Udstationering – Adjudant til Deputy Commander ved Headquarters Multinational Corps Northeast


Udstationering – Adjudant til Deputy Commander ved Headquarters Multinational Corps Northeast

Er du klar til en udfordrende stilling som adjudant for en dansk generalmajor? Vil du arbejde i et operativt og professionelt miljø i en dynamisk multinational ramme? Så tilbyder vi stillingen som adjudant til Deputy Commander (DCOM), hvor du også bliver medlem af vores velfungerende danskerkoloni på ca. 45 kollegaer med tilhørende familier ved Headquarters Multinational Corps Northeast (HQ MNC NE) i Szczecin, Polen.
Om os
Hovedkvarteret er beliggende i Szczecin i det nordvestlige Polen, tæt ved grænsen til Tyskland og med gode muligheder for transport hjem til Danmark eller rundt i det øvrige Europa.

Danmark har været en vigtig del af HQ MNC NE siden 1999. Hovedkvarteret består af ca. 450 militære og civile medarbejdere fra 24 forskellige nationer, hvor Danmark, Polen og Tyskland udgør den største del.

Danmarks nuværende engagement er 45 militære stillinger fordelt i hele hovedkvarteret samt ved vores nationale støtteelement. Udover de faste stillinger udgør reserven en vigtig del af det danske bidrag, hvor Danmark besætter 23 funktioner i korpsets reservestruktur. Samlet set er det danske bidrag til hovedkvarteret i Szczecin blandt de største, som Danmark stiller til NATO målt på udstationeringsstillinger.

HQ MNC NE er et hovedkvarter på permanent højt beredskab i NATO´s styrkestruktur som varetager det landbaserede regionale ansvar for sikkerhed i det baltiske område og Polen. Hovedkvarteret har således et permanent ansvar for NATO aktiviteter i Alliancens nordøstlige område og er operativt 24/7 - 365, hvilket også betyder, at du vil være på et relativt højt beredskab.

Hovedkvarteret har til dagligt kommando over Multinational Division Northeast (MND NE), Multinational Division North (MND N), Command Support Brigade (CSB), NATO Force Integration Units (NFIU) og enharced Forward Presence (eFP) Bataljonskampgrupperne.

Du kommer til at arbejde i et operativt, dynamisk og udviklingsorienteret multinationalt miljø, hvor omgangstonen kan være både formel og uformel afhængig af situationen, men altid professionel, og hvor alle er klar til at yde deres bedste for at opnå gode resultater.

I Szczecin findes der internationale skoler som følger anerkendte internationale undervisningsprogrammer, ligesom der er flere børnehaver og vuggestuer. Hovedkvarterets sports- og velfærdsklubber, samt de mange sociale aktiviteter for hele familien, giver gode muligheder for et aktivt fritidsliv med mange multinationale og nationale aktiviteter, som er med til at skabe gode vilkår for både din og familiens trivsel i Polen. Du og familien vil således få en masse spændende oplevelser, som er forbundet med det at bo i et nyt land.

Du kan finde yderligere oplysninger om hovedkvarteret på www.mncne.pl og Facebook (Multinational Corps Northeast).
Om stillingen
Som adjudant for DCOM får du en unik stilling, hvor du bliver involveret i stabsprocesser og samvirke med de øvrige hovedkvarterer som korpset integrere med.
Det er din opgave, i samarbejde med den Militære Assistent (MA) og den Personlige Assistent til DCOM, at koordinere alle aktiviteter indenfor DCOM ansvarsområde. Det gælder opgaver i relation til hovedkvarteret, men også opgaver i relation til danske forhold. Disse omfatter:
Forberedelse af briefinger og/eller koordinering af disse i samarbejde med MA eller ansvarlige stabe og divisioner i HQ.
Arrangering og koordinering af alle aspekter i forbindelse med DCOM rejser samt ledsagelse af DCOM på disse efter aftale.
Deltagelse i forberedelser af DCOM korrespondancer, foretager notetagning samt mødereferater.
Hovedkvarteret arbejder med en tilpasning af struktur og processer, hvilket betyder, at der undervejs kan komme ændringer til den overordnede struktur og til stillingers funktionsindhold.

Som udstationeret ved HQ MNC NE vil du opleve en dagligdag, der er fyldt med udfordrende arbejdsopgaver, som bibringer dig nye kompetencer og erfaringer, der giver dig et solidt erfaringsgrundlag i forhold til din videre karriere i Forsvaret såvel nationalt som internationalt.
Om dig
Du er officer og har gennemført videreuddannelsestrin I for ledere eller VUK/BDE.

Vi forventer, at du har erfaring som underafdelingschef og har sagsbehandlererfaring fra minimum bataljonsniveau.

Vi forventer, at du er arbejdsom og i besiddelse af et højt serviceniveau. Du er præsentabel og er en god repræsentant for DCOM og Danmark. Du skal selvstændigt kunne sagsbehandle og rapportere komplekse sager og det er afgørende, at du arbejder struktureret og omhyggeligt samt at du evner at bevare overblikket selv i en til tider hektisk hverdag med mange samtidige opgaver.

Som adjudant for DCOM er det helt afgørende at du forstår ”Need og Nice to know”.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 27. oktober 2015 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemands- eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Der er tale om en udstationering, hvor du kan medbringe familien i en periode på 3 år med mulighed for forlængelse i yderligere ét år. Stillingen besættes 1. september 2020, evt. med en kortere overdragelsesperiode forud.

Du bliver udstationeret under gældende udetillægsordning, hvilket vil sige, at du bl.a. får betalt dine flytte- og boligudgifter ligesom du modtager et skattefrit udetillæg. Evt. skolesøgende børn vil kunne blive optaget på en af de internationale skoler i byen.

I forbindelse med ansættelsen vil der være mulighed for forhandling af tillæg.

På Forsvarets HR-portal på FIIN kan du finde FPSBST 566-2(A), som omhandler forhold under udstationering. Her kan du ligeledes beregne det forventede udetillæg.

Forud for tiltrædelse skal du opfylde flg. forudsætninger:
- Bestået forsvarets fysiske basiskrav,
- Være helbredsvurderet "egnet uden begrænsninger" (helbred og tænder),
- Have gennemført CAC-A og TSE,
- Bestået sprogtest i engelsk til SLP 3-3-3-3 ved Forsvarsakademiet.
- Sikkerhedsgodkendt til COSMIC TOP SECRET.

Fælles for alle Q’er er, at de skal kunne opretholdes under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Senior National Officer, Oberst Kurt Nissen Koch på tlf. +48 665 666 373.

Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte til HR-konsulent Palle Hvirvelkær ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 96 80.

Ansøgningsfristen er 2. december 2019.

Ansættelsessamtaler gennemføres som udgangspunkt ved FPS i Ballerup efter nærmere bestemmelser.

Er du udover denne stilling generelt interesseret i tjeneste ved HQ MNC NE i Polen? Bemærk, at vi slår flere stillinger op i november og december med tiltrædelse i 2020.
Vil du høre mere - så kontakt os gerne.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

(PL) STETTIN

Lokation

Udlandet

Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

02.12.2019

Indrykningsdato

07.11.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent