Kommunikationsgaster til Støtteskibet ESBERN SNARE


Kommunikationsgaster til Støtteskibet ESBERN SNARE

Som kommunikationsgast om bord på ESBERN SNARE kan du se frem til at arbejde i et professionelt miljø og med den nyeste teknologi. Du vil desuden kunne se frem til et spændende 2020, hvor ESSN skal gennemføre Danish Operational Sea Training (DOST).
Om os
Støtteskibet har et varieret sejladsmønster med fokus på indsættelse i internationale missioner og deltagelse i øvelser som forberedelse på disse.

Vi har stor fokus på de militære kernekompetencer, og vi arbejder aktuelt målrettet for en yderligere professionalisering forud for vor deltagelse i DOST i efteråret 2020.

Vi stiller store krav til os selv, når det kommer til energi, ansvarsfølelse herunder ansvar for læring og godt humør, samt de traditioner og dyder, der er - og har været - i den Danske Flåde i århundrede. Vi er stolte af vores skib, og vi er stolte af vores sektion.

Vi har en stærk kultur ombord, der har rod i såvel søværnets traditioner, som en høj faglig stolthed. Vi sætter en ære i at tage ansvar for vores fælles projekt og løse de opgaver, som vi pålægges, så godt og omhyggeligt som det overhovedet er muligt. Vi gør os umage.

Om stillingen
Stillingen er i operationsdivisionen, som er skibets største division, og du vil være tilhørende i kommunikationssektionen, som består af to kommunikationsbefalingsmænd og seks kommunikatører (KU’er).

Her vil du blive del af et dynamisk hold, der har til opgave at varetage al ind- og udgående radiokommunikation om bord. Derudover vil du som KU’er om bord blive udfordret på taktisk kommunikation (voice) ifm. enhedens meget forskellige opgaver, og det forventes at du hurtigt modtager meldinger, bearbejder og videresender internt/eksternt over radioen.

Kommunikationssektionen foranstalter skibets signaltrafik, og du bliver et vigtigt bindeled mellem afsender og modtager.

Støtteskibet ESBERN SNARE søger i alt fire kommunikationsgaster.

Vi kan tilbyde dig et struktureret uddannelsesforløb med fokus på gennemførelse af Danish Operational Sea Training (DOST).

Du vil indgå i et nyt radioteam under ledelse af erfarne kommunikationssergenter med faglig stolthed. Vi sætter en ære i at tage ansvar for fælles projekter og løse de opgaver, som vi bliver tildelt som et samlet team.

Du kan se frem til et alsidigt job med mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi sammen tager udgangspunkt i din baggrund og kvalifikationer, samt dine ønsker.
Om dig
Som gast besidder du nogle grundlæggende personlige egenskaber og kompetencer:
Du besidder god etik og moral, og samtidigt skal du have baglandet i orden og være indstillet på perioder væk fra familien.
Du besidder mental fleksibilitet, kan omstille dig fra rolige til hektiske miljøer og skiftet mellem mange forskellige skråstegsfunktioner ombord.

Du skal formå at se tingene fra forskellige sider, så du kan håndtere situationer og opgaver med en analytisk tilgang. Du kan se dig selv og din enheds opgaver som en del af en større helhed.
Du skal have forståelse for den indbyrdes afhængighed mellem de forskellige dele af skibet og dermed kende vigtigheden af at samarbejde på tværs af fagligheder og organisatoriske opdelinger.

Samarbejde - Du skal være parat til at støtte dine kolleger med alt det der skal til, i en given situation. Du skal holde øje med dine kolleger og se, hvor du kan være behjælpelig. Du skal kunne byde ind med dit bidrag til at løse opgaverne og komme med konstruktive løsninger. Desuden er det vigtigt, at du kan indgå i et tæt makkersamarbejde, både indenfor kommunikationssektionen og enheden som helhed.

Vi lægger vægt på fysisk og psykisk robusthed og arbejder aktivt i retning mod forsvarets operative fysiske anbefalinger

Krav:
Forsvarets basisuddannelse
Hvis du ikke har en basisuddannelse fra Søværnet, skal du være villig til at gennemgå denne ved først kommende lejlighed.
Er du fra Hæren/Flyvvåbnet skal du være villig til at gennemgå en BTS omskoling, hvor du uddannes i de enkelte fag i sømandskab, redningsmidler, røgdykning, militær optræden og idræt m.m.
Du skal besidde gode engelsk kundskaber og kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMMELIGT.
Har du ikke gennemført uddannelsen TAC 851 (Kommunikation, Forudsætningsskabende) skal du være indstillet på at gennemføre det ved først kommende lejlighed.

Ønskeligt: men dog ikke et krav
TAC 852 (Grundlæggende Kommunikation)
Uddannet røgdykker.
Uddannet på TMG.

Helbredskrav:
Godkendt helbreds- og tandlægeundersøgelse (Blåt bevis)
Grundvaccination.
Egnet til røgdykkercertifikat

Hvis du har en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF), kan du senere som medarbejder i Søværnet søge ind på Søværnets løjtnantsuddannelse og blive officer i Søværnet. Læs mere om løjtnantsuddannelsen her (link: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/soevaernet/lojtnant/)

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.


KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til SSG Morten Rasmussen på Tlf.: +45 30 16 94 60 (Skibet) eller via mail på 2E-ESSN-LERA@mil.dk.

Alternativt SSG Per Christensen, SCA-K-BEM03@mil.dk, telefon 72 85 75 23

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS251@MIL.DK

Ansøgningsfrist er 8. december 2019 og samtaler forventes afholdt i uge 51.

Stillingen er til besættelse 1. januar 2020 eller hurtigst muligt derefter.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM 2. ESKADRE

2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt. Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske skibe: Fregatter, støtteskibe, minerydningsenheder samt Søværnets Dykkertjeneste som varetager alle dykkerrelaterede opgaver i Søværnet. Eskadren gennemfører også de taktiske og våbenmæssige uddannelser for hele Søværnet på Center for Taktik samt Center for Våben.
2. Eskadre ønsker at være en god arbejdsplads og vores fokus er at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at fungere for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.


  
  
  
Generel information

Tjenestested

Flådestation Frederikshavn

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

08.12.2019

Indrykningsdato

20.11.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent