Akademisk sagsbehandler med flair for internationalt samarbejde og koordination


Akademisk sagsbehandler med flair for internationalt samarbejde og koordination

Er du akademiker eller kaptajn/kaptajnløjtnant og kunne du tænke dig at arbejde med militærstrategisk udvikling og policy i rammen af Danmarks formandskab for NORDEFCO (Nordic Defence Cooperation) i 2020? Befinder du dig godt i et internationalt miljø og en travl hverdag præget af en stor grad af koordination i krydsfeltet mellem militær faglighed og politiske hensyn, og har du eventuelt tidligere beskæftiget dig med nordisk samarbejde fra civile eller militære stillinger. Så har vi en spændende tidsbestemt stilling som sagsbehandler i NORDEFCO sekretariatet i København i 2020.
Om os
NORDEFCO sekretariatet oprettes i forbindelse med varetagelsen af det danske formandskab for NORDEFCO i 2020 under Strategi- og Policysektionen, der er en del af Forsvarsstabens Udviklings- og Planlægningsstab. Strategi- og

Policysektionen ligger i Karup og består af medarbejdere, der arbejder med policy og strategisk udvikling. Sekretariatet vil bestå af tre personer - en sekretariatsleder og sagsbehandler, en sagsbehandler (dig) og en studentermedhjælper - geografisk placeret i København.

NORDEFCO sekretariatet arbejder direkte under Chefen for Udviklings- og Planlægningsstaben i dennes egenskab af formand for NORDEFCO ”Military Coordination Committee (MCC)”. Sekretariatet skal desuden betjene Forsvarets øverste ledelse og være i løbende dialog med Forsvarsministeriets afdelinger og kontorer.
Om stillingen
Stillingen er en tidsbestemt ansættelse som sagsbehandler i København, der vil stille høje krav til din faglighed og professionalisme.

Din primære opgave bliver at støtte sekretariatslederen med sagsbehandling, udarbejdelse af sagsoplæg og håndakter, referatskrivning, mødeforberedelse og koordination af sager på tværs af Forsvaret og de nordiske lande, herunder planlægning af og deltagelse i møder i det politiske spor, forsvarschefs-kredsen, MCC-kredsen m.v.

Du får ansvar for sagsbehandling og vil i den forbindelse selvstændigt skulle gennemføre de nødvendige møder og udarbejde oplæg til godkendelse i Forsvarsstaben. Sagerne er ofte af policymæssig karakter, men kan også være udviklingsrelaterede, hvorfor du vil få bred berøring med hele forsvaret.

Dit arbejde bliver præget af en stor grad af koordination mellem de nordiske lande og internt i koncernen. Sagerne vil variere meget, og der er sjældent entydige og umiddelbart klare løsninger på problemstillingerne.
Arbejdet foregår ofte på tværs af fagområder og der er behov for en fleksibel og løsningsorienteret indstilling og en god portion diplomatisk tæft. Under hensynstagen til opgaveløsningen er fleksibilitet i forhold til møde- og arbejdstider påkrævet.

Du skal desuden løse mange forskelligartede opgaver af praktisk karakter i forbindelse med forberedelse og gennemførsel af mødeaktivitet.
Om dig
Du er en erfaren og ambitiøs akademiker eller kaptajn/kaptajnløjtnant, med interesse og gerne flair for international samarbejde og koordination, der ønsker at arbejde med international policy og udvikling på styringsniveau 1. Du har særdeles gode samarbejdsevner og det er afgørende at du har gode engelskkundskaber (skrift og tale).
.
Du er analytisk stærk og evner at præsentere problemstillinger på en klar og let forståelig måde. Forståelse for den sikkerhedspolitiske ramme som Forsvaret arbejder i vil være en fordel. Du er i stand til at sætte dig ind i problemstillinger i spændet mellem politiske hensyn og militær faglighed.

En af sekretariatets centrale opgaver er mødeforberedelse, hvorfor du er villig til at påtage dig opgaver af praktisk karakter i forbindelse med planlægning og gennemførsel.

Det vil være et plus, hvis du har erfaring med nordisk samarbejde og erfaring fra stabsvirke eller tilsvarende civil sagsbehandling.

Som person, er du udadvendt, fleksibel og socialt anlagt med en naturlig evne til at skabe nye relationer og netværk.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en tidsbestemt stilling ved Udviklings- og Planlægningsstaben med fast tjenestested i København.

Er du akademiker, ansættes du efter relevante gældende overenskomst.

Er du militær, er stillingen indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelse til HEM under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer

Afhængig af kvalifikationer vil der være mulighed for at forhandle individuelt tillæg.

Er du militært ansat, er ansættelse er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

For militært ansatte, skal du såfremt du er udpeget til INTOPS, gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder OK Dennis Armand Vad på 4185 0558.
Hvis du har spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR konsulent ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse, afdelingsleder, Malene Nørgaard Abel på telefon 7281 9142.

Ansøgningsfristen er den 21. oktober 2019. Vi forventer at afholde samtaler i uge 43. Stillingen er til besættelse fra den 2. december 2019 og indtil den 31. januar 2021.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læse mere om os på www2.forsvaret.dk
  
  
  
Generel information

Tjenestested

København

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

21.10.2019

Indrykningsdato

08.10.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent