Specialarbejder ved Vedligeholdelsesområde Karup, Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste


Specialarbejder til en helt unik arbejdsplads ved Vedligeholdelsesområde Karup

Er du serviceminded? Har du et godt håndelag? Kunne du tænke dig at varetage en masse forskellige praktiske opgaver til støtte for vedligeholdelsen af en operativ helikopterflåde?
Så er det måske dig, vi står og mangler på holdet, så skynd dig at sende os din ansøgning!
Om os
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste oprettes formelt 1. januar 2020 ved sammenlægning af vedligeholdelsesorganisationer på tværs af Forsvaret.
Vedligeholdelsestjenesten bliver en organisation med ca. 1700 civile og militære medarbejdere, der balancerer forretningsdrift med operativ indsættelse i vedligeholdelsen af Forsvarets køretøjer, skibe og fly samt våben- og kommunikationssystemer.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste bliver organiseret under Forsvarskommandoen i tre værnsopdelte vedligeholdelsesafdelinger samt en central ledelse.
Vedligeholdelsesafdeling Luft består af 654 faste medarbejdere, og op til ca. 100 elever, og omfatter Forsvarets flymekanikeruddannelse i Karup, to flyværksteder i Karup og Nørresundby og en central ledelse i Brabrand.
Om stillingen
Vi kan tilbyde et job, hvor du bliver en del af et nyoprettet logistikelement, som skal understøtte Vedligeholdelsesområde Karups samlede opgaveløsning samt yde støtte til de operative helikoptereskadriller.

Opgaverne vil omfatte alt fra at støtte forsyningstjenesten til transportopgaver, oprydning og rengøring af hangarområder. Du vil også skulle udføre brugereftersyn og brugervedligehold på materiel og køretøjer, som er tilknyttet helikopterdriften. Derudover vil du blive pålagt administrative opgaver i forhold til drift af støtteudstyr og køretøjer.

En stor del af dit daglige arbejde vil foregå på og omkring fly (f.eks. med vask af stel), og du vil komme til at arbejde med værktøj og andet materiel, som bruges i forbindelse med fly og flyvning. Det er derfor vigtigt, at du har forståelse for de krav til præcision og kvalitet, som skal overholdes i forbindelse med dette arbejde.

Din arbejdsindsats vil være et vigtigt bidrag til, at Vedligeholdelsesområde Karup kan løse sin opgave med at holde helikopterflåden i drift. Vi kan tilbyde gode kolleger, som ser frem til at arbejde sammen med dig.
Om dig
Vi søger en moden og ansvarlig medarbejder, som kan arbejde selvstændigt med faste opgaver af driftsmæssig karakter. Det også vigtigt at du kan indgå i et konstruktivt samarbejde med kolleger på tværs af hele Vedligeholdelsesområde Karup og vores samarbejdspartenere ved Helicopter Wing Karup. Initiativ og imødekommenhed er værdsatte egenskaber.
Vi forventer, at du har godt værktøjsmæssigt håndelag og forståelse, da støtte til vedligeholdelsen er en vigtig del af stillingen.

Det er ligeledes vigtigt, at du har tålmodighed og sans for detaljen, da arbejdet på og omkring flystel stiller store krav til nøjagtighed og kvalitet. Erfaring fra en lignende stilling vil blive vægtet højt.
Det er ønskeligt, at du har kørekort til kat. B samt truckcertifikat.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for Specialarbejdere m.fl. i staten. Basislønnen er på kr. 22.308,63 pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Ved ansættelse i Forsvaret er der mulighed for at forhandle et tillæg i forhold til dine kvalifikationer til stillingen.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet, hvilket betyder, at du vil kunne blive bedt om at vise straffeattest til en evt. samtale.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Kaptajn Bo Ommen på telefon: 41 77 34 40 eller 72 84 34 60.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-sagsbehandler Mette Sanggaard Kristensen på tlf. telefonnr. 72 81 94 83.
Ansøgningsfristen er den 24. november 2019, og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Ansættelse pr. 1. januar 2020 eller efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets område er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består en Vedligeholdelsesdivision med af seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Flyvestation Karup

Lokation

Region Midtjylland

Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

24.11.2019

Indrykningsdato

07.11.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent