IT-supporterelev til ”Lokal IT Servicecenter Lautruphøj” i Ballerup


IT-supporterelev til en anderledes arbejdsplads

Kalder dine venner dig en ”IT-nørd”, og er du frisk på, at tage en udfordrende samt alsidig uddannelse?
Så er det nu, du skal til tasterne og søge.
Om os
Lokal IT Servicecenter Lautruphøj støtter Forsvarsministeriets Personalestyrelses 550 brugere rundt omkring i hele landet med IT Support samt vedligeholdelse og drift af servere.

Vi er underlagt Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, men er placeret på Lautruphøj 8 i Ballerup, og fungerer som Forsvarsministeriets Personalestyrelses lokale IT afdeling.

Hos os har vi en forståelse af Forsvarsministeriets Personalestyrelses mangeartede opgaver og skiftende behov. Derfor er vores rådgivning og service altid dynamisk og professionel, ingen arbejdsdag er ens. Vi er en IT afdeling på 5 mand, hvor du som elev, vil følge en faguddannet mentor, men får opgaver af alle.

Vores værdigrundlag fordrer, at vi er ambitiøse, grundige og tilstræber altid at udvise arbejdsglæde og ordentlighed. Medarbejderne oppebærer en høj grad af selvstændighed og opfordres til løbende at tilegne sig den nyeste viden og altid efterstræbe den optimale løsning. Dagligdagen er præget af en stærk samhørighed og ægte respekt for kolleger og brugere.

En IT-supporterelev udtaler:
”Jeg synes; jeg har været heldig, at være IT-supporterelev hos FPS. Min mentor har været rigtig god til, at gøre mig forberedt til skoleopholdene. Det er et fedt arbejdssted, hvor vi i IT afdeling har en god omgangstone, og alle i Forsvarsministeriets Personalestyrelses er imødekommende. Så synes jeg også bare - at det er fedt at sige, jeg er IT-supporterelev i Forsvaret”
Om stillingen
Som mange andre organisationer er Forsvarsministeriets Personalestyrelse afhængig af, at IT fungerer døgnet rundt. Som IT-supporterelev bliver det din opgave, at være med til, at opbygge, konfigurere og vedligeholde PC’er, servere og netværk. Du kommer til at installere og konfigurere operativsystemer og applikationer. Dine kolleger vil trække på dig for at få instruktion i brug af hardware og software.

Du veksler mellem erhvervsskole og praktik i Lokal IT service center Ballerup. I din praktikperiode vil du tilegne dig de praktiske færdigheder og den faglige kompetence, der skal bruges til at blive IT-supporter. Uddannelsen tager 2 år efter endt grundforløb. Du vil i dine praktikophold blive mødt af en udfordrende hverdag, så du i sidste ende er klar til at arbejde som IT-supporter.
Om dig
Vores forventninger til dig som elev er, at du har folkeskolens 9./10. klasses afgangseksamen eller tilsvarende. Har bestået relevant grundforløb inden for strøm, styring og it inden januar 2020.

At du har viljen og lysten til at arbejde i et anderledes miljø. Det er meget ønskeligt, men ikke et krav, at du har gennemført hærens basisuddannelse eller tilsvarende.

Ansvarlighed og kvalitet er en vigtig værdi i Forsvaret, og vi forventer, at du vil arbejde på at tage ansvar og være med til at præge de opgaver, du bliver stillet over for. Det kræver, at du lægger energi i din uddannelse, og at du er en engageret og initiativrig person. I en moderne virksomhed som Forsvarsministeriets Personale Styrelse, er samarbejde med andre en vigtigt del arbejdet, men det er lige så vigtigt, at du evner at arbejde selvstændigt.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværker i Staten. Lønnen udgør efter endt grundforløb det første år 12.860,63 kr. pr. måned for dig, som er over 18 år. Er du derimod over 25 år, vil lønnen være 19.348,48 kr. pr kr. pr. måned.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte faglig leder Thomas Skatt Trabjerg på 7281 9033, og spørgsmål om løn og ansættelsesvilkår kan du kontakte HR-konsulent Lars Holte Sandgaard på 7281 9158.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er 20. november 2019. Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Uddannelsesstart 6. januar 2020

Forsvarsministeriets område er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbstyrelse

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

20.11.2019

Indrykningsdato

24.10.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent