Elektronikfagteknikerlærling til Air Transport Wing Aalborg (GENOPSLAG)


Elektronikfagteknikerlærlinge til Air Transport Wing Aalborg (GENOPSLAG)

Du får tingene til at fungere!
Lyder det bekendt? Så læs mere her.

Kunne du tænke dig en alsidig og spændende elektronikfagteknikeruddannelse? Så er det
nu, du skal til tasterne da Air Transport Wing Aalborg har brug for to elektronikfagteknikerlærlinge fra den 1. februar 2020.
Om os
Det mest avancerede elektroniske udstyr skal vedligeholdes. Navigations-, kommunikations- og dataudstyr har en særlig kaliber i Forsvaret. Faktisk er det Forsvaret rundt om i verden, der har opfundet specialiseret elektronisk udstyr og det får du, som vores nye lærling, mulighed for at stifte bekendtskab med.

Hos os består arbejdet primært i, at servicere vores 8 transportfly og 2 skole fly herunder elektronisk krigsførelse til flere af flyvevåbnets flytyper. Derudover servicere vi Flyvestation Aalborg og Station Nords kommunikation og radar samt andet forfaldende arbejde.

Vi er en blanding mellem elektronikfagteknikere, lærlinge, flymekanikere og flymekanikerelever og afdelingen består af tre værksteder; jordelektronikværkstedet, electronik Warfare Værksted og Avionics værkstedet.
Om stillingen
Som elektronikfagteknikerlærling arbejder du med at betjene, reparere, justere og modificere højteknologisk, elektronisk udstyr. Du bliver en del af et vedligeholdelsesteam, hvor du både arbejder selvstændigt og sammen med dine kolleger.

Som lærling skal du både på skolebænken og i praktik. Du veksler nemlig mellem erhvevrvsskole (hvor det passer i forhold til din bopæl og dit praktiksted) og praktik på dit tjenestested. Hos os, er du i lære som elektronikfagtekniker og det er her du tilegner dig de praktiske færdigheder og den faglige kompetence.

Uddannelsen tager 3½ år efter endt grundforløb.
Efter endt læretid er der gode muligheder for en fastansættelse.
Om dig
Vores forventninger til dig som elev er, at du har folkeskolens 9./10. klasses afgangsprøve og grundforløbet Strøm, Styring og IT med retningen Elektronik- og svagstrømsuddannelsen.

Ansvarlighed og kvalitet er en vigtig værdi i Forsvaret og vi forventer, at du vil arbejde på at tage ansvar for- og præge de opgaver du bliver stillet. Det kræver at du lægger energi i din uddannelse, at du er en engageret og at du er en initiativrig person som kan lide at samarbejde med andre.
Det er herudover vigtigt at du evner at arbejde selvstændigt og at du har lyst til at arbejde i en anderledes virksomhed.

Hvis du er fyldt 25 år, eller gør det inden start på uddannelsen, skal du have lavet en realkompetencevurdering (RKV) ved en teknisk skole. Denne skal sendes med din ansøgning.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for håndværkere i staten og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Lønnen udgør efter endt grundforløb det første år 12.968,42 kr. pr. måned for dig, som er over 18 år. Er du derimod over 25 år, vil lønnen være 19.494,08 kr. pr. måned.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.
KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte Troels Vendelbo på praktikstedet på telefon 2540 7858 eller mail atw-am2-301@mil.dk eller lærlingekoordinator Tina Boman Gylling på telefon 4138 3251 mail: osw-acp-111@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse HR-konsulent Julie Palmquist på telefon 7281 9159.

Ansøgningsfristen er den 5. januar 2020 og vi forventer at afholde samtaler i forlængelse heraf.
Ansættelsen er pr. 1. februar 2020 eller efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning og CV samt RKV såfremt du er fyldt 25 år.
Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel
samtale.

Forsvarsministeriets område er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Flyvestation Aalborg

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

05.01.2020

Indrykningsdato

20.11.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent