Kok til sejlads med Støtteskibet ABSALON


Kok til sejlads med Støtteskibet ABSALON

Er du uddannet kok? Har du lyst til at være en del af en velfungerende og rutineret kabys? Har du lyst til et varieret sejlmønster med fokus på indsættelse i Internationale operationer? Så er jobbet som kok på støtteskibet ABSALON måske noget for dig?

Om os
Støtteskibet ABSALON er en del af 2. Eskadre og har de seneste år haft et alsidigt sejladsprogram. Øvelse i farvandene nord for Skotland, antipirateri operationer ved Afrikas Horn, støtte til fjernelse af Libyens kemiske våbenprogram og indgåelse i NATOs stående flådestyrke er blot nogle af de opgaver vi har varetaget de seneste par år.

Som en af Søværnets kampenheder har vi stort fokus på de militære kernekompetencer, og vi arbejder målrettet mod at sætte nye standarder for danske enheder.


Om stillingen
Stillingen er i Logistikdivisionen, som består af forplejnings-, dæks-, forsyningssektionen samt hospitalet. Her vil du blive en del af forplejningssektionen, som består af 5 kokke, 1 bager og 5 forplejningsgaster. Din daglige leder vil være proviantregnskabsføreren.

Dine primære opgaver vil være at indgå i et hold som tilbereder og serverer ernæringsrigtige måltider op til 4 gange dagligt. Servering af måltider foregår som udgangspunkt fra skibets serveringsområde.

Dine primære opgaver vil være:
- Forretter tjeneste som kok under proviantregnskabsførerens anvisning.
- Deltager i tilberedning af såvel den varme som den kolde mad.
- Deltager i rengøring af alle rum tilknyttet forplejningssektionen.
- Deltager i ombordtagning af proviant samt stuvning af denne.
- Indgå i kokkevagten med øvrige ombordværende kokke.
- Deltager i optælling af proviant, samt materiel relateret til forplejningssektionen.

Dine sekundære opgaver vil være:
- Junior Medic, herunder indgå i Junior Medic vagt udenfor basehavn efter udarbejdet tørnliste.
- Indgå i landlovsvagten i basehavn efter udarbejdet tørnliste.
- Deltage i skibets almindelige skibsvedligeholdelse.


Vi tilbyder et job med et bredt spekter af opgaver, hvor der sjældent er to ens dage.

Jobbet giver mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund. Der må derfor påregnes rejseaktivitet udover sejlende tjeneste.

Du vil blive en del af en kompetent besætning med stærkt sammenhold. Vi vægter faglig stolthed og evnen til at tage ansvar for vores opgaver. ABSALON har fast base i Frederikshavn, og du vil derfor have fast tjenestested her.


Om dig

Du er energisk, effektiv og har mod på at give en ekstra hånd, når der er travlt. Det er vigtigt, at du er i stand til at arbejde selvstændigt med givne opgaver, men også at du i høj grad er i stand til at indgå som en del af et stærkt og rutineret hold.

Kvalifikationer:

Krav:
- Søværnets basisuddannelse.
- Du skal have et svendebrev som kok.

Ønskeligt:
- Junior Medic uddannelse.
- TSE, taktisk sanitet for enkeltmand.
- Truck certifikat.

Helbredskrav:
- Godkendt og tastet helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis).
- Godkendt og tastet træningstilstandsprøve.
- Grundvaccination.

Hvis du har en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF), kan du senere som medarbejder i Søværnet søge ind på Søværnets løjtnantsuddannelse og blive officer i Søværnet. Læs mere om løjtnantsuddannelsen her (link: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/soevaernet/lojtnant/)

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.


KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til Logistiskofficer ombord ABSALON, kaptajnløjtnant Anne Elvira Enkelund, tlf.: 2925 0357eller via mail 2E-ABSL-LGO@mil.dk

Alternativt seniorsergent Per Christensen, SCA-K-BEM03@mil.dk, telefon 72 85 75 23

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS251@MIL.DK

Ansøgningsfrist er 8. december 2019 og samtaler forventes afholdt i uge 50.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM 2. ESKADRE

2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt. Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske skibe: Fregatter, støtteskibe, minerydningsenheder samt Søværnets Dykkertjeneste som varetager alle dykkerrelaterede opgaver i Søværnet. Eskadren gennemfører også de taktiske og våbenmæssige uddannelser for hele Søværnet på Center for Taktik samt Center for Våben.
2. Eskadre ønsker at være en god arbejdsplads og vores fokus er at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at fungere for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.



  
  
  
Generel information

Tjenestested

Flådestation Frederikshavn

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

08.12.2019

Indrykningsdato

20.11.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent