget ansvarsområde.

Du fremstår med en udadvendt og tillidsvækkende personlighed og med lyst til at interagere med andre mennesker. Empati og forståelse for andre mennesker og kulturer er en afgørende egenskab. Du skal være åbensindet, rummelig og nysgerrig, da du vil indgå i forskelligartet kulturel og social sammenhæng, religion, uddannelsesniveau og etnisk tilhørsforhold.

For dig er diskretion en selvfølge, og du har derfor heller ikke behov for at fortælle venner og familie, i detaljer, om dit arbejde.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Hvis du er premierløjtnant kan du ansættes i stillingen mod, at der indgås en uddannelsesaftale. Ansættelse og aflønning sker i så fald som premierløjtnant i henhold til reglerne for funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som kaptajnløjtnant kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet, ligesom du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer m.v.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Du skal have godkendt blåt bevis.

Fast tjenested vil være Odsherred.

Kontakt og ansøgning
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til MJ T.B. Karstensen, CHS2 FKP-S201@mil.dk eller telefon 728 56717 eller MJ S. Kempf STCH FKP FKP-STCH@mil.dk eller telefon 41 70 37 64.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du tage kontakt til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent KL Ole Johnny Frederiksen på telefon +45 32 66 51 50.

Ansøgningsfristen er den 8. december 2019.

Ansættelsesdato 1. januar 2020.

Samtaler til stillingen forventes gennemført i uge 50.

Send ansøgningen elektronisk via linket ”Søg jobbet”.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FRØMANDSKORPSET
Frømandskorpset er Danmarks maritime specialoperationsstyrke, med hjemsted i Kongsøre skov, lige ned til Isefjorden. Vi er et unikt fællesskab, kendetegnet af stærk faglig dedikation, loyalitet og åbenhed. Dette er afsæt for et godt, fleksibelt og effektivt samarbejde, både internt i korpset og med vores mange eksterne samarbejdspartnere, herunder eget og andre nationers forsvar, politi og en række civile aktører. Det maritime element er vores styrke, men vi færdes også hjemmevant på land og i luften. Vores opgaver spænder bredt over offensive, stabiliserende og forebyggende missioner, i internationalt såvel som i nationalt regi. Vores stolthed ligger i at gennemføre specialoperationer på højeste niveau og i alle elementer – til gavn for Danmark.
Frømandskorpset er en selvstændig myndighed, som er underlagt Specialoperationskommandoen.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Torpedostation Kongsøre

Lokation

Region Sjælland

Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

08.12.2019

Indrykningsdato

22.11.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent