Administrationsbefalingsmand ved 5. Uddannelsesbataljon hos 2. Brigade


Administrationsbefalingsmand ved 5. Uddannelsesbataljon hos 2. Brigade

Har du flair for administration og planlægning, samt evnen og viljen til at fremstå som den administrative rollemodel for bataljonens personel? Så bør du søge stillingen som administrationsbefalingsmand/ACOS S1 ved Gardehusarregimentets 5. Uddannelsesbataljon under 2. Brigade.
Om os
Uddannelsesbataljonen ved Gardehusarregimentet uddanner aktuelt ca. 200 værnepligtige pr. indkaldelseshold to gange årligt.

Bataljonens udgangspunkt for opgaveløsningen er, at ”Vi danner Hærens fundament”.

Det gør vi ved at uddanne dygtige enkeltkæmpere, der kan rekrutteres til Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse og efterfølgende Stående Reaktionsstyrke.

Bataljonen spiller dermed en vigtig rolle i forbindelse med rekrutteringen til Hærens øvrige enheder – både for så vidt angår menigt personel som befalingsmandskorpset.

Bataljonen består på nuværende tidspunkt af to værnepligtsenheder med 4 måneders værnepligt, benævnt henholdsvis 1. Kompagni og Livkompagniet, samt Hesteskadronen med 12 måneders værnepligt.

Bataljonens aktiviteter koordineres af staben, som aktuelt består af S1, S3 og S4 samt en stabschef, som leder stabens daglige arbejde.

Hertil kommer reserveentiteten, som er tiltænkt at forstærke staben, når vi indgår i brigadens føringsuddannelse eller til støtte for den daglige uddannelse.

Fra 1. december 2019 gennemføres Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse ligeledes i rammen af uddannelsesbataljonen.

I første halvår af 2020 skal bataljonsstaben indgå i beredskab som Føringselement for National Strategisk Reserve.

Fra 2021 forventes det desuden, at bataljonen skal gennemføre den 8 måneders værnepligtuddannelse, som er en del af Forsvarsforliget 2018-2023.
Om stillingen
Som administrationsbefalingsmand er du ansvarlig for personeltjenesten ved bataljonen og den del af administrationen, der ligger uden for materielområdet.

Du varetager den daglige ledelse af bataljonskontoret, herunder behandling af ind- og udgående post, daglig melding samt øvrige henvendelser.

Desuden forventes det, at du koordinerer administrative forhold vedrørende indkaldelser og hjemsendelser ved HBU, opstart og afslutning af HRU-hold og almindelig til- og afgang af personel ved bataljonen.

Du er ansvarlig for personelforvaltningen og afgør rutinesager, mens øvrige sager forelægges chefen eller stabschefen.

Du støtter og vejleder dispositionsenhederne i forhold til personelforvaltning, herunder arbejdstidsregler og –registrering, lønrapportering, personellister, KESDH mm.

Du skal også forvente at skulle løse visse økonomistyringsopgaver, samt gennemføre controlling og opfølgning på bataljonens arbejdstid.

Du har i forbindelse med administration af værnepligtige og fastansat personel en stor berøringsflade med 2. Brigade og andre bataljoner på garnisonen, samt sagsbehandlere ved Hærstaben, Personalestyrelsen, Gardehusarregimentet mange flere.

Du er bataljonens ledelsesrepræsentant i arbejdsmiljøgruppen og har derudover opgaver som sekretær i SU, kontorsikkerhed osv.

Du er chefens betroede medarbejder blandt andet i forhold til personalesager og lokalløn.
Om dig
Du har gennemført videreuddannelse VUT/ II og gerne erfaring fra en kampbataljon – eksempelvis i en underafdeling.

Vi ser gerne, at du har en baggrund som kommandobefalingsmand, samt en bred erfaring og ekspertise indenfor administration på underafdelingsniveauet.

Vi ser det som en fordel, hvis du har erfaring med forvaltning af såvel fastansat personel som værnepligtige.

Du skal kunne fungere som bataljonens repræsentant både i forhold til foresat og internt, hvorfor FOKUS-kompetencerne faglighed, kommunikation, helhedsorientering og samarbejde vægtes.

Du er fortrolig med IT herunder DeMars, FIIN, KESDH og de typiske kontorrelaterede IT-programmer.

Det forventes, at du er kvalificeret til at kunne gennemføre personeladministration samt tids-, rejse- og arrangementstyring i DeMars.

Vi forventer, at du har været i INTOPS og er klar til at blive udsendt igen, hvis behovet opstår.

Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du tillige har eksempelvis skydelærer, infanterifaglærer eller lignende uddannelser.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale m.h.p. gennemgang af den nødvendige strukturelle uddannelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Slagelse.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CH/V/GHR, oberstløjtnant Christian Poulsen på GHR-5B-CH@FIIN.DK eller telefon 728 33 901 eller STCH/V/GHR, kaptajn Jesper Simonsen på GHR-5B-STCH@FIIN.DK eller telefon 728 33 902.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Michelle Maria Sørensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS244@MIL.DK

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 23. oktober 2019 og ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart derefter.

Stillingen er til besættelse 1. november 2019 eller snarest derefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets område er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM 2. BRIGADE
2. Brigade, med hovedkvarter i Slagelse, råder over en let infanteribataljon i Haderslev, en opklaringsbataljon på Bornholm, en panserbataljon i Holstebro og to uddannelsesbataljoner henholdsvis i Slagelse og Holstebro.

Brigaden er dermed ansvarlig for teknisk og taktisk udvikling inden for de tre kapacitetsområder: opklaring, kampvogne og let infanteri. I samarbejde med Hærens Officersskole under Forsvarsakademiet uddanner 2. Brigade officerer ved Løjtnantsuddannelsen i Slagelse og er ligeledes ansvarlig for opbygning og kompetenceudvikling af Hærens reservepersonel.

2. Brigade opstilles med ca. 1.380 årsværk ved udgangen af 2024.

Brigadestaben planlægger og styrer brigaden, herunder støtter opstilling samt gennemfører ud-dannelse af hærens bidrag til internationale operationer.

Dertil kommer nationale operationer, bl.a. bevogtningsopgaver i København og opgaver ved den dansk-tyske grænse.

Brigadestaben skal kunne opstilles som et hovedkvarter med hele eller dele af staben, der kan indgå i nationale opgaver i hele Riget, herunder ved terroranslag, større naturkatastrofer og tilsvarende, såvel som internationalt.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Antvorskov Kaserne

Lokation

Region Sjælland

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M231 Seniorsergent

Ansøgningsfrist

27.10.2019

Indrykningsdato

04.10.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent